En havevandring

Da jeg står op, skinner solen. Lørdag bliver skudt i gang med sol, sensommer og blå himmel. Æbler modnes og jeg savner og længes efter bær og frugter fra den have, jeg engang havde. Så ser jeg ud på terrassen og tænker, at bær og frugter kan genetableres og egentlig var de et rimeligt bytte for mit nye sted; Feddet.

Jeg kan høre Annemette. Hun og jeg er som regel de første, der er oppe. Så drikker vi kaffe, snakker og hygger.

I dag tager jeg hende med på tur. En havevandring. Sidst de var her, var til Olines studentergilde, så der er sket meget siden.

Jeg forklarer hende lidt om planerne. Vi snakker om, at haven ikke har været tilgængelig siden det tidlige forår. At vi har ventet og nu endelig kan begynde at drømme om, hvordan den skal ende med igen at være et dejligt, smukt græshav med øer af stauder, frugter og bær.

Vi kigger lidt ned på den syge kastanje. I år har den været smuk længere, end de sidste par år. Det er først nu, den sætter i med de røde og gule blade. Det er egentlig okay. Det er jo den vej, det hele går.

Kvæderne er rigelige. De har trodset store maskiner, forsømmelser og tørke og strutter af sundhed. De skal forvandles senere, når de begynder at slippe træerne. Indtil det sker, kan vi beundre på afstand. Træerne er sunde og vokser støt år for år og specielt dette år er de en glæde for mig.

De er de eneste frugter, jeg har tilbage. Alle mine frugttræer, alle mine bærbuske, alle mine hind- og brombær, ribs, solbær, rabarber, æbler og jordskokker røg en tur. Alt det, som plejer at fylde mit efterår og min vinter med sylte-glas er væk, men det giver en frihed til at lade være, hvis jeg ikke gider, for det hele kan jo købes på torvedagene, hvis jeg pludselig savner for meget.

Så laver vi morgenkaffe …

Nu er de fleste andre oppe og huset summer af liv. Mit hjerte er glad. Jeg er så tilpas ♥

Må din lørdag gøre dig tilpas og solen skinne over den :-)