Nogle gange så overgår min lyst til at være rar altså min realistiske sans. Helt vildt. Så er det sagt!
I morgen har jeg, af hjertets godhed og fordi jeg er nysgerrig og ikke vil gå glip, lovet at møde op ved Ålborg Tårnet klokken 9.00 sharp! Nu kunne jeg jo lyve – for mig selv – og forsøge at slå det her hen med, at det bare er en smut ud til tårnet. Sådan bare for at iagttage det fra sikker grund. Men det er jo løgn!
Jeg lider – og det er ganske sandt – af ekstrem højdeskræk og klaustrofobi. Mit absolut værste og gennem årene tilbagevendende mareridt er en drøm, hvor jeg bliver tvunget ind i en udvendig glas-elevator på en eller anden tilfældig amerikansk skyskraber. Her kører jeg så op, op og atter op… mens jeg tvinges til at have åbne øjne.
Jeg vågner hver gang badet i sved og nogle gange har jeg endda observeret fugtige kinder, men jeg ligger da ikke og græder i søvne. Vel? Det er simpelthen for ynkeligt. Det må være fugten fra de gennemsvedte lagner, for angstens koldsved klæber til min hud og der går altid flere minutter før jeg har genvundet almindelig luftindtag.
Forleden så jeg en sen nat på Discovery en eller anden udsendelse om bygningsarbejdere i USA. Vi fik flere kig fra fugleperspektiv og alene det var nok til at mine håndflader blev fugtige og kvalmen indfandt sig.
Når det er sagt, så prøver jeg at fortælle mig selv, at Ålborg Tårnet er ingenting at regne mod en skyskraber eller for den sags skyld så mange andre bygninger det er lykkedes mig – med møje og besvær – at forcere, helt op til 13. etage – det er vist min grænse foreløbig.
Ålborg Tårnet er bare sine ynkelige 105 meter over Limfjorden. Latterligt… for hvor nemt er det ikke at gå 100 meter – en ganske kort strækning, så bare fordi den bli’r vendt lodret skal det vel ikke betyde at jeg ikke ka’ sove i nat, ska’ det?
Nej, det skal det ikke, men det har krævet ofre, har det.
18 unge mænd har måttet sværge ved deres Golf TDI’er at de ikke håner mig, når jeg langsomt og tøvende vender om, inden jeg er nået ind i elevatoren…
U:P:D:A:T:E
Hmmm…
Nå men altså… sandheden skal jo frem, så her kommer den så…
Jeg kom IKKE op i tårnet. Jeg kunne simpelthen ikke. Jeg prøvede at stå inde i elevatoren to gange. Hver gang hyperventilerede jeg mens koldsveden sprang frem. Jeg ville så gerne, men helt ærligt. Den elevatortur var bare så led og bagefter var der så højden og det faktum, at tårnet rent faktisk knager mens det stille står og duver – jeg kunne bare ikke få overtalt mig selv.
PS – Knægtene sendte mig en sms oppe fra tårnet: “Det er bare helt iorden. Vi elsker dig alligevel.”
Den slags er bare uhmmmmm :-)
29 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Mus og mænd
2. marts 2006 at 11:10[…] Nu skal det ingen hemmelighed være, at jeg er omgivet af spændende mennesker og vi er allesammen udstyret med hver vores fobier. Mine er utallige og ganske problematiske med mellemrum. Specielt elevator-skrækken er upraktisk, når man arbejder ganske ofte på sygehuset, hvor de har valgt at bygge i højden og ikke bredden. Højdeskræk, klaustrofobi og udtalt angst for snæversyn er nogle af de andre, men jeg er dog ikke bange for ham, vores lille gæst. […]
Robert Piil
4. juni 2004 at 20:16Der findes s?dan et vakkelvornt tr?t?rn i Rebild Bakker. Det er ikke s? forf?rdeligt h?jt, og der er ingen eleveator.
Det der med ligefrem at overnatte primitivt og sulte er for mit vedkommende noget der h?rte ungdommen til ;-)
Liselotte
4. juni 2004 at 19:24Hold da snart op Robert… Overlevelsestur i Lundby Krat ville v?re fint, hvis vi alts? m? medbringe lidt n?dforsyninger og en god mobil og godt affjedret seng ;-)
Robert Piil
4. juni 2004 at 19:18Satans, s? skulle jeg jo ikke have brudt illusionen om den sure gamle mand.
For?vrigt har jeg nogen erfaring i at lokke modvillige teenagere til at bryde deres gr?nser, bla. ved rappelling ned ad vindm?ller, skr?nter etc. og klatring i s?m?rker og lignene. Hvis jeg engang kommer forbi Aalborg igen (eller du kommer til midtsj?lland, skal jeg gerne g?re fors?get med din aldersgruppe ogs?, og gerne med en mere passende startforhindring end Aalborgt?rnet.
Liselotte
4. juni 2004 at 18:34Jeps… der var en helt speciel grund.
En arbejdsopgave i ?lborg T?rnet.
Jeg tilb?d at fors?ge mig med en opstigning, men m?tte alts? gi’ op p? halvvejen ;-)
Thea
4. juni 2004 at 17:49Sidder vist og sover lidt, fik ihverfald ramt knappen f?r tid.
Var der nogen speciel anledning til, at du skulle op i t?rnet ?
(f?r frk. abc)
Thea
4. juni 2004 at 17:46Well, jeg syntes nu, det var flot at du fors?gte !
Jeg var nu ogs? hoppet ud af elevatoren, hvis jeg havde f?et den slags af vide.
Liselotte
4. juni 2004 at 17:14Robert… det var ikke din bem?rkning som gjorde at jeg ikke kom derop. Jeg kunne bare ikke – s? enkelt var det :-)
Elevatoren var lille, langsom og med glasruder overalt, s? der var ikke en chance for at glemme hvor man var. Ydermere skulle hun, for at v?re s?d og m?ske berolige…, absolut fort?lle mig at “hun ikke havde siddet fast ?n eneste gang hele sidste ?r – det var kun chefen, men han havde ogs? pr?vet det flere gange”…
Den slags beroliger ikke en tvivler som mig ;-)
Robert Piil
4. juni 2004 at 17:10Som sagt s? synes jeg heller ikke Aalborgt?rnet egner sig til f?rste niveau af gr?nseoverskridelse af h?jdeskr?k, og jeg undlod endda at n?vne elevatoren, som ogs? er slem.
Jeg lider p? ingen m?de af h?jdeskr?k, alligevel bryder jeg mig heller ikke meget om Aalborgt?rnet. Jeg kan ikke lide at v?re i tvivl om jeg har fast grund under f?dderne, og synes ogs? at elevator synes noget tvivlsom.
Jeg er alts? oprigtigt ked af det, hvis mine bem?rkning fik gr?nsen til at flytte sig, s? du ikke kom op. Jeg kan godt lide at lyde lidt barsk, men p? skrift kan det jo v?re sv?rt at se, at jeg sidder og griner samtidig.
Liselotte
4. juni 2004 at 16:31Hmmm…
N? men alts?… sandheden skal jo frem, s? her kommer den s?…
Jeg kom IKKE op i t?rnet. Jeg kunne simpelthen ikke. Jeg pr?vede at st? inde i elevatoren to gange. Hver gang hyperventilerede jeg mens koldsveden sprang frem. Jeg ville s? gerne, men helt ?rligt. Den elevatortur var bare s? led og bagefter var der s? h?jden og det faktum, at t?rnet rent faktisk knager mens det stille st?r og duver – jeg kunne bare ikke f? overtalt mig selv.
PS – Kn?gtene sendte mig en sms oppe fra t?rnet: “Det er bare helt iorden. Vi elsker dig alligevel.”
Den slags er bare uhmmmmm :-)
David
4. juni 2004 at 15:29Aaargh! Hvis ikke to hjernetomme…
David
4. juni 2004 at 15:28Og til sidst d?r skulle der have v?ret en udr?bstegn… ha ha, jeg kan blive ved, der burde v?re noget editing p? kommentarer. Jeg kunne selvf?lgelig ogs? korrekturl?se ordentligt inden jeg sender afsted… n?h, s? f?r I en historie til. Jeg var med 9. klasse i Tyskland, bussen stoppede, og til min lammende skr?k fandt jeg ud af, at vi skulle tage en lift! Der var ikke noget at g?re. Jeg holdt h?nderne for ?jnene, indtil min sidemand sagde, at jeg godt kunne kigge, vi var ikke s?rligt h?jt oppe. Jeg kiggede, og der overvandt jeg faktisk noget… ved ikke to hjernetomme Frederiksv?rk tumber lige skulle svinge med gondolen foran os, fra side til side, vildere og vildere… de havde h?rt, at jeg havde h?jdeskr?k. Jeg h?ber virkelig, deres dumhed er straf nok i sig selv.
David
4. juni 2004 at 15:24aargh, “sidde i” skulle der have st?et… n?r jeg nu alligevel er her… forestil jer s? at have h?jdeskr?k og vokse op med en lillebror, der kaster sig ud fra hvadsomhelst og befinder sig bedst over skyerne? :D
David
4. juni 2004 at 15:21Jeg kan siddi planetariet og fort?lle mig selv, at det er en halvsf?re med en film p?… og alligevel ender jeg nede p? gulvet og holder fast i en fastboltet stol! :D Det er bare for meget, mand!
Pernille
4. juni 2004 at 14:01Hva’ s? Liselotte – der ventes jo her med tilbageholdt ?ndedr?t?!
Eller er du blevet s? bidt af det, s? du lige med det fluks bestilte et faldsk?rmsudspring?? ;-)
Jie
4. juni 2004 at 13:08H?ber det gik godt, for du sidder vel ikke stadig deroppe under skyerne? ;)
kirviol
4. juni 2004 at 11:51H?ber da du klarede det…… det er godt at overvinde sig selv en gang imellem….men POKKERS sv?rt ;-)
Robert Piil
4. juni 2004 at 09:50Du kommer ingen vegne med billig smiger her.
Jeg halverede da trods alt den faktuelle afstand til toppen ;-)
Gik det?
Patricia
4. juni 2004 at 09:40Der er intet i verden der kan f? mig til at overveje at r?re ved en edderkop. Jeg synes du er utrolig modig, Liselotte. Hatten af for dig, og jeg h?ber det gik meget bedre end forventet! =o)
Rasmus
4. juni 2004 at 09:03H?ber du klarede den. Det er ikke s? lang tid siden, jeg selv m?tte konfrontere min h?jdeskr?k, da en fotograf fra Berlingerne sagde: Og vi tager billederne oppe p? taget…
Det gik nu fint – og hvis jeg kan, kan du ogs?!
Yrsa
4. juni 2004 at 08:27Nu er kl. 10.25 gad vide om det var enden p? “slagt en hellig ko” :-)) M?ske er du stivet af skr?k!
erlando
4. juni 2004 at 08:25Det allerbedste man kan g?re er at konfrontere sin angst, bide det i sig og bare g?re det! Jeg ved godt, at det er meget nemmere sagt end gjort, men.. It’s all in the head..
S? jeg h?ber, du kom derop. Og ned igen i god behold.. :o)
Frk. abc
4. juni 2004 at 06:32Sender mine allerbedste og varmeste tanker!
Liselotte
4. juni 2004 at 06:19Robert – du er simpelthen det tarveligste menneske p? jorden :-(
Hvordan tror du selv det der hjalp? Nu skal jeg skamh?nes af 18 unge m?nd, som allesammen gl?der sig helt vildt til at grine af mig og min h?jdeskr?k…
Liselotte
4. juni 2004 at 06:17Jamen handler det ikke om at overskride gr?nser med j?vne mellemrum… sagde hun s? stiv af skr?k og med klaprende t?nder. Der er kun 45 minutter til :-(
Robert Piil
4. juni 2004 at 06:16?h, de 100 m er ganske rigtigt over Limfjordens niveau. Fra jorden og op, er der vist kun 52 meter.
I?vrigt er Aalborgt?rnet m?ske ikke det allerbedste sted i verden at overvinde h?jdeskr?k. Man kan tydeligt m?rke det bev?ge sig, n?r man st?r deroppe, og gulvet knirker lystigt, ligesom elevatoren ikke er den mest tillidsv?kkende.
…men god forn?jelse og held og lykke, hvis den slags kan hj?lpe mod h?jdeskr?k.
Pernille
3. juni 2004 at 21:56Hvorfor g?r du dog den slags ting mod dig selv ;-))
Sender en masse mod i din retning ;-)
Liselotte
3. juni 2004 at 21:23Lad os alle be… n? nej, h?be at det lykkes, for selvom ungersvendene har sat Golf’en p? h?jkant, kan de sikkert ikke dy sig for at h?ne en smule hvis nu ikke… og alt det der… ;-)
Anja
3. juni 2004 at 21:19Jeg sender dig mine allerbedsteste tanker – du skal nok f? forceret det!!! ;)