Slagt en hellig ko

Vi venter på…

søndag 8. juli 2007 klokken 10:12 · 6 kommentarer · Øjebliksbilleder

Nu er der endelig små himmelhuller med blåt. Skyerne er på sine steder gennemsigtige. Til gengæld er der en strid blæst, som gør det umuligt rigtigt at nyde tørvejret.

Var det kun mig, som skulle feriere, ville det gøre ingenting, for jeg er bevæbnet til tænderne med ord og garn, farver og tykt, lækkert bøttepapir, men sådan er det jo ikke. Vi er seks mennesker, som er spærret inde i noget der føles som livstid.

Nu har vi sendt Oline afsted til Skagen. Hun er med en veninde og så sker der jo noget for hende. I det mindste. Vi andre kan så sidde her og sidde. Spille et spil eller to. Eller vi kan beslutte os for, at vi er ligeglade med en smule regn, blæsten og vejret i det hele taget.

Løkken Strand

Vesterhavet er smukt og vildt på en dag som denne. Måske er det Løkken, som venter forude. Et eller andet vente…

6 kommentarer indtil videre ↓

  • Nina

    Fuld forståelse for dine tanker ang vejr og vind. Sidder her i det nordlige himmerland og kikke på blæsten. Skulle have været i sommerhus nord for Løkken i dag, men jeg og de øvrige tre familiemedlemmer droppede det til fordel for karbad, pandekager, ild i brændeovnen og hygge herhjemme. Bliver vejret bedre tager vi revance i morgen og besøger Ålborg Zoo. Jeg håber på bedre vejr for dig og din familie!!!!

  • Liselotte

    Ja, der er ikke meget sommerferiestemning over vejret, men vi trodser det og tager en smut til Løkken, for noget MÅ der ske :-)

  • Lene

    God tur til Løkken, vi drager til Blokhus og omegn i dag, mon ikke der er en lille læplet et eller andet sted.

  • Nina

    Rigtig god tur til alle!

    Liselotte, glemte helt at komplimentere dig for en utrolig dejlig, smuk, bevægende, oplysende, interessant blog. Du stråler af et overskud, det kan være svært at begribe, du overhovedet har. I øvrigt løber jeg i øjeblikket ind i flere forskellige overskudsmennesker, det glæder og beriger mig meget!

  • Hønsemor

    Er det så længe siden??

    Det er måske lidt svært, at huske søndag d. 10/6, hvor der længes efter aftenens kølighed, efter en meget varm varm dag…

    Det er vist godt, vi ikke kan være medbestemmende om vejret…

    Men enig sol og varme ville komme tilpas…:-))

  • Liselotte

    Lene, har I fundet læ, har I været heldige ;-)

    Nina, tak for de meget pæne ord :-)

    Hønsemor, det er utroligt, at det ikke er længere siden, men for pokker altså – jeg kunne godt bruge lidt sol og sommer nu :-)

Læg en kommentar

Jimmy