20

Det er på tide at ondulere den manke eller hvordan jeg giver slip og læner mig tilbage

Det er kvædetid. På græsset finder jeg frugter, som har givet slip og ladet falde, hvad ikke kunne stå. På træerne hænger resten af frugterne. De, som endnu ikke har givet op, men klynger sig til mindet om sensommeren skal plukkes med håndkraft om et øjeblik. De skal forvandles til sylt. Chutney kunne friste i år sammen med den gode marmelade, som hurtigt får ben at gå på.

Det bliver ikke i morgen. I morgen skal jeg have onduleret manken. Jeg kan slet ikke finde ud af, hvad jeg skal gøre med den, men det er derfor, jeg har valgt verdens bedste frisør. Hun ved, hvad der skal gøres. Jeg er lutter øren og frisk på det hele. Jeg stoler fuldt og fast på hendes fornemmelse for, hvad der skal til, så jeg venter bare spændt.

Hun er vild med mine krøller, så mon ikke de sidder der endnu, når jeg vender hjem igen og endelig… endelig skal hilse på Ulla? Jeg tror det og ellers er det nu også ligemeget. Dagen bliver fantastisk uanset. Jeg glæder mig til at tage hul på den, men lige nu venter sofaen. Jeg er stadig slatten som en overkogt asparges :-)

Du vil sikkert også kunne lide