Det er da så gevaldigt med det forår

Solen har været gavmild i dag. Oline læser til eksamen. Midt i byggepladsens kaos har hun smidt et par stole og stængerne op.

Hun skal ikke bruge mange brædder for at finde sig til rette. Oskar har siddet ved siden af og nydt det, hvis han da ikke har været ude at afsøge grundens fjerneste hjørner, for at sikre sig, at han stadig er kongen. Han vender stolt hjem, når han har været på sin runde. Jeg antager, at vi stadig har enevælde på matriklen, når jeg ser ham komme spadserende.

Mig? Jeg har spist en hestepille og er siden gået i dørken et par timer. Skulderen er gået bersærk og min venstre tennisalbue er hævet og øm. Hurra for at kroppen er så god til at planlægge den slags, eller… ikke.

Jeg satser på, at natten bringer lindring og heling til led, som gør ondt, så jeg er frisk igen i morgen. Tak. Og jo, jeg hører ganske udmærket, hvad kroppen siger. Okkedog, som jeg hører. Og tænker.