Du danske sommer, jeg elsker dig…

Så skal jeg ellers lige love for, at det er sommersøndag i Danmark med valmuer, som står vagt i grøftekanter ved afgrøder, som ser svært sunde og tilfredse ud efter ugens regnskyl.

Fasaner traver rundt langs landevejene, men flakser hurtigt i ly og læ af krat og korn, når vi kommer susende forbi i Alphalfa.

Vi finder småveje, vi aldrig har været på tidligere. Faktisk er det essensen af søndagens køretur. Vi elsker at finde nye veje. Vi tager chancen og vælger veje så små, at vi ind imellem kommer i klemme eller vi kommer på afveje og udenfor Alfarvej og opdager, at vejens beskaffenhed udfordrer både bundkar og affjedring, men det går. I sagte tempo spiser vi os vej gennem det nordligste Himmerland denne søndag.

Vi ender lige her, for enden af en grussti, hvor vi aldrig har været før. Vi elsker små eventyr, så vi stiller bilen og konstaterer, at her kommer maskiner, som slår græs, så her er nok ikke helt øde og vi indretter os. Jeg smider skoene og fortsætter barfodet gennem kløveren. Den er stadig fugtig, hvor solen ikke er nået ind, men den er vidunderligt blød for stadig vintersarte fodsåler. Med tiden bliver de anderledes hårdføre, men de elsker nu altid kløveren.

Om hjørnet åbenbares fjorden. Sejlskibe er ude at nyde søndagen og det er der også god grund til. Solen skinner og de få skyer, der er på himlen, kan slet ikke hamle op med følelsen af sommer. Den når helt ud i de yderste kroge af sindet, som har længtes så længe.

Vi bliver helt stille. Vi lader hver en fiber og celle i kroppen mærke, at det er lige nu og lige her, at sommeren rækker ud og byder velkommen.

Vi enes om, at dette sted er et vidunderligt sted for en picnic. Her ved fjorden vil man kunne sidde og nyde livet til lyden af blide bølgeskvulp og er man frisk, er der plads til en dukkert i det friske og klare vand. Limfjorden er slet ikke dum at bade i.

Bagefter traver vi retur i adstadigt tempo. Ingenting haster. Vi har fået fri. Vi må være langsomme og vi er det…

Vi ender ude midt i sommerlandet. Hvordan vi ved det? Der er bare mandemaver allevegne.

Af en eller anden grund synes mange mænd, at det er helt i orden at bestige sommerlandet topløs. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg synes det og ind imellem tænker jeg, at jeg ville have foretrukket en anden udsigt lige der, hvor jeg i stedet får serveret en bar mave. Den er fin i egen have. Den er også gangbar på stranden, men så er jeg vist også ved at løbe tør for steder, hvor jeg synes, at den bør være naturligt forekommende. Måske er jeg bare en sur, gammel prut, men vi skal da ikke diskutere, om den bliver lækker solbrun. Derom ingen tvivl.

– og så skyndte vi os over til Nordjylland. Det tog ikke mange minutter, men det var sjovt og hyggeligt og meget impulsivt.

Vi snuppede færgen fra Egense til Hals. På havnen i Hals var der overraskende mange mennesker. Vi blev nogen af dem.

Vi gik en tur, nød endnu en gang det gode vejr og satte så hver en dejlig, sprød pandekage til livs…

Det sidste har nu resulteret i, at vi under ingen omstændigheder når til at blive sultne mere denne søndag aften, men sikke det smagte dejligt.

Nu venter vist bare sofaen og søndagshygge i verdens bedste selskab. Ah, som sommeren bekommer mig vel.