Slagt en hellig ko

  • Forside
  • Om
    • Reklamepolitik
    • Privatlivspolitik
  • Ferie
    • Frankrig
      • Normandiet
      • Dordogne
      • Provence
    • Holland
      • Amsterdam
    • Italien
      • Toscana
    • Sverige
    • Tyskland
      • Berlin
  • Garnsjov
    • Hækling
    • Mormor-Kassen
    • Strik
  • Fredagslisten

  • Forbi Dappermarkt

    Da vi skulle til Tropenmuseum i Amsterdam, valgte vi at tage bilen med. Vi ved, at det ikke er nemt at finde parkeringsplads, men…

    Fortsæt med at læse →

  • Hvad skabet gemte

    Mor gav mig dårlig samvittighed tidligere i dag, så nu er der ryddet grundigt op i spisekammeret. Snorlige står dåser og glas. Fine rækker…

    Fortsæt med at læse →

  • En pæleskov

    På Tropenmuseum var en særudstilling med hele 58 Bisjpæle fra Ny Guinea. En regulær pæleskov hentet til Amsterdam direkte fra den tropiske regnskov og…

    Fortsæt med at læse →

  • Ah…

    En æggemad på godt, robust rugbrød er nu ikke det værste i verden.…

    Fortsæt med at læse →

  • Tropenmuseum

    Pigerne fik valget mellem Van Gogh eller Tropenmuseum, som lovede tropisk regnskyl og javanesisk landsby og så var det pludselig ikke så vanskeligt at…

    Fortsæt med at læse →

  • Hvordan gør jeg?

    Der er flere, som har skrevet til mig og spurgt, hvor og hvordan jeg finder logi, når vi rejser. Det er ikke stor kunst,…

    Fortsæt med at læse →

  • Albert Cuyp Markt

    Vi boede på østsiden af Amstel, lige ved siden af Nieuwe Amstelbrug, så onsdag formiddag, da pigerne endelig var kommet op, tog vi traveskoene…

    Fortsæt med at læse →

  • Oskars fætter Ben

    Det allerbedste ved Amsterdam er, at der er plads til at være original. Masser af plads. På vej tværs over Dam mødte vi Ben…

    Fortsæt med at læse →

  • Vi er landet…

    Jeg fik taget afsked med alle de fjerede venner på Amstel, inden vi endelig fik liv i pigerne, som siden beviste, at teenagere ikke…

    Fortsæt med at læse →

Ældre indlæg
Nyere indlæg

Her skriver:

Her skriver:

Liselotte - fartglad professionel strikker & butiksbestyrerinde, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og var i mange år flittig og uopfordret ansøger som afløser for The Stig.

Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor. Det sidste trumfer det meste.

Siden her er min digitale sættekasse med kig ind i min håndholdte hverdag. Du er hjertelig velkommen.

Jeg kan altid kontaktes på: liselotte(a)slagtenhelligko.dk


Rigtig god læselyst.

Kommentarer:

  • Liselotte on Mågeballade: “Vi har skam også råger. Dobbelt op på larm. Mågerne er bare helt umulige, så dem er jeg nok mest…” maj 9, 16:21
  • Charlotte (Uglemor) on Mågeballade: “… og så er det for højt og fo firkantet … kort sagt grimt, suk. Vi hart ikke måger, men…” maj 9, 15:45
  • Liselotte on Forår ved fjorden: “Tusinde tak for de dejlige ord, Lone. Det er godt at læse, at jeg stadig formidler alt det gode. Jeg…” apr 30, 10:25
  • Lone on Forår ved fjorden: “… og jeg har ALTID lyst til at læse med. Du er så dejlig positiv, og jeg synes du har…” apr 29, 20:13
  • Liselotte on Forår ved fjorden: “Det gør nemlig godt at komme ud og trække vejret frit ind imellem, Britta :-)” apr 29, 18:40

SØG:

mit strikkeliv:

Hvem ligner jeg?

Ordorden

Arkiv

Instagram

Fredag fik jeg øje på en farve i lettlopi, jeg f Fredag fik jeg øje på en farve i lettlopi, jeg forelskede mig hovedkulds i. Murky er brungrumset tobaksagtig og helt vidunderlig og nu er syv nøgler forvandlet til en #felixcardigan 🤎 Det var en weekend, syv nøgler garn og en pind 6 mm og vupti… min nye yndling 🤎 Jeg skal til fjorden og nyde den fine, lune cardigan. Og solnedgangen. Ahhhh…
Vi har været en lille familieeskadron den sidste Vi har været en lille familieeskadron den sidste tid. Fasttømret, tæt og tro mod de fælles værdier. Den slags lønner sig. Nu lysner det i øst og med foråret kommer lyset og glæden. Livets benlås løsnes og i takt med, at lyset finder vej, finder vi også stien ind i fremtiden. Det er godt. Jeg bruger tid på alt det, der er virkeligheden. Livet. Kærligheden. Små og store elskede mennesker. Mig. Det sidste prøver jeg at huske, men det er nok min største udfordring. At huske at prioritere mig. Jeg er i gang. Det går meget godt 😊
Torsdagsudsigt. Tåge. Tekster, der venter på at Torsdagsudsigt. Tåge. Tekster, der venter på at blive nedfældet. Jeg arbejder i stilhed. Sådan arbejder jeg bedst. Koncentrationen er i top, når min verden er stille. Måske du er anderledes og det er okay. Senere skal jeg i køkkenet. Der elsker jeg at være. Det er skønt at skabe gode måltider og huske, at de gør godt for krop og sjæl. I går var jeg sammen med dem, jeg elsker. En skøn aften. En stjernestund med små og store. Mit liv vender, så det nærmer sig alt det, jeg ønskede mig, da beslutningen om transformation blev truffet for tre år siden. Jeg er næsten i mål. Ved næste årsskifte, håber jeg at være der. Måske tænker du, at det er lang tid at vente på målet, men for mig har vejen og konstant stamina været vigtigere end hastighed. Snart er jeg der 🙏🏻🌸
Skønne dage i februar glider forbi mine øjne, me Skønne dage i februar glider forbi mine øjne, mens jeg husker at nyde og være til stede. Livet er kort og tiden knap. Jo, det er jeg blevet mindet om det sidste stykke tid, så perspektivet ændres og prioriteterne omfordeles. Dagene skal være gode og fyldt med nærvær. Væren. Bare være til og ikke meget andet. Jeg nyder at være sådan i livet. Jeg prøver at skrive lidt mere. I dagbogen. På bloggen. Du er velkommen 🤎
Fredag. Jeg elsker dig. Også med vedholdende snue Fredag. Jeg elsker dig. Også med vedholdende snue og hidsig hoste. Nu er det tid for restestrik. En kurvfuld rester af den lækre silk mohair og en cone Softwool og så afsted. Det er weekend 🤎
V I R U S - igen er jeg ramt. Ufatteligt er det. J V I R U S - igen er jeg ramt. Ufatteligt er det. Jeg orker ikke mere. Hoster som en gal. Pudser næse konstant. Måske er det verdens tilstand, der driller mit system. Det ville give mening. Ved gud, det ville give mening … Nå! Jeg er ikke den eneste, siger du? Nej, vi er mange, der er ramt lige nu. På både immunforsvar og troen på det gode i mennesket. Så hjælper en stille dag hjemme med skoldhed te, smukt strik og ro til det system, som flakker ved tanken om alt. Jeg strikker 🧶 akkurat som lysten dikterer. Du kan læse mere på bloggen. Der er link i bio. Rigtig god og rolig aften til dig 🤎
Den langsomste lørdag i mands minde. Det er tid t Den langsomste lørdag i mands minde. Det er tid til morgenmad. Eller noget, der ligner. Langsomt.
JANUAR I decembers spændingsfelt mellem travlhed JANUAR I decembers spændingsfelt mellem travlhed og stress valgte jeg at give mig selv den kærlighed, jeg fortjente. Jeg tog en pause fra stort set alt online. En detox. En mental vinterferie. Slukkede og lukkede og så mig ikke tilbage. I stedet strikkede jeg. Jeg legede med mine små mennesker. Jeg bagte. Jeg lavede konfekt og jeg broderede. Jeg havde dybe, dejlige samtaler med mennesker, jeg elsker. Jeg strøg mig selv med hårene, så godt som livet tillod mig. Det var nødvendigt. 2024 har været et år, der til stadighed har båret præg af svære og tunge ting, der har ramt min lille familie. Det har krævet flere kræfter, end der var råd til og der var ved årets slutning minus på kontoen. Så hjælper det at gøre nogle af de ting, der tanker op og gør glad, så det gjorde jeg. 2025 er lige begyndt og jeg beder om, at det må blive et år, hvor tiden er rigelig, stormene har lagt sig og kærlighed og overbærenhed bærer bredt og venligt. Hvor fred og fordragelighed, omsorg og velvilje giver mennesket mulighed for at gro kærlighed og empati i overflod. Hvor vi alle minder hinanden om, at der er så uendeligt meget at være taknemmelig for, når man bor akkurat lige her, hvor vi bor. Hvor vi husker at leve. Det er mit fortsæt. At huske at leve ❣️ Alt det bedste til dig.
De bedste morgener er dem, der starter sådan her De bedste morgener er dem, der starter sådan her … Dagen er siden gået med oprydning af togbane, bilpark og dukkevogn. Jeg har kogt marmelade til julens skønne brød og boller. Jeg har ryddet op og vasket ned. Nu strikker jeg. En lille Chunky Bella til Sienna. Opskriften står @leneholmesamsoe bag og jeg ender ofte med hendes opskrifter til de små. De er gode og klassiske stykker strik. Jeg strikker i Alpaca Blow fra @garnudsalg 🤍 #chunkybellamini #strik #garn #uld #alpaca #leknit

Mere:

  • Checkout
  • Lidt om mig…
  • Min linkpool…
  • Order Confirmation
  • Order Failed
  • Privatlivspolitik
  • Reklamepolitik

Social

Ord

Knejs med nakken, prinsesse. Ellers taber du kronen …

Tags

Aalborg blackhill blackhill højlandsuld cardigan familie Ferie Frankrig garn garnudsalg garnudsalg.dk have Haveliv hverdag Hverdagslykke hækling Italien jul knitpicks knitpro liselotte Livsglæde Lykke mohair mormorliv opskrift Opskrifter Rødhus sjal sommer sommerferie sommerhus Sommerhusliv Strik Strik & Hækling Strik & Hækling strikketøj super kid mohair supersoft tennisalbue tjørnevang tyskland Udeliv uld vesterhavet www.garnudsalg.dk

top-lækkert garn?

Translate

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

DET VI TALER OM

  • Liselotte til Mågeballade
  • Charlotte (Uglemor) til Mågeballade
  • Mågeballade af Slagt en hellig ko til Sikke en fødselsdag
  • Liselotte til Forår ved fjorden
  • Lone til Forår ved fjorden

SØG:

Nyeste poster

  • Mågeballade

    9. maj 2025

  • Forår ved fjorden

    28. april 2025

  • Weekend på trapperne

    15. april 2025

  • Helt ubetydeligt diskret

    11. april 2025

Slagt en hellig ko drives af:

Slagt en hellig ko drives af:

Liselotte - fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.

Facebook Instagram Pinterest Bloglovin Youtube LinkedIn RSS
Fredag fik jeg øje på en farve i lettlopi, jeg f Fredag fik jeg øje på en farve i lettlopi, jeg forelskede mig hovedkulds i. Murky er brungrumset tobaksagtig og helt vidunderlig og nu er syv nøgler forvandlet til en #felixcardigan 🤎 Det var en weekend, syv nøgler garn og en pind 6 mm og vupti… min nye yndling 🤎 Jeg skal til fjorden og nyde den fine, lune cardigan. Og solnedgangen. Ahhhh…
Vi har været en lille familieeskadron den sidste Vi har været en lille familieeskadron den sidste tid. Fasttømret, tæt og tro mod de fælles værdier. Den slags lønner sig. Nu lysner det i øst og med foråret kommer lyset og glæden. Livets benlås løsnes og i takt med, at lyset finder vej, finder vi også stien ind i fremtiden. Det er godt. Jeg bruger tid på alt det, der er virkeligheden. Livet. Kærligheden. Små og store elskede mennesker. Mig. Det sidste prøver jeg at huske, men det er nok min største udfordring. At huske at prioritere mig. Jeg er i gang. Det går meget godt 😊
Torsdagsudsigt. Tåge. Tekster, der venter på at Torsdagsudsigt. Tåge. Tekster, der venter på at blive nedfældet. Jeg arbejder i stilhed. Sådan arbejder jeg bedst. Koncentrationen er i top, når min verden er stille. Måske du er anderledes og det er okay. Senere skal jeg i køkkenet. Der elsker jeg at være. Det er skønt at skabe gode måltider og huske, at de gør godt for krop og sjæl. I går var jeg sammen med dem, jeg elsker. En skøn aften. En stjernestund med små og store. Mit liv vender, så det nærmer sig alt det, jeg ønskede mig, da beslutningen om transformation blev truffet for tre år siden. Jeg er næsten i mål. Ved næste årsskifte, håber jeg at være der. Måske tænker du, at det er lang tid at vente på målet, men for mig har vejen og konstant stamina været vigtigere end hastighed. Snart er jeg der 🙏🏻🌸
Skønne dage i februar glider forbi mine øjne, me Skønne dage i februar glider forbi mine øjne, mens jeg husker at nyde og være til stede. Livet er kort og tiden knap. Jo, det er jeg blevet mindet om det sidste stykke tid, så perspektivet ændres og prioriteterne omfordeles. Dagene skal være gode og fyldt med nærvær. Væren. Bare være til og ikke meget andet. Jeg nyder at være sådan i livet. Jeg prøver at skrive lidt mere. I dagbogen. På bloggen. Du er velkommen 🤎
Fredag. Jeg elsker dig. Også med vedholdende snue Fredag. Jeg elsker dig. Også med vedholdende snue og hidsig hoste. Nu er det tid for restestrik. En kurvfuld rester af den lækre silk mohair og en cone Softwool og så afsted. Det er weekend 🤎
V I R U S - igen er jeg ramt. Ufatteligt er det. J V I R U S - igen er jeg ramt. Ufatteligt er det. Jeg orker ikke mere. Hoster som en gal. Pudser næse konstant. Måske er det verdens tilstand, der driller mit system. Det ville give mening. Ved gud, det ville give mening … Nå! Jeg er ikke den eneste, siger du? Nej, vi er mange, der er ramt lige nu. På både immunforsvar og troen på det gode i mennesket. Så hjælper en stille dag hjemme med skoldhed te, smukt strik og ro til det system, som flakker ved tanken om alt. Jeg strikker 🧶 akkurat som lysten dikterer. Du kan læse mere på bloggen. Der er link i bio. Rigtig god og rolig aften til dig 🤎
Den langsomste lørdag i mands minde. Det er tid t Den langsomste lørdag i mands minde. Det er tid til morgenmad. Eller noget, der ligner. Langsomt.
JANUAR I decembers spændingsfelt mellem travlhed JANUAR I decembers spændingsfelt mellem travlhed og stress valgte jeg at give mig selv den kærlighed, jeg fortjente. Jeg tog en pause fra stort set alt online. En detox. En mental vinterferie. Slukkede og lukkede og så mig ikke tilbage. I stedet strikkede jeg. Jeg legede med mine små mennesker. Jeg bagte. Jeg lavede konfekt og jeg broderede. Jeg havde dybe, dejlige samtaler med mennesker, jeg elsker. Jeg strøg mig selv med hårene, så godt som livet tillod mig. Det var nødvendigt. 2024 har været et år, der til stadighed har båret præg af svære og tunge ting, der har ramt min lille familie. Det har krævet flere kræfter, end der var råd til og der var ved årets slutning minus på kontoen. Så hjælper det at gøre nogle af de ting, der tanker op og gør glad, så det gjorde jeg. 2025 er lige begyndt og jeg beder om, at det må blive et år, hvor tiden er rigelig, stormene har lagt sig og kærlighed og overbærenhed bærer bredt og venligt. Hvor fred og fordragelighed, omsorg og velvilje giver mennesket mulighed for at gro kærlighed og empati i overflod. Hvor vi alle minder hinanden om, at der er så uendeligt meget at være taknemmelig for, når man bor akkurat lige her, hvor vi bor. Hvor vi husker at leve. Det er mit fortsæt. At huske at leve ❣️ Alt det bedste til dig.

© 2020 - Liselotte Weller

Tilbage til toppen