19

Helt let er det ikke…

Det har ikke været uden forhindringer og vi er ikke helt i mål endnu, som det vil fremgå af billederne nedenfor…

– men vi er ved godt mod og oppe i byen ligger et autoriseret Alfa Romeo værksted, som sidst har konkluderet, at den skal have ny pumpe, så den igen kan aflæse oliestanden.

Vi havde også et ufrivilligt ophold i Vojens torsdag eftermiddag, hvor den fik nyt brændsstoffilter hos chef Arne og Mirakelmagermekaniker Martin fra Bilhuset Vojens, men det kunne tilsyneladende ikke gøre det. Vi måtte have hjælp, da vi landede her også…

Typisk italiensk syntes chaufføren på kranvognen ikke, at han gad tage spillet i brug, så om ikke Kenneth lige selv kunne køre Moderskibet op på laddet. Han prøvede. Jeg gik min vej. Rasende, fordi jeg syntes, at det var vanvittigt. Så tog chaufføren over, satte bilen i 1. og drønede – ikke uden besvær – op af rampen og kørte næsten uden at fastgøre min bil. Meget italiensk.

Nu har Kenneth smidt skoene på terrassen i erkendelse af, at vi ikke kommer her fra med det første. Der er fem kilometer ind til nærmeste by med indkøbsmulighed. Vi er sidste hus for enden af en 3,5 kilometer lang grusvej. Her er så smukt, så man mister pusten. Stille er her og natten er mild og dufter fantastisk. Hundene løber frit og er rare og vores værter holder søndagsmiddag, så her dufter helt forrygende i dag.

I går tog vores værter turen ind til byen med chefen og Gergely på bagsædet, så de kunne hente forsyninger. I dag klarer vi os på bedste beskub og spiser, hvad vi har. Det dufter ikke lige så eksotisk og dejligt, men det mætter.

I morgen ved vi mere om kareten og vores værter har allerede været her, for at tilbyde at køre os igen. Vi er havnet det helt rigtige sted, når vi nu skulle strande. Se selv…

– meget bedre bliver det da ikke :-)

Du vil sikkert også kunne lide