Så er der liv i “drengene” herhjemme. Alexander ligger og krammer en fed T-shirt købt til koncerten og han nægter at stå op, men vil vist bare ligge med den resten af dagen.
Han er mere end tilfreds med oplevelsen og skal nu bare vente på den cd, som blev lavet af koncerten i går. Den bestilte han fluks, men som sagt kommer den først senere med posten.
Kenneth fortæller, at folk var meget hensynsfulde og Alexander derfor fik alletiders oplevelse på trods af, at han ikke kunne komme op på den tribune, som ellers var forbeholdt kørestolsbrugere. Jeg behøver ikke engang ham til at fortælle det – sønnike stråler, som en sol, så det var vist bare den ultimative oplevelse og sikkert ikke sidste gang, at de tør eksperimentere med koncerter af den kaliber.
De landede herhjemme klokken 1.30 i nat. Jeg fik, søvndrukkent, sagt hej og godnat til dem, men så fik de også lov til at sove. Alexander sov ikke før nogle timer senere, for der var meget at fordøje, så jeg kunne høre ham ligge og grine inde ved siden af, indtil han til sidst måtte overgive sig. Herligt, at han fik præcis det, han kom efter, nemlig en god oplevelse.
31 kommentarer
Kimporator
11. juni 2006 at 11:36Ps, første forsøg var sådan set udmærket, en stærk moralsk opbakning til at man ikke gør den slags. Det virkede bare ikke, prellede af på Møller, der krøb in i en fornægtende skal.
Næste skridt er at lukke for kommunikationen, for hyggen, for fællesskabet, sætte hende uden for døren.
Jeg er stadig alt for blød til at slæbe hende i retten, og det bør som sagt i udgangspunktet ikke være systemet / juraen der klarer den slags, men netop civilsamfundet, dvs OS!
Kimporator
11. juni 2006 at 11:30Det handler ikke om sprog, men om at være så konsekvent og medopdragende at man sætter fr Møller uden for døren indtil hun har trukket sin inkriminerende beskyldninger tilbage. Dvs slette alle konens kommentarer. Det er ganske let og vil garanteret have sin virkning, hvis det effektueres af en lille håndfuld af de steder hun plejer at opsøge.
Men kvinder tror at man kan snakke om alt, deraf bl.a. den cestlige civilisations sammenbrud som vi ser det i disse årtier. Det er forstemmende at simpel bavianpædagogik til bavianer er udgået af evolutionen, for fr Møller har netop ved at anklage folk kriminelt sat sig uden for debatten og kan altså ikke debatteres på plads.
Dette er ikke specielt en kritik af dig, men en tydeliggørelse af min oprindelige kritik, der gik på kvinders adfærd. Kvinderne her på bloggen har vist sig at have en udmærket retfærdighedssans, men når det kommer til at drage konsekvenser, mangler nosserne (pardon my french).
Liselotte
11. juni 2006 at 10:37Kimporator – min forhåbning er, at Fr. Møller ved at læse mit indlæg, bliver en smule klogere på hvordan Alexanders liv tager sig ud. Det er vel den milde form for “opdragelse” og fordelene ved at skrive i et sobert sprog er mange.
Når jeg ulejliger mig med at gøre det, så kan jeg være heldig, at også andre orker læse det og dermed får en større viden om hans liv. Det er en sidegevinst, som bestemt er værd at medregne i mit univers.
Jeg synes også, at Fr. Møllers kommentar er fordomsfuld, men allermest er den et tegn på ringe viden og den slags er heldigvis nemt at rette op på. Så står sprogvalget alene tilbage og der foretrækker jeg altid, at det er ordentligt og sobert. Når det ikke længere er det, bliver man bedt om at forlade arenaen her – så skulle pokker da stå i, at jeg forlanger noget af andre, som jeg ikke selv opfylder.
Susan
11. juni 2006 at 00:35Smag er ikke noget man kan diskutere. Nogen elsker Kandis og Birte Kjær andre ikke, uanset alder og handicap, nogen elsker at hade Kandis og Birte Kjær, og andre gider dem bare ikke.
Der er langt fra Depeche Mode til Kandis og Birte Kjær, men det ene udelukker ikke det andet.
Jeg synes det er et udtryk for fordomme hvis musiktilbuddet til handicappede er ensrettet og oftest er i genren Kandis/Birte Kjær/Bjørn og Okay etc.
Hvis Alexander er til Depeche Mode, ja så er han nok ikke til Kandis. Det betyder jo ikke at han ikke kan have det sjovt hvis han tager til et arrangement hvor de spiller, men det betyder at han ikke vil vælge det på grund af musikken, for det er ikke hans foretrukne.
Det har intet med Alexanders forældre og deres musiksmag at gøre, det er jeg sikker på at Alexander godt selv kan finde ud af.
Jeg har en veninde hvis dreng (12 år) er vild med Heavy Metal, min veninde er absolut ikke til Heavy Metal, hun slukker radioen eller skfter kanal hvis de spiller Heavy Metal, men hendes dreng har da fundet det alligevel. Så uanset hvor meget vi forældre prøver at påvirke vores børns musiksmag så skal de nok finde deres egen.
Kimporator
11. juni 2006 at 00:27Kim, kunne det være at sort var hvidt og vand var tørt? Jooeda, alle ideer er cirka lige gode og alle forslag er velkomne.
Fr Møller er som et barn der har overtrådt en klar og vigtig grænse. Man kan så skyde hende eller opdrage barnet på et mildere niveau. Men som i mit djævlebarns-indlæg er folk holdt op med at opdrage, med at sætte grænser – og tror blot at det er noget staten / systemet / juraen skal klare. Civilsamfundet er ophørt med at funktionere, enhver passer sit.
Liselotte
10. juni 2006 at 21:42Kim – tak for dine pæne ord :-)
Liselotte
10. juni 2006 at 21:42Kimporator – der er langt til bunden her på matriklen. Den findes, men inden er der plads til meget – sådan er jeg og det er vel ikke udelukkende skidt…
Kim
10. juni 2006 at 19:43Kimporator, kunne det maaske vaere det med at man hader mest i andre hvad man har i sig selv? Nu kender jeg jer ikke, men I virker meget ens naar det handler om jeres meninger.
Liselotte, det er en herlig blog du har. Det er altid en fornoejelse at laese i.
Kimporator
10. juni 2006 at 13:31Fr Møller på banen med et læs fordomme igen. Underkendende Liselottes udsagn på sin egen løse fornemmelse. Lidt ligesom hendes endnu ikke tilbagetrukne inkriminerende beskyldning om at jeg skulle have pillet ved hendes blogindlæg.
Fr Møller kan ikke skelne generel debat fra påstande om faktiske personer og tror hele verden er hendes private legeplads. Som et dampbarn på speed iler hun med fordømmende påstande om konkrete personer, og endog kriminelle. End ikke en i praksis enig fordømmelse fra medbloggere kan få hende til at genoverveje noget som helst. Den slags rimer på autisme, endnu en diagnose til samlingen.
Liselottes tolerance er på den anden side nærmest uendelig, grænsende til det tossegode. Jeg havde blot slettet møller-konen indtil hun lærte at opføre sig indenfor, i det mindste, lovens rammer.
Liselotte
9. juni 2006 at 10:16Fr. Møller – du glipper pointen, for det er netop budskabet her, at den ene kunstner ikke er et hak bedre eller ???finere??? end den anden og det har jeg, mere end én gang, gjort opmærksom på.
Jeg har ikke det mindste imod Kandis eller Bjørn & Okay, men jeg har noget imod, at man automatisk antager, at de er et godt bud til multihandicappede børn og unge.
Hvis man skulle arrangere en koncert for normalt fungerende børn og unge ville valget af kunstnere så have været Kandis, Bjørn & Okay og Birte Kjær?
Personligt er jeg helt sikker på, at det ikke er tilfældet og der er mere end ét fortilfælde, som understøtter min påstand. Det er helt andre kunstnere, som vælges så, fordi de unges musiksmag slet ikke går i den retning.
Hvor mange familier med børn og unge tror du der findes i Danmark, som lytter til Kandis? Personligt tror jeg ikke, det er særligt mange og hvorfor så marginalisere denne gruppe af børn og unge, som i forvejen er marginaliserede af så mange andre grunde. Deres musikoplevelser behøver ikke også begrænses af voksnes fordomme.
Du skriver:
???Jeg tror, at børn – udviklingshæmmede eller ej – i høj grad gør det, de oplever, deres forældre gerne vil have dem til at gøre! Så hvis I gerne vil, at Alexander får en god oplevelse ved at høre Kandis, så forbereder I ham jo på, at det bliver – godt! Men selvfølgelig kan I også vælge, at det nok bliver dårligt, fordi I mener, han meget hellere ville have oplevet noget andet.???
At børn oplever det, som deres forældre gerne vil have dem til at gøre, understøtter netop hele min pointe. Voksne kan i allerhøjeste grad være bestemmende for den musiksmag disse børn og unge udvikler og så er det faktisk et kæmpestort ansvar, at sørge for, at det bliver en bred vifte af musikgenrer, de præsenteres for.
Vi kan angiveligt forberede Alexander på, at det bliver en god oplevelse, at høre Kandis. Vi ???mener??? at Alexander meget hellere ville have oplevet noget andet.
Du antager med andre ord, at Alexander ikke har en selvstændig musiksmag. Hvorfor tror du ikke, at han har det? Han er gennem hele sit liv blevet præsenteret for en bred vifte af kunstnere (inkl. Kandis, for de er faktisk umulige at komme udenom, når man er handicappet) og han kan ikke lide den type musik. Det interesserer ham ikke. Det har intet at gøre med hans forældre, men til gengæld en masse at gøre med, at han har haft et bredspektret fundament, at vælge ud fra og altså har interesser, som går en helt anden vej.
At det er en ringe eller nedladende holdning at Kandis og Bjørn & Okay er valgt til koncertarrangementet er da indlysende. Hvor mange normalt fungerende børn og unge kender du, som ville vælge disse kunstnere til at optræde ved deres koncert?
Det er marginalerne i den normalt fungerende gruppe, som synes, at det er et relevant valg til deres koncert, så hvorfor skulle det forholde sig anderledes blandt multihandicappede?
Hanne – jeg er helt enig med dig. Oplevelsen er det primære og genren iøvrigt fuldstændigt ligegyldig, hvis den giver den gode oplevelse, som man kommer for at få.
Det er absolut ikke forbudt at mene noget som helst her på bloggen, så fortsæt endelig med at mene noget :-)
Hanne
9. juni 2006 at 07:06Lad mig slå fast. at jeg synes det er skønt, at Alexander har fået så meget ud af musikoplevelsen.
Så er det jo ligemeget (i princippet) om det er “hans” gruppe, om det er Kandis, Birthe Kjær, Black Eyed Peas ell. fremførelse af Eine kleine nachtmusik han har fået oplevelsen af!
Fr. Møller har ret i, at man ikke kan (skal) skære alle over een kam.Også musiksmag.
@Karin kaster jeg med mudder, fordi jeg mener , at fordommen er dum og nedladende?
Siden hvornår er det blevet forbudt, at mene noget andet her på bloggen?
Fr. Møller
9. juni 2006 at 05:13Jeg tror, at børn – udviklingshæmmede eller ej – i høj grad gør det, de oplever, deres forældre gerne vil have dem til at gøre! Så hvis I gerne vil, at Alexander får en god oplevelse ved at høre Kandis, så forbereder I ham jo på, at det bliver – godt! Men selvfølgelig kan I også vælge, at det nok bliver dårligt, fordi I mener, han meget hellere ville have oplevet noget andet. (Nu ved jeg så ikke lige, hvad L.O.C. er, så ham/hun/den/det holder jeg med vilje udenfor).
Jeg har ikke noget dyberegående kendskab til “udviklingshæmmede” – men er også sikker på, gruppen er alt for mangeartet til, at det er nogen god idé at skære den over én kam. Det kan man så sige, jeres amt gør ved overordnet at vælge, at de nok gerne vil høre Kandis. Men at det skulle være specielt ringe eller nedladende er jo lig med selv at gøre sig til den smagsdommer, man nu skælder andre ud for at være – fordi ens egen smag selvfølgelig er meeeeget bedre ;-).
Jeres amt kunne jo også have valgt at hyre Rolling Stones… Der var skrækkelig stille i Horsens i aftes, fordi det gamle fjols absolut skulle kralve op i det palmetræ! Pointe: Når man ikke har vildt mange penge at gøre med, går man efter det sikre. Og nu kender jeg så ikke så meget til Johnny Hansen/Kandis – men lur mig, om risikoen for, at de aflyser noget er særlig stor. Og lur mig igen om ikke de kan give publikum en god oplevelse. Selv om det bestemt ikke var planlagt, at kæresten og jeg hin sommerlørdag skulle opleve Jodle-Birge (gud fri os – sådan noget var vi da højt hævet over!!) – er det jo et faktum, at det blev en smuk oplevelse, der prægede sig i erindringen. Og nok også et faktum, at det var egnens udviklingshæmmede (underligt ord i grunden) der virkelig havde en pragtfuld dag!
Susan
8. juni 2006 at 19:37SKØNT at høre, jag kan næsten mærke Alexanders glæde helt ned i maven. Og jeg er stadigvæk slet slet slet ikke misundelig ;-)
Jeg hørte lige Depeche Mode da jeg var ude at køre, nøj hvor sang jeg højt og tænkte netop på hvordan koncerten havde været.
JEG synes Alexander har en fantastisk far, det er ikke alle fædre der vil gide at tage med deres 17 årige søn til koncert. (jeg synes også Alexander har en fantastisk mor)
Om Dave Gahan og Martin Gore m.fl. ville give en udviklingshæmmet et kram ved jeg intet om, det kan lige så godt være at de vil som at de ikke vil, som jeg har hørt det er de ikke nødvendigvis snobbede med andet end deres musik – hvilket de fleste musikere af den kaliber vel er på et eller andet plan.
Liselotte
8. juni 2006 at 16:24Det var nu også sådan jeg læste din kommentar Gitte J
Gitte J.
8. juni 2006 at 16:13Hanne, du har så evig ret – ingen kan dømme hvad der gør andre mennesker glade. Jeg nød inderlig meget at læse hvad det gjorde ved Alexander at være til Depeche Mode koncert. Jeg kan fornemme hvor fedt han har haft det. Begejstringen. Oplevelsen. OG det ville da glæde mig ligeså meget at høre andre have det på samme måde efter en Kandiskoncert. Altså !!!! Jeg er hverken nedladende, dum eller umoden.
Koncerter med store udenlandske navne er – bands på tour – med alt hvad det medfører af massevis af tilskuere, show, live performance, kraftudladning og en koncertenergi der gør at livet pulserer i kroppen længe efter. Og derfor er det en anden slags oplevelse.
Tak til Yrsa og Karin for at kunne gennemskue at min kommentar også gik på Liselottes indlæg om handicappede og musik i Aalborg.
Liselotte
8. juni 2006 at 14:39Jeg tror da, at du kan have ret i din sidste antagelse Fr. Møller, men handler det så ikke netop om at agere smagsdommer?
Hvem ved, hvad disse børn og unge ville vælge, hvis valget stod mellem Kandis (og et evt. kram af Johnny Hansen) eller en anden dansk gruppe, som f.eks. L.O.C eller noget andet i den genre?
Jeg ved det ikke, men jeg ved, at Alexander ikke er specielt interesseret i kram af mennesker, som han ikke kender. Han vader ikke rundt og kysser og krammer og fordi enkelte udviklingshæmmede gerne gør det, skal det jo heller ikke blive bestemmende for musikvalget til sådan et arrangement, eller…
Fr. Møller
8. juni 2006 at 14:23Dejligt at far og søn havde en god oplevelse. Men tillad mig at sige, at udover, at jeg selvfølgelig køber Liselottes ord om, at Kenneth er dejlig ;-) – gør det ham sgu da ikke til noget exceptionelt, at han vælger gode far/søn-oplevelser, selv om sønnike i det her tilfælde tilfældigvis er handicappet.
Jeg ville også betakke mig for at skulle høre Kandis live ;-). Og jeg kan godt følge afvisningen af smagsdommeriet på de udviklingshæmmedes vegne! Men så kan jeg ikke lade være at tænke på en oplevelse, jeg havde for nogle år siden. Vi var på det årlige Kræmmermarked i Otterup; det var sol, sommer og dejligt vejr. Nu salig Jode-Birge skulle optræde – det var ikke noget, jeg ville have betalt for at overvære. Men nu var jeg der – ville gerne sidde ned med min kolde fadøl og min ristede pølse med to brød og masser af ketchup.
Så jeg gik vel ind i det telt med, hvad man kan kalde “åbent sind”. Og jeg måtte overgive mig totalt til latter og god, dansk hygge. For selv om “Rigtige Venner”, “Tre Hvide Duer”, og hvad de nu allesammen hed, aldrig kommer til at ligge på den iPod, jeg ikke skal have, kommer vi ikke udenom, at manden var en stor entertainer!
Han var også kendt for sin imødekommenhed over for de “anderledes” – så det var jo nærliggende, at nok samtlige kommunens retarderede kom på udflugt den dag. Det var rigtig lærerigt for en “kultursnob” som mig at overvære. Det lød ikke godt – men det var det hele værd at se lykken i øjnene på de “udviklingshæmmede”, der blev hevet op på scenen for at synge med. Det var stort på mange måder! Og så var Birge Lønquist faktisk forrygende morsom på en scene – det ville jeg jo have forsvoret – igen takket være mit snobberi…
Det, der især greb mig, var, at når en savlende mongol kom hen for at få et kram, var der ikke skygge af væmmelse at se hos Birge. Næh – det han lavede på den scene den lørdag i Otterup – det havde han sgu hjertet med i.
Det tror jeg ikke nødvendigvis, forsangeren i Depeche Mode ville have… Men måske ved de mennesker, der i jeres amt laver arrangementer for udviklingshæmmede, at Johnny Hansen har det, og måske er det derfor, der foreligger tilbud om at høre Kanis i stedet for noget mere “fancy”. Jeg ved det ikke – det var bare et par tanker på en torsdag…
Gitte
8. juni 2006 at 14:17Jeg har set børn, der har moret sig vidunderligt til en Kandis-koncert i et telt til Vildsund-marked, de dansede og grinede og slog sig løs – og havde det skønt.
Efter min mening skyldes det nok hovedsageligt, at de dansede med deres forældre, som for en gangs skyld ikke skulle skynde sig videre til noget andet – men var tilstede for hinanden og for ungerne.
I sådan en situation er det vist lidt ligegyldigt med musik og smag og stilarter…
kh Gitte
(der hele dagen har nynnet… Reach out and touch faith…)
Karin
8. juni 2006 at 13:58Præcis, Yrsa.
Yrsa
8. juni 2006 at 13:25Jeg synes jo nok at Gitte gardere sig med at skrive:
…men det er måske bare min fordom ;O) Og selve kommentarern komme jo nok af det indlæg Liselotte havde omkring handicappede og musikken i Aalborg
Karin
8. juni 2006 at 12:23Jeg tror bestemt nok at Kandis kan gøre mange mennesker glade; bare ikke Alexander… men kunne det ikke også siges lidt pænere?!?!
“utrolig nedladende (dum, umoden)”
Det er jo ikke nødvendigt at kaste med mudder bare fordi man synes at andre gør det.
Liselotte
8. juni 2006 at 12:20Jeg havde slet ikke læst hendes kommentar sådan, men du har ret Hanne. Ingen kan dømme, hvad gør andre glade.
Hanne
8. juni 2006 at 11:55Nu kender jeg ikke omtalte band, og jeg er (heller) ikke til Kandis , men det var da en utrolig nedladende (dum, umoden) fordom Gitte J. kommer med!
Hvem kan dømme hvad gør andre mennesker glade!
Karin
8. juni 2006 at 11:44Ja, musik kan virkelig gøre en høj i flere dage!! Hvor fedt at deres aften forløb over alle forventninger – glæder mig også til at høre hvilke koncerter de crasher fremover… for Kandis bliver det vel ikke?!? ;-)))
Yrsa
8. juni 2006 at 11:14Jeg kan også skrive under på vægtilvæg smilet.
Kunne næsten høre hans grin :-)
Unsent
8. juni 2006 at 11:13Jeg synes bare det er så fantastisk at høre! Også at folk tager hensyn til en kørestolsbruger, det er ikke altid tilfældet. Det viser bare at selvom man er handicappet kan man godt lide god musik, i modsætning til hvad arrangørerne af den der musikting åbenbart tror ;-) For Depeche Mode er altså ikke Kandis og vice versa
Nilleper
8. juni 2006 at 10:57Nu glæder jeg mig til at læse, hvilke oplevelser, der nu ligger i vente!! Hvor er det en dejlig beretning af en glad dreng :-)
Mange hilsner
Pernille
Liselotte
8. juni 2006 at 09:42Det er jeg sikker på, at de gør Mie. De har fået blod på tanden nu :-)
Mie
8. juni 2006 at 09:41Arrhh, hvor SKØNT, Liselotte – der er intet som fede koncertoplevelser :-)
Håber, de finder flere af slagsen….
Liselotte
8. juni 2006 at 09:26Ja, det var tydeligvis alletiders oplevelse og han er så skæg, når han stolt ligger og krammer T-shirten inde i sengen. Han siger, at det har været rigtigt fedt og jeg er ikke i tvivl – han har fået en stor oplevelse :-)
Alexanders far er helt igennem fantastisk!
Gitte J.
8. juni 2006 at 09:23Åhhhh…hans glæde spreder sig videre ud til os andre gennem det du skriver – YERPZ! Jeg fik et vægtilvæg smil på, da jeg læste du kunne høre ham ligge og fordøje og grine et par timer inden han faldt i søvn.
Tvivler på nogen får det samme kick af at høre Kandis……men det er måske bare min fordom ;O)….jeg har blot ikke hørt om det!!
Og sikke en fantastisk far Alexander har…..hep til ham.