Hvor skal jeg begynde, kan jeg mærke, at jeg tænker. Ærlig talt er det ikke nogen let opgave, at få ord ned på det virtuelle papir efter så lang tid og så meget vand i åen, men jeg prøver. I hvert fald prøver jeg at give en up date på lige her og nu.
Det er 4. december. Mors fødselsdag. Julemåneden er indledt og jeg er endelig ude af november, som altid er svær og i år har været ganske forfærdelig.
Sienna 1 år. Liselotte 60 år.
Der var ellers nok at fejre i november. Jeg fyldte 60 år og jeg havde været mormor til to små, skønne rollinger i et år. Alt det skulle opveje, at november også er den måned, Alexander døde.
November har i mange år været svær at komme gennem. Alexander blev indlagt på min fødselsdag og han kom aldrig hjem igen. Derfor har fødselsdagen ikke båret på andet end mindet om den nat, de indlagde ham.
I år skulle være anderledes. Sienna kom med lyset sidste år, var jeg sikker på. Næsten på min fødselsdag og derfor tænkte jeg, at denne november ville blive en måned med dejlige anledninger til at feste lidt ekstra.
Alt kan ske på ingen tid
Fredag den 3. november falder Kenneth ned af en trappe og brækker venstre håndled og højre skulder.
Tirsdag den 7. november sidder vi i fælleskontoret på arbejde og han klager pludselig over at få ondt i maven. Efter nogle timer, hvor han bliver tiltagende dårligere, kører jeg ham til lægen. Her får han at vide, at han formentlig har pådraget sig en mavevirus og sendes hjem. Senere den nat kører jeg ham til vagtlægen med stærke mavesmerter og tidligt onsdag morgen indlægges han på Akut Medicinsk Afdeling.
Onsdag den 8. november overflyttes Kenneth fra Akut Medicinsk Afdeling til Intensiv. Han er nu blevet meget alvorligt syg – har udviklet sepsis – og man vil gerne stabilisere ham, inden han skal opereres for mistanke om betændelse i galdeblæren. I løbet af onsdag aften beslutter man, at Kenneth skal akut-opereres den kommende morgen. Oline og jeg vinker farvel til ham, da portøren kører med ham. På det tidspunkt har vi ingen anelse om, at der skal gå mere end 2 døgn, før vi igen har kontakt til ham.
Da Kenneth kommer retur fra operationen, er han lagt i medicinsk koma. En respirator trækker vejret for ham.
Han er blevet voldsomt meget dårligere undervejs i operationen, som afslørede betændelse – ikke i galdeblæren – men i de dybe galdegange. Hans organer har det svært.
Vi får et chok og jeg har problemer med at rumme og forstå alt det, der sker. Da lægerne træder ind på stuen og forklarer os, at de næste døgn bliver kritiske, kan jeg faktisk ikke finde ud af at være i det. Jeg mærker, at jeg lukker ned. Min hjerne lukker alt ude. Jeg mister hørelsen og synet. Alt bliver sort og stille og det føles som timer, inden syn og hørelse vender tilbage sammen med kvalme og svimmelhed.
Mit værste mareridt – en gentagelse
Der sidder vi. Jeg stirrer mig blind på alle tallene på skærmen. Holder øje uden at vide, hvad jeg holder øje med. Jeg rejser mig og stiller mig ved siden af Kenneth. Jeg taler til ham. Hele tiden. Minder ham om alt det, han drømmer om at gøre med sine børnebørn. Minder ham om alt det, han har til gode. Jeg fortæller ham, at der er så mange, som elsker ham. At vi ikke kan undvære ham. At han må kæmpe. Jeg mærker, at han registrerer min snak. Det er i hvert fald godt.
I to døgn våger vi. Jeg glemmer næsten at trække vejret. Jeg mødes af flere sygeplejersker, som kigger ind, fordi de har kunnet genkende navnet. De husker os fra for 17 år siden. Dengang det var Alexander, der lå på afdelingen.
Jeg mærker på dem, at de synes, at det her i lige i overkanten af, hvad en familie skal gennemleve, men sådan kan regnskabet ikke gøres op. Man må holde ud og stå igennem det, man tildeles. Sådan er det. Et skridt ad gangen. Det ved jeg jo. Sådan er det, så det gør jeg.
Tiden går
På en eller anden måde og med Olines kæmpestore hjælp står jeg det igennem. Undervejs prøver både de professionelle og Oline at berolige mig med, at Kenneth er stabil. Jeg kan ikke bruge det til noget som helst. Det var Alexander også. Lige indtil han ikke var det …
Pludselig hører jeg gennem tågerne, at de snakker om at prøve at vække Kenneth. Så får Oline og jeg travlt med at insistere på, at det ikke sker, uden vi er til stede. Vi VIL være der. Vi skal være de første, han ser. Han må ikke vågne og være bange.
De samtykker. De vil vente til næste dag; lørdag, med at prøve at vække ham. Tidligst sidst på formiddagen. Det passer fint.
Lørdag d. 11. november
Vi er enige om, at vi tager derop, så snart vi vågner. Vi kører tidligt i den kulsorte morgen i retning af Aalborg. Det regner og vi taler undervejs om, at det er dejligt, at de tør prøve at vække ham. Det er gode tegn, håber vi.
Vi når ind i kiosken. Jeg har lige købt en stor Latte og står med den i hånden, da Olines telefon ringer. Lige der, midt i kiosken, mærker jeg koppen glide nedenud af hænder, som mister al kraft. Jeg føler, at alt blod fryser til is og jeg kigger bange på Oline, som tager telefonen.
Efter et øjeblik siger hun “De vækker ham nu” og jeg når bare at sige “Du kommer bare“, så sætter jeg i løb. Med kaffen skvulpende ned over højre hånd og tasken, der slår ind i hoften, løber jeg. Jeg skal være der, når han kommer til bevidsthed.
Jeg når det. Oline når det. Vi er der begge, da han slår øjnene op. Omtåget, forvirret og stadig meget, meget syg og svag, men i live!
Tiden der forsvandt
I dag er det 4. december.
Jeg aner ikke, hvor den sidste måned er blevet af, men jeg er nu 60 år. Kenneth er udskrevet og i langsom bedring. Sienna er blevet 1 år. Mor er i dag 82 år gammel. Jeg er lige startet på arbejde igen. Kenneth er sygemeldt. Jeg er træt som et alderdomshjem og slidt af at være bange.
Send stille, kedelige dage. Tak :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
52 kommentarer
Charlotte (Uglemor)
11. marts 2024 at 20:59Uhh, det er alt for længe siden at der er kommet det mindste lille pip fra dig. Jeg håber “bare” det skyldes at du hr travlt med at tage dig kærligt af mand på vej til helbredelse og børn og børnebørn der gror.
Mange gode ønsker og tanker
Uglemor
Dilou91
27. januar 2024 at 18:40je vous envoie de France toutes les penses amicales et positives pour un bon rétablissement. j’ai failli perdre ma petite fille de 4 ans 1/2, je comprends tellement le chemin traversé. Bon courage à votre famille.
Odile
Kari Skram Ødegård
27. januar 2024 at 18:08Vakre tanker til dere alle! Det ser ut som om det kan trenges ……
Dorien
15. december 2023 at 11:04Flot at du har skrevet det ned. Føler med dig og ønsker god bedring til Kenneth og sender styrke til dig. Du er stærkere end du tror!
visitsen
6. december 2023 at 22:25Åh. Liselotte … og Kenneth og Oline … og alle i jeres nærhed. Tænk at I skulle alt det her igennem, i endnu en november-tåge. Var med på sidelinjen der for 17 år siden og langt væk fra det hele denne gang. Men det glæder mit hjerte at I er hvor I er nu og jeg ønsker alt det bedste for jer alle sammen.
Strikkelise
6. december 2023 at 08:32For en helvetes måned dere har vært gjennom. God bedring og lykke til videre. Og gratulerer med 60, 82 og 1 år!
Nurhanne
6. december 2023 at 06:03Laila martine Lundstrøm
5. december 2023 at 20:41Kære kære Liselotte
Jeg ønsker dig, Kenneth og alle jeres nære og kære, det allerbedste. Håber I kun får fantastiske dejlige dage, i sammen kan nyde og mindes
Charlotte (Uglemor)
5. december 2023 at 13:11Måtte I få en masse dage, det ikke er værd at skrive om i den kommende tid. J.R.R. Tolkien skriver et eller andet sted, at kedelige dage er rare at gennemleve, men ikke gode at skrive om. Han har bare ret! Og derfor ønsker jeg jer en december, det ikke er være dat skrive om.
Hanne kludekone
5. december 2023 at 12:05Sikke et chok! Du beskriver det så flot, så man lever livagtigt med og følger jeres skræk!
Jeg har selv været der og gennemgik 6 galde operationer på 3/4 år – måske er det først nu, jeg forstår, hvor alvorligt, det var. Det er 10 år siden nu, og trods flere mindre tilbagefald, går det godt.
Jeg ønsker Kenneth og dig med familie et roligt forløb – tag tiden og glæden over, at det er gået godt.
Sole
5. december 2023 at 06:23Jeg mangler totalt ord, kære Liselotte! I forvejen er mine tanker gået til jer her i november måned, som altid. Og så det her oveni!! Kæmpeknus og så mange tanker til jer alle!
Catarina
5. december 2023 at 06:07De bedste tanker til jer alle ❤️
Kirsten Plank Olsen
4. december 2023 at 21:41Nu har jeg læst dit indlæg 2 gange og jeg er dybt berørt. Tak for dine kloge og ærlige ord, de rammer dybt. Jeg sende varme og kærlige tanker
Kirsten
Millan
4. december 2023 at 20:37❤️
Helle Hansen
4. december 2023 at 19:50Håber 2024 bliver et rigtigt dejligt år for jer, mange gode tanker herfra!❤️
Lotte
4. december 2023 at 18:59❤️
mormormedstiletter/tina
4. december 2023 at 18:45Hvor er det dog skrækkeligt for dig/jer og jeg sender alle mine varme tanker din vej i den her drøje tid. Jeg ved selv hvordan det er, at stå magtesløs og bare bede til at ens elskede menneske kommer til hægterne igen. Jeg er sikker på, at Kenneth er sejere og stærkere end de fleste, så han bliver i fin form igen lige om lidt:-)
Nu skal du så bare lige passe rigtigt godt på Liselotte også – lov mig det….Kram fra mig til dig
Karina Simonsen
4. december 2023 at 17:50Sender dig og jer mange kærlige tanker. November har været hård igen i år. Din fine beskrivelse af en barsk tid gav mig en klump i halsen og våde øjne. Ønsker jer mange gode, rolige, stille og også festlige dage fremover.
Dilou91
4. december 2023 at 17:21J’ai eu beaucoup de peine en vous lisant. Je lui souhaite un bon rétablissement et pour vous la paix de l’esprit.
Lene Houg
4. december 2023 at 17:13Det skal nok gå, altsammen. I er der begge, det er godt.♥️
Tillykke med din mor. Min far var blevet 105 år i dag.
Anita
4. december 2023 at 17:07Takfor at du deler stort og småt med os.
Alle kan give op, det er den letteste ting i verden at gøre. Men at holde sammen på sig selv, når alle andre ville kunne forstå, hvis du faldt fra hinanden, det er sand styrke.”
Forfatter: Mahatma Gandhi
jonna bente Hansen
4. december 2023 at 16:30Sikke en forskrækkelse. Håber og beder til at det værste nu er over og at du har ham hjemme til jul. ❤️
Mette
4. december 2023 at 16:18En kærlig tanke til jer allesammen, Liselotte.
Linda
4. december 2023 at 15:53Varme tanker herfra ❤️
Stina Marloth
4. december 2023 at 15:51Puhh… Har ikke fulgt med de sidste 4 års tid (fulgte dagligt med før det – i flere år) …og lander så lige pludseligt ned i dette indlæg idag !!
Livet er er så barskt. Men heldigvis også godt – og varmt – og dejligt. Du har været ramt før og selvfølgelig vælter grumme tanker og tvivl ind.
Nu vil jeg gå ud i køkkenet og lave verdens bedste saltmandler efter din gamle opskrift :)
Gode juletanker fra Jelling
Peter Saxling
4. december 2023 at 15:26For satan Liselotte…..ved ikke hvad jeg skal sige…føler SÅ meget med jer..
Hvis der er noget jeg kan hjælpe med, så siger du bare til
Knus Peter.
Elin Spinnangr Lundegaard Salvesen
4. december 2023 at 15:00Så sterkt livet har herjet med dere i nok en novembermåned! Vær glad for at han er tilbake og samler tid og krefter! God jul! :-)
Vivi Krogh
4. december 2023 at 14:54Må i få gode stille rare dage fremadrettet, må du/i have kræfter som en Bjørn til at stå udfordringerne igennem.
Hilsen fra Vivi
Kate
4. december 2023 at 14:10Lys og kærlighed til jer alle
Randi
4. december 2023 at 14:09Sender de bedste ønsker om fortsat god bedring til din mand og alt det bedste til hele familien!
Lis Jacobsen
4. december 2023 at 13:52❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Connie Childs
4. december 2023 at 13:46Sender de beste varme tanker til jer og håber på en stille og hyggelig december for jer!
Susanne Uhde Pedersen
4. december 2023 at 13:58Jeg føler så meget med jer ønsker jer det bedste. ❤️❤️
Hanne Boisen
4. december 2023 at 13:43Det var da noget vildsomt, det I som familie har oplevet.
Gode tanker sendes til jer. Ønsker jer en god december måned og et velsignet nytår.
Hanne
Inge Merethe Sørensen
4. december 2023 at 13:42Uden
Kære LiseLotte
Uden at kende dig andet end fra dit dejlige skrive her, vil jeg sende alle gode tanker og håb din vej, da jeg læste din seneste beretning fik jeg ubetinget lyst at give dig et stort kram – for fanden hvor er livet hårdt men også dejligt heldigvis, men ind i mellem bliver det lidt for udfordrende!
Kærlige hilsner
Inge
Lissy Bisgaard Sørensen
4. december 2023 at 13:37Frygteligt så den lille familie skal igennem.
Rigtig god bedring og forhåbentlig får I en god jul.
Grethe
4. december 2023 at 21:01Sikke dog en tid i har været igennem, men hvor er jeg glad for at Kenneth er kommet så langt. Mange kærlige tanker til både jer og Oline
lis
4. december 2023 at 13:33puha en omgang i har været igennem og stadig er. Sender masse af kram til fra Sicilien med håb om hurtig bedring til Kenneth og positiv energi til jer alle.
Lotte Reiter
4. december 2023 at 13:22Åååh Liselotte, jeg sidder her og vræler lidt og sender ønsker til de højere magter om, at det er sidste gang, november bliver så slidsom og skæbnetung for dig og din familie. Hvor det glæder mig, at Kenneth klarede skærene. Sepsis er ikke at spøge med…. Jeg husker, hvordan det var at læse med hos dig både før og efter Alexanders død og du har – ligesom dengang – igen formået at sætte ord på noget ubeskriveligt i en grad, så det føles som om det er en selv, der står der med kaffe i tasken og et åndedræt, der truer med helt at stoppe.
Må du og dine få en velsignet kedelig, fredelig, mild og blid tid nu
De største kram fra Møn
Gitte Pedersen
4. december 2023 at 13:15Det har været en frygtelig tid for hele Jeres familie, men man fornemmer at I er stærke, har hinanden og støtter hinanden.
Hvis jeg kan, sender jeg stille dage med tid til ro og refleksion ovenpå de mange svære dage
Ønsker Jer alt det gode ❤️❤️
Birthe Terp
4. december 2023 at 13:14Puha, jeg føler med dig. Sådan en september måned havde jeg. Det var mig selv, der var igennem 2 kritiske operationer og en genindlæggelse. Jeg ved heller ikke hvor den måned blev af. Men det går stille og roligt fremad.
Jeg sender dig og jer mange varme tanker❤️❤️❤️❤️
Jytte Andersen
4. december 2023 at 13:12Allerførst tak for at dele dine voldsomme oplevelser med os, dine læsere. Det er meget gribende, at læse om og tænke på alt det, du og din familie har været/er igennem. I er stærke sammen!
Ønsker jer alle alt det bedste og forsinket tillykke med din runde fødselsdag
Fríða Bragadóttir
4. december 2023 at 13:11knus og varme tanker
kh fra Island
Frida
Alice Winther
4. december 2023 at 13:11Årh hvor jeg føler med jer. Sådanne livs situationer er svære at håndtere. Jeg ønsker at det bare går den rigtige vej, for jer alle!
Vigdis
4. december 2023 at 13:08Du er sterkere enn du tror. All min kjærlighet til dere begge, med ønske om en deilig førjulstid og en vidunderlig jul. Kyss og klem på deg, Liselotte.
Helle Klitgaard
4. december 2023 at 13:04Jeg sender varme tanker, det har jeg gjort, så længe jeg har vidst, hvordan det var fat hos jer ❤️ jeg har slettet, det jeg videre skrev, ord er så fattige …
Helle Jørgensen
4. december 2023 at 13:02Åh hvor livet dog er skrøbeligt og uforudsigeligt. Det lyder som en rigtig barsk omgang for jer alle. Hvor må du dog have været bange.
Dejligt at Kenneth er i bedring. Jeg håber du får alle de indre alarmer til at tie stille og kommer ud igen på den anden side med din sædvanlige styrke, kærlighed til livet og gå-på-mod i behold.
Jeg håber december svøber jer i omsorg og kærlighed og troen på at alt bliver godt.
Kærlige hilsner og tanker, Helle
Tine Fuks
4. december 2023 at 16:15Puuh jeg glemte helt at trække vejret, da jeg læste dit indlæg. Sikke da en skr