En uge til rest…

Nogle år er min tålmodighed stor og jeg kan sagtens vente. Andre, som i år, føler jeg, at tiden omtrent går i stå, når jeg rammer det sted, hvor der er et par uger tilbage, inden jeg skal have sommerferie. Det handler meget om, hvor vi er som familie. Har der været nærvær, god tid og overskud til at se hinanden, er det nemt at vente og bare glæde sig, men har der været en periode, hvor det hele har været bundet op på praktiske opgaver og meget lidt tid til blot at være, længes jeg.

I år længes jeg. Jeg glæder mig, men jeg længes også i en grad, som gør lige akkurat denne søndag næsten magisk.

Nok indeholder dagen en del arbejde, men den er også kulisse for dagen inden den sidste arbejdsuge, før jeg skyder sommerferien i gang.

Den sidste arbejdsuge er altid dejlig, synes jeg. Min mave bobler over af forventningens glæde og de små ting, som kendetegner lige akkurat den uge, som de sidste indkøb af vabelplastre, solcreme og shorts, elsker jeg. I år er ingen undtagelse, men faktisk starter vi med en uge hjemme, hvor der er tid til at følge op på hængepartier, handle de sidste ting, småpakke til ferien og sidst, men ikke mindst, at få pakket igennem for Kenneth, så også han kan holde ferie med potentiale for total afslapning og lange, komplicerede skakspil med Oline, mens de nyder skyggen og hinandens selskab.

I år skal vi til Provence. Jeg har været spændt på, hvordan jeg ville have det med udsigten til stedet, når vi kom tæt på afgang. Jeg kan heldigvis konstatere, at jeg glæder mig meget til at skulle gense det ferieland, som har været vores, siden vi oplevede det for første gang i 1986. Forelskelsen har aldrig lagt sig, men det var også her, vi havde vores sidste sommerferie med Alexander, som var akkurat lige så glad for disse sydfranske sommerferier, som vi er. Jeg skulle lige have sorgen over aldrig mere at skulle nyde Provence med Alexander på afstand og det tog altså fem år at blive klar til et gensyn, men nu ER jeg klar, kan jeg mærke.

Vi skal på marked. Vi skal spise frisk af alting. Vi skal læse bøger. Vi skal være stille. Vi skal sove for åbne vinduer og til lyden af cikader og får, som gennes ud og hjem. Vi skal sidde i et smørhul i Esterelbjergene og bare være til, men inden skal vi køre et par tusinde kilometer i en bil, som med sikkerhed emmer af hygge, sjov og nærvær. Det er nemlig lige der, vores ferie for alvor starter. Vi elsker at rejse langsomt. Om et øjeblik skal vi.

Relaterede skriv

8 kommentarer

  • Svar
    Sidsel
    27. juni 2011 at 00:25

    Jeg ønsker dig og dine den allerbedste tur. Og du er modig og sej. Provence emmer af ren livsglæde. Dufte, lavendel, og sjovt nok tagsten omvendt. Dem elsker jeg. Du vil blive tanket op og få solcellerne ladet op, det er jeg vis på. Knus

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. juni 2011 at 07:28

      Tak Sidsel og ja, det bliver godt, er jeg sikker på. Jeg glæder mig meget til at skulle derned og det er rigtig godt for mig, kan jeg mærke :-)

  • Svar
    Linda
    26. juni 2011 at 23:04

    Provence, man taber sit hjerte til det sted. Tager selv afsted for anden og bestemt ikke sidste gang.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. juni 2011 at 07:27

      Ja, man taber sit hjerte til Provence, Linda. Jeg elsker området og jeg bliver aldrig træt af det tørre, varme landskab :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    26. juni 2011 at 22:50

    Jeg glæder mig virkelig intenst til de uger. Det skal gøre godt, er jeg sikker på :-)

  • Svar
    Bodil
    26. juni 2011 at 21:16

    Kan godt forstå du længes…længes efter ferie og længes efter Provence. Det ser bare så smukt og “langsomt” ferieagtigt ud…et sted hvor I kan nyde ferien i fulde drag og lade batterierne op igen!!!

    Håber I får et godt gensyn og en afslappende ferie omend det også vil vække minder…Og jeg kan da godt blive fristet af en ferie i Provence!!!

    RIGTIG GO FERIE til jer og jeg hepper på super ferievejr i Provence :-)

  • Svar
    Sole
    26. juni 2011 at 18:45

    Åh, hvor lyder det hyggeligt, Liselotte. Jeg har kun ganske få gange været på bilferie, og ikke sådan RIGTIG bilferie, laaaaaange stræk, men jeg ville elske det og glæder mig til første gang – forhåbentlig næste år. Jeg er heldigvis blevet “beriget” med en mand, der har fundet ud af, at barndommens bilferier, hvor man haster fra sted til sted UDEN STOP, ja, det behøver ikke være normen, så nu er han overbevist :-)

  • Svar
    Jonna
    26. juni 2011 at 13:57

    Det lyder som et rart sted at holde ferie, så du må ha en dejlig ferie når du når der til. Jeg glæder mig til at se billeder derfra du skriver altid så spænende.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)