Nysgerrigheden sejrede over mageligheden og for et par timer siden bankede det på døren. Udenfor stod mor. Godt pakket ind og med friske røde kinder blev hun budt velkommen og bænket ved spisebordet, men selvfølgelig først efter, at hun havde beundret Kenneths fremskridt. Nu er der nemlig kommet skabe på bagsiden af hullet.
Jo, det går faktisk fremad, men der er så for øvrigt dømt pause resten af dagen. Hans kone synes, at han fortjener lidt pause, så sådan bliver det. Måske. Det er nemlig ikke altid, han er enig med mig, forstå det, hvem der kan!

Mor og Oskar er bedste venner. Hun skal kun lige sætte sig ned, så sidder han ved siden af og allerhelst ovenpå. I dag var ingen undtagelse, så mens vi drak te, undersøgte prisen på køkkenhjælpere, vendte verden i generelle vendinger og kiggede lidt i smukke bøger, sad han trofast og stille helt tæt op ad hende.

Èn enkelt gang var han nødt til en tur i haven. Så opdagede vi pludselig, at det sneede. Altså sådan for alvor. Smukt og dejligt, velkomment og ventet med længsel er den sne. Det gamle var trist og gråt, så nu er der igen smukt udenfor. Jeg elsker det og bliver vist aldrig træt af sneen. Jeg kan synes, at den falder i for rigelige mængder, når jeg skal skove adskillige kubikmeter ned fra mit loft, men ellers… kom bare med det!

Mor gik op til bussen for et øjeblik siden. Sneen væltede ned fra himlen. Det er stilnet lidt af nu, men det falder fortsat og det på smukkeste vis. Det falder lodret og ligger sig smukt på alting. Også alt det grå og beskidte, så lad det endelig, for mine vanter ligger på radiatoren.
Jeg elsker, når mor kigger forbi :-)










































Mille - søndag 31. januar 2010 klokken 16:32
Men har hun da ikk’ HUE på?
Dejligt med et morbesög.
God uge.
Eva - søndag 31. januar 2010 klokken 16:33
Ja saadan saa der jo ikke ud da jeg var der. I maa nu gerne beholde den sne, jeg fik nok i begyndelsen af maaneden. Herovre aner de jo ikke hvad man gor ved sne :-)
Liselotte - søndag 31. januar 2010 klokken 16:39
Vel har hun ej, Mille. Hele min barndom, har hun tvungetmig til at bruge huer, men gør hun det selv? Ikke tale om, for det ødelægger jo frisuren, tror jeg ;-)
Eva, der så bestemt ikke sådan ud, da du var her – og sneen, den beholder jeg så :-)
Anne - søndag 31. januar 2010 klokken 16:58
Der er intet så godt som uventet besøg :-)
Huer…det har en hvis herre skabt…
Sne…lad det komme, her hænger himlen stor og tung af sne, der vist skal dratte ned på tirsdag :-)
Liselotte - søndag 31. januar 2010 klokken 17:37
Anne, vi er da bare helt klar til et drys mere… her MED hue ;-)
Louise - søndag 31. januar 2010 klokken 18:06
Her er der også kommet 10 cm drys :)
Hvor skønt, din mor sådan vovede sig ud.
Kirstenk - søndag 31. januar 2010 klokken 18:07
Huer har en vis herre skabt, ja det er rigtig nok, men det kan altså blive så koldt at man er nødt til at have sådan en tingest på…dejligt med morbesøg…
Bibbi - søndag 31. januar 2010 klokken 19:13
Man kan bestemt godt se, at Oscar hygger sig! Dejligt billede :o)
Sanne - søndag 31. januar 2010 klokken 19:36
Pris dig lykkelig for din søde mor …
cc - søndag 31. januar 2010 klokken 20:14
Sneen er kun sjov hvis der kommer noget mere, nu er det jo ganske umuligt at se hvor alt isen ligger og så kan man nemt komme til at trille rundt…jeg elsker sneet, men hader is. Det er altså ikke nemt det her vintervejr ;)
Liselotte - søndag 31. januar 2010 klokken 22:03
Jeg har en mor, som ikke lader sig stoppe af ret meget – og slet ikke af en smule snevejr :-)
Isbelægningen er ikke sjov, men sneen, den er jeg altså stadig vild med :-)
Anne Dyrholm Stange - søndag 31. januar 2010 klokken 22:07
Og så sidder hun bare der med sit smukke grå og ikke-hatte-maste hår og matcher de store allium så fint.
Du er heldig med sådan et dejligt besøg af en dejlig mor…
Liselotte - søndag 31. januar 2010 klokken 22:18
Ja, jeg er heldig, Anne – og hun sad jo lige der og matchede, gjorde hun :-)
Christine - søndag 31. januar 2010 klokken 22:21
Hyggeligt indlæg! Men jeg morede mig (og undrede mig) over: bagsiden af et hul? Hvordan ser det ud? :-D
Anette Linnea - søndag 31. januar 2010 klokken 23:08
Det er da helt vildt med al den sne, I har nordpå. Men (desværre) skulle vi alle få en ordentlig klat igen tirsdag.
Britta A. - søndag 31. januar 2010 klokken 23:12
Dejligt pletskud af Oskar og din mor. Ja og rart med sådan et hyggebesøg, ik’ :)
phenixmum - søndag 31. januar 2010 klokken 23:51
Det siste gjorde jeg også, kjære – var bare litt uforberedt når hun en dag ikke lenger kunne komme forbi. Hun ble 59 år og vi savner henne fortsatt.
Hennes siste mand døde her i høst – og i all sin grådighet etterlot de skrabet til meg – alle billeder, brev og gleder – jeg er nu en heldig kvinne.
Ta godt vare på hun som stikker forbi – hun er av langt større verdi for dere enn du noengang aner.
Klem fra oss her opp blant fjeldapene
Liselotte - mandag 1. februar 2010 klokken 08:46
Det er hyggeligt med en søndag i godt selskab omkring spisebordet – jeg elsker det :-)
Bagsiden af et hul! Har du aldrig set sådan et, Christine? ;-)
Lene - mandag 1. februar 2010 klokken 11:54
Hvor er du bare heldig at have sådan en mor som bare kigger forbi, hun kunne næsten ligne min sådan set bagfra der ude i sneen, men min mor bor et par tusinde kilometer væk. Snøft ;-)
solrun koivuneva - mandag 1. februar 2010 klokken 12:26
Jeg har det lige om dig med sneen. Den kan jeg ikke få nok af. Vinteren bliver skøn når der er sne. Når jeg tænker på sidste års totalt triste grå vinter og sammenligner med den i år, jeg så er jeg endnu mere slet ikke i tvivl – jeg elsker en snerig vinter
Liselotte - mandag 1. februar 2010 klokken 17:04
Lene, jeg er nemlig rigtigt heldig :-)
Solrun, lad os endelig få sne, når det nu alligevel skal være vinter ;-)
Stine H. - mandag 1. februar 2010 klokken 17:07
En anden kan kun drømme om en mor der kunne kigge forbi. Jeg ved du passer godt på din, bliv endelig ved med det.
Liselotte - mandag 1. februar 2010 klokken 17:20
Stine, det er godt at have sådan en mor :-)
ove rex christensen - torsdag 4. februar 2010 klokken 10:14
Hej,
Ja jeg er nok helt galt afmarcheret men jeg vover det ene øje …………………..
Jeg har forsøgt at finde en mailadresse på VAGN OVE BRØNDUM idet jeg mener at han må være min gamle kammerat fra drengetiden. Hans far havde købmandsforretning på Kastetvej og jeg har intet hørt eller set til ham i over 6o år (!) – nu er det så på tide !!
Kan du/I hjælpe mig ?
Venlig hilsen
Ove Rex Christensen