Hverdagen render af sted med mig. Hastigt tvinger den mig til forvandling til en viljeløs marionet, som bare prøver at følge trop. Jeg bryder mig ikke om, når hverdagen bliver så insisterende og kræver så mange timer og kræfter, at jeg ikke orker noget som helst, når det bliver fyraften, men sådan er det bare lige nu. Jeg er ramt af både mangel på tid og vintertid. Mørket. Jeg mærker sagtens, at jeg mangler lys. Jeg synes, at det er alt for tidligt på året, at jeg tager hjem i mørke. Der skal gerne stadig være lys. Timer af lys at tage af, ville jeg foretrække. Sådan er det bare ikke, men der er frost.
Vintermørket kommer. Med det kommer sneen heldigvis også. Frosten lader træer og buske lyse af rimen, som sætter smukke, lysende spor i hele haven. Udenfor kontoret drysser sneen ned med jævne mellemrum. Tæt falder den. Der er hvidt udenfor. Solen har kigget frem i dag. Det gør godt, for lyset bliver dobbelt stærkt, når der er hvidt af sne.
Jeg elsker frost og jeg elsker sne. Hellere det end efterårs-storme med regn og rusk. Meget hellere sne. Det er stille og giver ro til krop og sjæl.
Jeg er en af dem, som fortvivlet forsøger at foregive, at der ikke findes storme. Jeg hader dem. Jeg får en skrækkelig uro indeni og jeg er ellers ikke sådan at slå af pinden, men en storm kan næsten gøre det. Så gemmer jeg mig, til den er overstået. I dag sner det bare. Og fryser. Det elsker jeg :-)
I aften vil jeg foreslå suppe. Suppe eller simremad af en slags. Det skal til på en råkold tirsdag.
Jeg vil drikke tekander fulde af skoldhed te. Jeg vil finde uldsokkerne frem og trække plaid over benene. Jeg vil tænde stearinlys, fordi jeg synes, at det hører vinteren til. Jeg vil huske at nyde, at tiden nu er inde til at læne sig tilbage og lade roen indfinde sig. Ikke et ord mere om efterårs-storme.
Ikke ét ord …
10 kommentarer
Therese
9. november 2016 at 16:37Vi nåede at nyde sneen i en times tid. Max løb en runde i haven og rullede sig i den. Isaac var på grådens rand da han opdagede at den hvide fornøjelse var i fuld gang med at smelte.
Nu håber vi på en ny omgang sne inden længe – de varme handsker er i hus nu, så der kan laves snelygter og mange snemænd :-)
Liselotte
9. november 2016 at 22:44Børn og sne er verdens bedste kombination og jeg husker godt de mørke vintermorgener, hvor mor vækkede os og bad os kigge ud af vinduet… lige ud i et magisk, hvidt vinterlandskab. Åh, sikke en glæde :-)
Karina Simonsen
9. november 2016 at 10:58Du beskriver fuldstændig, hvordan jeg har det i øjeblikket. Tak for din fine måde at beskrive livet, også andre dage.
Liselotte
9. november 2016 at 22:42Selv tak for dine dejlige ord :-)
Randi
9. november 2016 at 10:35Jeg bryder mig heller ikke om storm eller kraftig blæst, jeg bliver så træt i hovedet – og så bor jeg på en plet, hvor der er meget få vindstille dage i løbet af året, det er jo ikke særlig smart, men der er så meget andet skønt her, der opvejer det.
Det er smukt med sne og frost, men kan sørme også være ret besværligt, når kommunen mener, at vi bor på en C-vej altså dem der bliver tyder sidst og ikke får salt, så jeg er glad, når der er en mild vinter
Liselotte
9. november 2016 at 22:41Vi er også en af de veje og vi bor for enden af den, men vi plejer alligevel at lykkes med at komme ind og ud, for det er jo i byen og en kort vej. Hellere sneen end blæsten og så bor du endda så udsat, men der kan være udsigter, der gør det den blæst værd :-)
Dorien
8. november 2016 at 17:52Jeg kan heller ikke lide storm og stærk blæst. Jeg bliver frygtelig urolig af det.
Liselotte
8. november 2016 at 18:32Vi er nogle sjæle, som ikke tåler al den uro. Godt det er sjældent, at der kommer virkeligt kraftigt blæsevejr forbi Danmark :-)
Randi
8. november 2016 at 17:18Jeg glæder mig virkelig også til sneen, men vi har ikke fået noget her endnu. Det skulle komme i løbet af aftenen ifølge meteorologerne :-)
Liselotte
8. november 2016 at 18:25Det er sikkert på vej. Vi har fået lidt i går og mere i dag, men ikke store mængder. Bare et smukt, hvidt drys :-)