Horsens tur-retur

“Den er helt gal Liselotte! Nu er vi snart i Horsens!”

Svigermor syntes vist, at det gik vel stærkt, da hun pludselig så skilte med 2 km til Horsens, men der var nu ingen fare på færde.

Måske troede hun, at jeg havde taget hende med på en længere rejse og ville dumpe hende i en grøftekant langt fra Alfarvej, men også heroppe har vi en Horsens, så selvfølgelig slog vi en smut indenom.

Horsens er en landsby. Tre gårde, 4 huse og en samling marker er alt hvad de kan prale med, men smukt er der og efter Horsens kom Blenstrup, som bød på en lokal udgave af Brugsen. Derinde havde de koldt vand og med besvær forstod jeg til sidst, at købmanden gerne ville have 31,75 for mine indkøb, men inden nåede jeg at overveje om det kunne betale sig med svigermor og mig på flugt tværs over Himmerlands bakkede landeveje, for at undslippe hans uforståelige kontantkrav.

Svigermor er stenbrosbarn med en fortid som feriebarn på diverse smågårde i jylland, så det var lige før jeg kunne ane en tåre i øjenkrogen, da hun begejstret fortalte om alle hendes barndoms dejlige ferieoplevelser.

Vi stoppede ved en rapsmark og med udsigt ud over de mange kornmarker, kunne hun pludselig huske turene i middagsheden, når hun og et andet feriebarn skulle vandre ud til arbejderne i marken med frokosten. Hun huskede turene hjemad, på toppen af hølæsset og lugten ovre i grisestalden. Hun huskede nybagte boller i et køkken med blåternet dug og misundelsen hos brødrene hjemme i Brønshøj, som måtte lade sig nøje med en tur på svagbørnskoloni og aldrig havde samme gode historier at fortælle. Hun huskede…

Der lugtede af sommer derude. Bilruderne var rullet helt ned og blæsten rev i håret, da vi vendte bilen i retning af Gug igen, men sikke en dejlig tur – bare os to – helt derud, hvor kragerne vender og svalen tager madpakke med.