En herlig mandag

I embeds medfør mødte jeg tilfældigt min allerbedste veninde fra skoletiden. Pokerfjæs har vi begge, så ingen lod sig mærke, men bagefter, da måtte vi lige genopfriske og inden jeg fik set mig om, var jeg kørt hjem og en kop kaffe hurtigt serveret, for egentlig var det helt igennem uautoriseret, men så ubetinget dejligt. Vi havde kun lige ti minutter, men en aftale er kommet i stand. Snart skal vi ses.

Bagefter var der tid til en tur i haven med Oskar på slæb og det blev det jo til en helt skøn og frisk tur.

Vi trissede rundt og afsøgte haven for forårsbebudere, men dem er der ikke mange af her. Vi måtte lede længe, men endelig lykkedes det nede i skoven.

Der er en beskeden samling vintergækker, men slet ikke de mængder, som jeg plejer at finde. Måske er de gået i strejke i år. I hvert fald nænnede jeg ikke at plukke den smule, så skal de nydes, skal det ske dernede. Endnu da…

Da Oline var mindre, havde jeg ikke én eneste blomst i haven i foråret. Hver eneste gang en dukkede op, blev den plukket. I en fart. Ind i en vase med den.

Nu er jeg den, som plukker, for hun gider ikke længere. Interesserne ligger helt andre steder, når foråret nærmer sig, så skal der haveblomster på bordet, snakker vi selvpluk.

Efter kaffevisit og havetur, var der tid til lidt lapperier igen. Man bliver jo bidt af skidtet, så jeg hæklede ufortrødent videre, indtil jeg mistede overblikket. Så måtte lapperne på bordet og jeg tør slet ikke tænke på, når det bliver lidt større. Teknikken med at hækle lapperne på efterhånden, som de er færdige, er fin, men kræver også, at man kan danne sig et rimeligt overblik, hvis ikke der skal gå for meget selvsving i alle de farver.

Foreløbig ser det fornuftigt ud. Jeg er svært tilfreds med, at der ikke er tråde at hæfte. Jeg hækler dem med hver gang jeg skifter farve, så der bliver ikke noget stort arbejde efterfølgende. Gjorde der det, er jeg alt for doven og havde forlængst opgivet.

Mon ikke aftenen byder på endnu en lap eller to. Jeg tror det og så endte det jo forøvrigt med at blive en helt igennem dejlig mandag. Luksusformiddag med afslapning, godt samarbejde med en dejlig kollega og efterfølgende barndomsveninde i køkkenet. Jeg ønsker ikke mere for i dag, men der kan jo stadig komme flere gode overraskelser til. Dagen er ikke slut og måske er min bilkarma ikke i top, men så er min hverdagskarma det til gengæld. Det er meget værd, synes jeg.