En cirkacardigan

Her kommer grundidéen bag en cardigan, strikket oppefra og ned…

Du starter med at slå op til halsen. Grundidéen bag maskefordelingen er noget der ligner en-til-ti eller sagt på en anden måde, så er cirkafordelingen af maskerne således, at to tiendedele går til forstykke, én tiendedel til ærme og fire tiendedele til ryggen. Det er i grove træk grundidéen bag en strikketrøje lavet på det vis.

Jeg har strikket en størrelse L og derfor vil maskeantallet jeg angiver nedenfor udelukkende kunne anvendes til noget der ligner en (stor) medium/large/XL afhængig af, hvor mange udtagninger du laver undervejs ned ad bærestykket. Træk lidt masker fra, hvis du skal strikke en mindre størrelse, men det følgende er målrettet en garn, som kan strikkes på pinde 5.

Jeg har slået 90 masker op og har valgt, at mit bærestykke skal strikkes i ret. Det kunne strikkes i perlestrik, glat eller mønster. Du bestemmer.

Omkring kant på forstykket af trøjen, så er der naturligvis forskellige muligheder. En række retriller yderst giver som regel et pænt resultat, men kun fantasien sætter grænsen. Jeg har konsekvent seks masker ret i starten og slutningen af hver pind. Husk at strikke knaphuller, hvis du vil have det eller gør alternativt som jeg, og hækl en fastmaskekant med trenser til knapper, når du er færdig med trøjen.

Jeg startede med at strikke to pinde ret. På næste pind begyndte jeg mine udtagninger. Jeg har en maskefordeling, som er således: 17 (1) 10 (1) 32 (1) 10 (1) 17. De sytten masker er forstykkerne, de ti masker ærmerne og de sidste 32 masker ryggen. Enkeltmaskerne ind imellem, er de masker jeg vælger at lægge mine udtagninger omkring.

Når jeg laver udtagninger, gør jeg det på hver anden pind. Jeg tager en maske ud på hver side af den enkelte maske omtalt lige før. Altså i alt en øgning med otte masker på hver anden pind.

Du fortsætter bare med dine udtagninger, indtil du fornemmer, at ærmegab og længde på bærestykke er ved at passe. Prøv trøjen undervejs, så du kan få en fornemmelse af, om den passer. Ærmegabet skal kunne lukkes under din arm. Nu er du klar til at dele arbejdet.

Ærmemaskerne sætter du på en hviletråd:

Du strikker dit forstykke og slår 6/8 (måske er det afhængig af et bestemt mønster, du gerne vil strikke – se nedenfor) nye masker op i forlængelse af forstykket (de kan betragtes som siden på din trøje), flytter ærmemaskerne over på hviletråden og strikker videre hen over rygmaskerne, slår 6/8 (måske er det afhængig af et bestemt mønster, du gerne vil strikke – se nedenfor) nye masker op i forlængelse af ryggen (de kan betragtes som den anden side på din trøje) , sætter næste ærmemasker på hviletråd og strikker videre hen over dit sidste forstykke. Nu er trøjen samlet og du kan begynde at strikke ”skørtet”.

På min model, har jeg valgt at øge maskeantallet i ”skørtet”, fordi jeg gerne ville have en bred, kort cardigan med sving i. Du kan også bare vælge at strikke den lige ned og så er det forøvrigt også her, der er mulighed for at lege med et andet mønster, hvis du har lyst til det. Mønstre kræver oftest et bestemt maskeantal. Find ud af det og tæl dine masker. Måske bliver det bestemmende for, hvor mange masker du skal tage ud under ærmet. Jeg er sådan en strikker, som tager lidt ind og ud, som det passer mig. Du skal ikke være bange for at gøre det samme, hvis du mangler en maske eller to.

Mit mønster består af en gentagen rapport, som er meget simpel, men giver en skøn effekt. Jeg strikker udelukkende retriller, men har en maske, som løber lodret glat med jævnt fordelt mellemrum. Den er lavet på den simple måde, at jeg på forsiden strikker alle masker ret, men på bagsiden tager den maske løst af, som skal løbe glat på forsiden. Resten af maskerne strikkes ret, som på forsiden.

Med sådan en mønsterrapport er det meget enkelt at øge/reducere maskeantallet. Jeg tager bare en maske ud/ind på hver side af den maske, som løber glat på forsiden.

Altså…

Når du har samlet alle maskerne til ”skørtet” er det bare at gå i gang med at give din cardigan længde, som ønsket. Undervejs kan du jo prøve trøjen, så du får en fornemmelse af, hvor lang den skal være. Luk til sidst maskerne løst af. Nu er du klar til ærmerne.

Sæt maskerne fra hviletråden på en ærmepind. Saml masker op langs siden på ”skørtet” og husk igen, at det mest logiske er, at samle samme antal masker op, som du øgede med, da du delte arbejdet, men igen kan det være praktisk at se på et evt. mønster, for måske handler det om, at mønsterrapporten passer, hvis du kun samler 5 masker op. Så gør det. Måske skal du samle 10 masker op, for at maskeantallet passer. Så gør det.

Ærmer er en kunst i sig selv, for der er lige så mange muligheder her, som der er, når du strikker ”skørtet”. Måske du gerne vil have et bredt, kort ærme. Måske du ønsker et smalt ærme. Måske du gerne vil gøre det smalt for efterfølgende at gøre det bredt igen. Kun eksperimenter giver det ærme, du ønsker dig, men noget, som ikke kan gå helt galt er, at du som en tommelfingerregel kan regne med, at reduktion af to masker på seks pinde oftest giver et pænt, jævnt resultat. Du må prøve dig frem og her er fidusen også, at du kan prøve trøjen undervejs, så du får præcis den rigtige længde til din arm og yderligere kan øge antallet af indtagninger, hvis du fornemmer, at det er nødvendigt for et pænt resultat.

Vupti, så er trøjen færdig og der er næsten ingen montering på den. Det er lykke…

Relaterede skriv

42 kommentarer

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    20. september 2008 at 19:33

    Monica, tak for roserne og nej, jeg har ikke anvisninger på hverken garn eller strikkefasthed, men den sidste kan du finde ved at regne med, at trøjen strikkes på en pind 5.

  • Svar
    Monica
    20. september 2008 at 18:36

    Kære Liselotte.
    Det er dog en fantastisk trøje! Den er så flot og genialt strikket oppefra!
    Den vil jeg rigtig gerne strikke, men har du nogle anvisninger ang. garn og strikkefasthed?? Så ville jeg blive endnu mere glad!

  • Svar
    siw
    6. august 2008 at 11:35

    Ble veldig inspirert av jakkene som Marit og Hedvig hadde strikket -skikkelig stilig ble de. Enda en gang har du greid å lage en forklaring som er enkel og forståelig..(har alltid problemer med mønstre). Tusen takk.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    3. august 2008 at 20:49

    Hedvig, den trøje er jo blevet fantastisk i Noro. Uha, som jeg er fristet ;-)

  • Svar
    Hedvig
    3. august 2008 at 20:26

    Jakken min er ferdig! Tusen takk for beskrivelsen! Du kan se bilder i bloggen min.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    23. juli 2008 at 05:42

    Marit, hvor er det dejligt at se, at du har fået sådan et fint resultat ud af min cirka-opskrift :-)

    God sommer til dig også :-)

  • Svar
    Marit
    22. juli 2008 at 23:07

    Hei og tusen takk for at du deler denne flotte måten å strikke en cardigan på! Jeg har nå strikket min første cirkacardigan og det kan godt være at det blir flere. Kjempeherlig! Hvis du vil se mitt resultat finnes det i innlegg datert 22.07.08.

    Takk enda en gang og ha en herlig sommer!
    Mvh Marit

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    13. juli 2008 at 16:09

    Tak for linket, Helle – og rigtig god fornøjelse :-)

  • Svar
    Helle
    13. juli 2008 at 15:16

    Du kan tro jeg gør –lige i dag såmen.Har linket til din side så mange flere kan få glæde af din skønne blog
    ;-))
    VH
    Helle

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    13. juli 2008 at 13:05

    Tak Helle – og god fornøjelse med strikkepindene, hvis du går i gang :-)

  • Svar
    Helle
    13. juli 2008 at 11:36

    Skønt at du har villet “dele” Ja simpelt og TAK
    Den er sød din trøje.
    VH
    Helle

  • Svar
    Hedvig
    8. juli 2008 at 17:30

    Jeg har et spørsmål, Liselotte: Hvor mange masker hadde du da du delte arbeidet og strikket ermene og kroppen hver for seg? Jeg har begynt i Kureyon, og det ser bra ut. Fargene kan du se i bloggen min.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    7. juli 2008 at 13:56

    Hedvig, jeg er sikker på, at den kunne være fantastisk i Kureyon. Jeg er i gang med endnu en efter samme idé :-)

  • Svar
    Hedvig
    7. juli 2008 at 13:44

    Det er alltid så koselig å besøke bloggen din, Liselotte! Du lager jo veldig mye fint. Denne jakken falt jeg virkelig for. Kanskje den blir flott i NORO Kureyon?
    Ha en fin og kreativ sommer!

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    24. juni 2008 at 09:52

    Og nu er den så endelig kommet i brug… og der skal strikkes en mere. Helt sikkert :-)

  • Svar
    Jane
    24. juni 2008 at 09:36

    Så har du gjort det igen. kreeret noget som jeg ikke kan lade være at gøre efter (altså prøve). Tusind tak for det og for at du lader os andre være en del af dit univers.

  • Svar
    hannekludekone
    24. juni 2008 at 09:04

    Tusind tak! Det er rigtig sødt af dig (som ellers ikke ynder opskrifter) at skrive alt dette ned til alles os!

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    24. juni 2008 at 07:04

    Jamen selv tak – og god fornøjelse til de, som giver sig i kast med slippe fantasien løs :-)

  • Svar
    Hege
    24. juni 2008 at 00:01

    Å så flott den ble Liselotte! Gratulerer! Den er akkurat passe enkel og søt etter min smak!
    Og tusen takk for oppskrift! Du er jammen meg raus med å dele ut! :D

  • Svar
    Helle.W.J KBH
    23. juni 2008 at 23:27

    Fantastisk forklaring, jeg kan simpelthen SE jakken vokse frem for mit indre øje !
    Det bliver da sjovt når du støder ind i “kopier” rundt om i landet !

  • Svar
    Rikke
    23. juni 2008 at 22:32

    takker for forklaringen – kan godt selv, men altid rart også at se tingene med andres øjne :-)

  • Svar
    Marianne
    23. juni 2008 at 22:12

    Tak fordi du deler du er et fantastisk menneske og hvad størrelsen angår passer det mig helt fortrinligt :-)

  • Svar
    Gitte
    23. juni 2008 at 21:46

    Hvor er du sød :-) Tak!

  • Svar
    Vivian Touray
    23. juni 2008 at 21:34

    Hej Liselotte, jeg må kommentere din blog, efter at have læst med det sidste års tid.
    Jeg er da bare SÅ fuld af beundring. Du er en daglig kilde til glæde og inspiration. Jeg har da bare lyst til at gøre dig alt dit strikkeri efter, og forstår da slet ikke hvor du får al energien fra. Jeg behøver næsten ikke kigge efter strikopskrifter længere (det er ikke helt sandt, men næsten). Jeg kan bare vente og se hvad du mon nu har fundet på. Herligt. Din hurtighed er imponerende. Jeg regner mig selv for at være en habil håndarbejdsmager, men kan da slet ikke følge dig. En dag uden din blog er du igang med noget nyt. Godt gået og tak for det. Oveni det hele får jeg dejlige beretninger og fotos fra det nordjyske, og følger livets gang i og udenfor dit hjem. Et privileg.
    knus fra Viljan

  • Svar
    Helle K.
    23. juni 2008 at 21:29

    Vupti ??? – ja den er god med dig Liselotte ;)
    Tak fordi du gad :) sådan læst i en fart, så tror jeg, at jeg kan finde ud af det. :)

  • Svar
    Mariann Høj Jensen
    23. juni 2008 at 21:26

    Tusind tak for opskriften (forklaringen).
    Hvor er det dejligt at du tager dig tid til at skrive ned og forklare, så man (jeg) kan forstå det :-)

  • Svar
    Liselotte Jensen
    23. juni 2008 at 21:08

    Hej Liselotte!

    Tusind tak for en fantastisk blog. Jeg er inde for at se hvad du skriver hver dag. Jeg er først for nylig begyndt at strikke igen efter mange år uden denne hobby. Da jeg søgte på Nettet efter opskrifter på sokker, faldt jeg over din blog. Hold da op hvor jeg blev glad.

    Jeg er kommet så langt med strikkeriet, at jeg har fundet ud af at jeg er nødt til at strikke en cardigan. Så gik jeg lige på din bolg igen og…. svaret på mine drømme var der i form af din opskrift. Tusind tak.

    Med venlig hilsen

    Liselotte

  • Svar
    Mie
    23. juni 2008 at 21:06

    Hej Liselotte

    Jeg er liiige i gang med en lille trøje til min dreng. En simpel trøje i striber (NORO), dog med det svære raglan :-))))

    Altså det er mit andet stykke strikketøj her i livet, men jeg kan mærke at det ER livet!

    Så jeg gemmer lige din opskrift sammen med kluddetæppe opskriften, for en dag så kan jeg måske også strikke en så smuk, smuk trøje!

    Tillykke med den og TAK for inspiration.

    Kh Mie

  • Svar
    Gitte
    23. juni 2008 at 19:56

    Super trøje, virkelig flot. Og tak for at du deler ;-)

  • Svar
    Helle
    23. juni 2008 at 19:56

    Hvor er den altså blevet flot. Jeg tror da lige jeg gemmer den opskrift, det ku’ jo være, at en eller anden kunne overtales….

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    23. juni 2008 at 19:51

    Selvfølgelig må I se den på, men den er endnu ikke helt tør, så det får vente lidt endnu :-)

  • Svar
    Lena
    23. juni 2008 at 19:46

    Takk!! :o)

  • Svar
    Anne Dyrholm Stange
    23. juni 2008 at 19:34

    Et varmt smil fra mig til dig.
    Det er vidunderligt, at du bruger energi på at dele ud af dine talenter :-)

    Jeg kan godt cirka-strikke selv, men glæder mig for alle dem, der helst vil på den anden måde…

  • Svar
    karen-Vibeke
    23. juni 2008 at 19:31

    TAK, Liselotte!!
    Jeg håååååbede sådan, du ville komme med en opskrift, og så gjorde du det!!!!
    TUSIND TAK!

  • Svar
    Susanne
    23. juni 2008 at 19:14

    Hej Liselotte

    Ih må vi ikke nok se den flotte nye trøje på?

    Mange hilsner
    Susanne

  • Svar
    Hanne C
    23. juni 2008 at 18:56

    Altså……………………..kan man mon finde ud af det………..jeg ville så gerne……………
    Ja det må jo komme an på en prøve, for den cardigan er bare så fed:))

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    23. juni 2008 at 18:44

    Jeg ved nu ikke, om denne beskrivelse kvalificerer sig til at kaldes en opskrift, men sådan en cirkacardigan er da heller ikke helt af vejen ;-)

  • Svar
    Irene
    23. juni 2008 at 18:38

    Do er no en dejlig kwun!!!

  • Svar
    Jette Hyllested
    23. juni 2008 at 18:38

    Tak skal du ha’. Det var da super sødt af dig at lave en opskrift. Det kunne sagtens tænkes at den kom på pindene en dag ;-))

  • Svar
    Hønsemor
    23. juni 2008 at 18:32

    Tusind millioner tak Liselotte.
    – Se det er en opskrift jeg kan forstå-
    Jeg har aldrig været god til at strikke efter fornemmelse, men en opskrift. Nu skal pindene lige findes, garnet er fundet, men det er for mig også det vigtigste

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    23. juni 2008 at 17:57

    Det var sandelig så lidt, Hanne – der er basis for lidt sjov i hvert fald :-)

  • Svar
    Hanne P.
    23. juni 2008 at 17:48

    Liselotte du er en knag: Tusind, tusind tak! Mange venlige strikke hilsner Hanne P.

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)