Vejret i går var mild sensommer med masser af sol og næsten ingen vind, så vi tilbragte det meste af dagen udenfor og så skete det selvfølgelig igen…
Mor havde åbenbart ikke fået lukket sit ur, så pludselig gled det af hendes arm og ned på terrassen. Det fortsatte ned gennem en af sprækkerne og endte nede på jorden under brædderne. Måske jeg havde ret, da jeg kommenterede størrelsen på sprækkerne mellem brædderne, da den blev bygget? Jeg siger ikke mere ;-)
I går hentede jeg igen rullen med sølvtråd. Vi formede en tråd med krog og Annemette måtte ned og ligge. Hun brugte heldigvis ikke lang tid på at fiske uret op igen. Hvad skulle man ellers bruge en lørdag i september til? Måske kagespisning …
Så spiste vi kage. Med jordbær og kæmpestore, søde blåbær. Hold da op, som det var godt.
Om aftenen havde Oline bestemt, at vi skulle spise på Flammen. Det var første gang. Det bliver ikke den sidste, men næste gang tager jeg min appetit med. Det kan godt betale sig, for fristelser er der nok af. Hold nu op, som vi blev mætte. Møre og mætte. Så gik vi ned gennem den feststemte by og trillede hjem med maver, der gjorde ondt af øjne, der ikke kunne se sig mætte.
Jeg har stadig mavepine …
31 kommentarer
Helle K.
9. september 2013 at 09:52Det kan være rart men også irriterende at få ret ;) godt Annemette var fiks på sølvtråden.
Hvis Flammen i Aalborg er som den i Aarhus, så siger jeg bare velbekomme :)
Liselotte
9. september 2013 at 10:15Annemette reddede dagen ;-)
Vi blev meget mætte på Flammen, Helle :-)
pernille henriksen
9. september 2013 at 09:14Vores terrasse har også brede mellemrum og det er praktisk, fordi blade og skidt nemt skylles væk og træværket holder længere. Vi har en brønd under terrassen og derfor er der en “lem” vi kan åbne, hvis sølvtøjet skulle forsvinde derned. Men det er ret bøvlet, så det er vist kun gjort een gang. Alternativt kunne du jo lægge et plasttæppe på det område, hvor i sidder mest.
Liselotte
9. september 2013 at 09:35Jeg oplever det slet ikke som et problem, men det er da morsomt og tankevækkende, at to allerede har mistet ting ned gennem sprækkerne… som slet ikke er væsentligt større, end de var på den gamle terrasse, men større ER de altså efter Kenneths anvisninger. Næste gang må Kenneth fiske ;-)
Mia Folkmann
9. september 2013 at 09:11Det er sådan en skøn terrasse – og så med indbygget underholdningsværdi… ti hi.. Hvis det var mig, ville jeg nok finde et smukt udendørstæppe af et eller andet nemt og let og så lægge det under spisepladsen. Måske kunne det opfange penge og andre ting, der ikke er så nemme at fiske efter… ;-)
Liselotte
9. september 2013 at 09:31Det var da en mulighed, Mia – som jeg absolut vil overveje :-)
Hækla
9. september 2013 at 08:21Flot bluse mor har på…det var det første jeg så…og smuk farve!
Liselotte
9. september 2013 at 09:30Ja, den er virkelig blevet smuk og klæder hende godt. Hun er en dygtig strikker :-)
Mette
9. september 2013 at 06:58En terrasse med indlagt drama, kan man sige ;-) Og hold op hvor ser den kage da bare lækker ud!
Liselotte
9. september 2013 at 09:27Den var slet ikke så tosset, den kage :-)
Hege
8. september 2013 at 19:50Du hadde helt klart rett. Treet er levende, – det utvider seg og trekker seg sammen ettersom hvor fuktig det er. Jeg regner med at dere har brukt trykkimpregnerte materialer, og nye sånne er ofte ganske fuktige. Det betyr at sprekkene blir enda større etter hvert som tiden går og materialene blir tørrere. Når man legger terrassegulv, skal man ha sprekker på tykkelse med bredden på et blad i tommestokken, og det er altså ikke stort, ca 2.5 mm. Det holder faktisk i rikelig monn for å holde bordene fra hverandre.
Men vakkert har det blitt hos dere.
Liselotte
9. september 2013 at 09:25Det er ganske fint og går sagtens, så jeg er nu glad og tilfreds :-)
Sole
8. september 2013 at 13:26Flammen skal da vist prøves næste gang, jeg er Aalborg. Lyder lidt som konceptet her med Brazilian Steak houses. Kæmpestore spyd med grillet kød bringes rundt til bordene, hvor der bli’r skåret store lunser af og lagt på tallerknerne. På hvert bord er der en trædims formet som et timeglas, den ene ende er rød den anden grøn. Når den røde er vendt opad stopper tjenerne ikke op ved bordet, men når det er grønt………. pyha, som jeg også går hjem med mavepine fra det sted!!!
Liselotte
9. september 2013 at 09:23Uha, det lyder altså også godt, Sole. Mavepiner er uundgåelige i de omgivelser ;-)
Susanne
8. september 2013 at 12:47Ej, det er altså så super ærgerligt at I ikke fik et fint masket net lagt under brædderne inden de blev monteret. Det har sparet os for mange ture liggende der efter legetøj, ringe og hvad der ellers ryger denne vej.
Liselotte
9. september 2013 at 09:22Man kan jo argumentere for begge dele og faktisk er fordelen ved dette, at alt skidt skylles nemt og bekvemt væk ligesom holdbarheden er øget, men et fintmasket net ville være en fordel, men så vi må ligge på maven til gengæld og gør det så grinende, hvilket ikke er så skidt endda ;-)
Lene
8. september 2013 at 12:11Godt at I har fingersnilde og er iderige alle samme i familien :-) Den restaurant skal jeg vist ikke på, jeg har en tendens til at overspise, når det er buffet ;-)
Liselotte
9. september 2013 at 09:20Du ville få mavepine, Lene ;-)
Henriette
8. september 2013 at 11:07Måske havde du lidt ret :-)
Vi har engang lejet et sommerhus med brede sprækker i terrassen, så jeg har prøvet at bruge en dag liggende på maven! Skidt pyt, tiden skal jo gå med noget og man træner sin tålmodighed og motorik. Eller noget :-)
Liselotte
9. september 2013 at 09:19Jeg tænker, at vi får meget spas ud af de mellemrum, Henriette ;-)
Rikke
8. september 2013 at 09:57Åh, jeg husker også kun alt for godt mit første besøg på Flammen.. Man kunne jo nærmest ikke spise noget de næste 24 timer :D
Liselotte
8. september 2013 at 10:56Jeg er stadig mæt… med mavepine ;-)
Rikke
9. september 2013 at 09:24Jep, kender det godt!
Gitte k
8. september 2013 at 09:47Hjemme hos min forælder er der også sådan en terrasse, og vi har også adskillige gange ligge på maven og fiske ting, spillekort over dog næsten umuligt. Med hensyn til Flammen så var vi også meget positive over stedet, frygtede lidt at det en Jensens bøfhus, men kvaliteten af maden kunne på ingen måde sammenlignes.
Liselotte
8. september 2013 at 10:55Flammen er absolut ikke at sammenligne med Jensens Bøfhus. Det var en virkelig positiv overraskelse, for jeg skal ærlig indrømme, at vi kun kom der, fordi Oline bestemte, men det er ikke sidste gang. Sød, opmærksom og god betjening og mad, som var virkelig lækkert :-)
Bente Pedersen
8. september 2013 at 09:31Kender godt det med mave og øjne der ikke altid passer sammen når flammen bliver besøgt. Var iøvrigt på “jeres flamme” den weekend i foråret vi også besøgte jeres butik :)
Liselotte
8. september 2013 at 10:54Jamen hvad er det dog, der får mig til at tro, at jeg kan spise så meget og så ikke få ondt i maven? ;-)
Fie
8. september 2013 at 09:21Godt I i det mindste er opfindsomme, når nu det ikke kan være anderledes. Og sikke en lækker top, din mor har på.
Liselotte
8. september 2013 at 09:26Vi er fulde af gode idéer ;-)
Toppen er rigtig fin og hjemmestrikket, så jeg vil sende roserne videre. Så bliver hun mægtig glad :-)
LindaT
8. september 2013 at 09:08Måske der skulle investeres i denne her
Liselotte
8. september 2013 at 09:25Så brede sprækker har vi vist heller ikke, Linda – men noget lignende kunne vi vist godt bruge ;)