Lilla lager

Man skulle være et skarn, hvis man ikke forstod at påskønne en garnreol, som den jeg har fået etableret. Jeg husker det.

Olines lilla

For et øjeblik siden kom jeg i tanke om, at Oline skal have nyt halstørklæde til vinteren og hun er vild med lilla, så det var bare et kig i reolen og med mig hen på garnvinden kom et bundt, smukt og håndfarvet merinould, som nu er forvandlet til et strikkevenligt nøgle.

Om et øjeblik vil jeg beslutte hvilket mønster jeg gider og så er det bare at gå i gang, for de løse ender på Cherry frister ikke lige nu. Jeg er en doven skrædder.

Relaterede skriv

7 kommentarer

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    24. september 2007 at 22:03

    Dovenskab er det bedste, når man godt kan tillade sig at forfalde til det :-)

  • Svar
    Mette
    24. september 2007 at 21:41

    Fantastisk flot farve .. dovenhed er dejligt til tider :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    24. september 2007 at 21:08

    Tak Deborah, men jeg føler mig nu lidt doven i aften ;-)

    Jeg tror bestemt, at hun bliver vild med farven. Mønstret får vente, for jeg ved ikke, hvad hun vil have :-)

  • Svar
    Deborah
    24. september 2007 at 19:16

    P.S.: Jeg glemte lige at sige, hvor flot en farve det er!!! Hun er heldig hende Oline!

  • Svar
    Deborah
    24. september 2007 at 18:23

    Meget er du måske Liselotte, men doven!!! Det er dælme da det sidste! Hvis bare nogen andre, var halvt så kreative og fllittige som du! Nej du kan ikke bebrejdes noget der da! Stop du bare med det! ;-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    24. september 2007 at 18:08

    Jeg gider altså ikke hæfte ender i dag, Anne – jeg snupper en ny klud, gør jeg ;-)

  • Svar
    Anne Dyrholm Stange
    24. september 2007 at 17:55

    Man må ha’ et lager, så man kan nuppe det, der nu lige frister!!

    Mit Cherry er tæt på færdigt, 7 små ender mangler at blive hæftet, det klares i aften, inden der tages hul på alle Fanø-lækkerierne :-)

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)