Mågeballade

Mågeballade på bakken er overskriften for lige nu. Det har vi nemlig. Masser af mågeballade og en øresønderrivende larm tidligt om morgenen, når mågerne igen skændes om pladsen på naboens skorsten. Hvorfor den er så attraktiv, ved jeg ikke, men det er der, de alle vil bygge forårets bo, så der kæmpes.

I løbet af dagen udspilles dramaer af Strindbergske dimensioner, når de flyver lavt gennem luften, for lige præcis at tirre den tronesiddende tilstrækkeligt til, at den forlader pladsen. En anden står allerede klar i kulissen, placerer sig sejrsikkert i skorstensrørets top og snart starter det hele forfra.

Forvist fra havnefronten

Det plejer ikke at være sådan. Vi plejer ikke at have mågerne så langt oppe fra vandet, men der er gang i byggeriet nede på havnefronten og det betyder, at mågerne flytter længere op i byen. De forstyrres hele tiden ved vandet, så de foretrækker at finde ynglepladser længere inde over land og det betyder altså, at vi har dem siddende på tagryggen konstant.

Det er irriterende. Deres fugleklatter finder vej ned på terrassen. De ligger overalt på fliserne foran huset og min bil ligner en plettet leopard. Det er ikke bare irriterende. Det er skide irriterende…

Kig til nybyggeriet

Jeg skal love for, at det ikke er specielt velkommen med det nye byggeri på havnefronten. Det har ramt mange menneskers kig til fjorden og ligesom mig, har de heller ikke været klar over, at det var på vej.

Jeg undersøgte det nøje, inden jeg skrev slutseddel på huset. Jeg kiggede alt igennem. Jeg kiggede lokalplaner og jeg trawlede igennem planlagte og ansøgte byggerier på og omkring fjorden. Jeg fandt aldrig noget på dette byggeri og jeg ved, at jeg ikke er den eneste, det er kommet bag på. Slet ikke… men det gør ingen forskel. De bygger og de snupper udsigten for en god del borgere, som har valgt at bo lige der, hvor de havde kig til vandet. Det har de snart ikke længere.

Jeg bor stadig med kig til fjorden

Jeg har stadig kig til fjorden. Jeg bor højt og jeg har en tagterrasse, som giver fint kig til begge sider af fjorden, men fra stuen kan jeg ikke længere se andet end det nye byggeri.

Jeg havde for vane at tage et kig ned på fjorden, når jeg var stået op. Det gav altid en god indikation på vejret, men nu skal jeg vist forlade mig på naboens træer og deres bevægelser, for at få en fornemmelse af, hvor meget det blæser.

Jeg er stadig utroligt glad for at bo, hvor jeg bor. Det ødelægger ingenting, at de bygger på havnefronten, men ind imellem ville jeg ønske, at der blev tænkt mindre i penge og mere i livskvalitet for de mange. I stedet prioriteres de få, der har råd til at flytte ind i de nye ejerlejligheder og nyde vandudsigten fra det byggeri, der nu skygger for de mange.

Nå ja… mågerne har jeg altså planer om, skal jages på porten. De må enten finde tilbage til hvor de kom fra, eller de må jages ud af byen. Basta. Skiderikker.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.