Så er vi ved at være installeret, Oline er for alvor student og nu er der sommerferie!

Min morgenudsigt er fundet. Jeg indtager dagen fra en plads i skyggen på terrassen med udsigt ud over den dalsænkning og eng, vi bor for enden af. Her sidder jeg og drikker kaffe, spiser friskbagt baguettes og smørbagt og næsten stadig lun Pain au Chocolat. Alt sammen bragt til døren hver eneste morgen af den lokale bager og ganske uden beregning. Det er med i prisen, men jeg glemte desværre bare at sige det, var monsieurs kommentar, da vi ankom og fik overdraget nøglerne og samtidig skulle afgive bestilling til denne formidable service. Han er tilgivet.

Udenfor hoveddøren er en kasse, som jeg spadserer forbi hver eneste morgen, når jeg træder ud fra soveværelset og bevæger mig ned i retning af kaffe og morgenudsigt. I kassen ligger posen med bagerbrødet. Mmmm …

Resten af selskabet står ikke op lige så tidligt, som jeg gør. De kan sove fra fåreflokken, som hver eneste morgen kommer  rendende op i denne ende af deres græsningsareal, fordi de her bliver fodret af, inden de igen spadserer ud og indtager verden. De bræger ophidset i et kvarters tid. Det er det smukkeste vækkeur, jeg kan forestille mig.

Vi har prøvet at følge deres rute. Vi nåede end ikke i nærheden af deres endestation, men vi havde kun klipklappere og bare tæer på gennem hø, stubbe og det der var værre, så vi opgave på halvvejen og enedes om, at vi tager traveskoene på en anden aften.

Når aftenen falder på, sidder vi udenfor og nyder den kølighed, der følger med solnedgangen. Vi drikker lokal vin og spiser god mad. Vi bader måske …

Vi er så langt ud på landet, at der intet by-lys er at se. I går var der stjerneklart og vi kunne se til verdens ende. Det var bjergtagende smukt og fantastisk og jeg så et stjerneskud og huskede at ønske. Ønsker kan man aldrig få for mange af.

I dag var dagen, hvor alle IB-eleverne kunne se, om de er bestået og dermed har fortjent hue og gilder. Oline sad som på nåle og så kom hun endelig online og jublede, så det næsten ingen ende ville tage. Godt vi ikke havde spildt de der penge på studentergildet for en måneds tid siden og nu har vi altså en student, som har været rigtig dygtig. Nu er der dømt sommerferie for alvor for det søde barn :-)

I dag er også dagen, hvor de andre er taget til Cognac til koncert. Til mig var der en stille restituering på sofaen efter en omgang et eller andet med ondt i maven, hovedpine og generel utilpashed og jeg har ellers passet både vådt og tørt, som jeg skal. Godt jeg har en god bog og et strikketøj i kombination med noget, der aspirerer til verdens smukkeste udsigt, men ved I hvad? Jeg savner allerede de andre :-)