5

Mandag med indbygget forventningens glæde

Mandag morgen

Mandag morgen er ikke uden charme. Og sol. Det sidste gør en forskel, for i går havde vi heldagsregn, men vi havde alligevel en helt igennem fantastisk dag.

Det regner ikke voldsomt hernede. Det drypper lidt. Blide, bløde sommerbyger. Kun et par gange har himlen åbnet sig for alvor og der har vi ikke været udenfor, så vi klager ikke det mindste. Ind imellem bygerne er her skønt. Når solen dukker frem af skyerne, er den så varm, at vi husker sidste sommer, hvor vi næsten ikke kunne trække vejret. Det bliver sådan igen i løbet af de næste par dage, så måske vi bare skulle nyde regn og skyer.

Morgenen er våd. Tung, tæt dug hænger på alt og med solen gav alle dråber på én gang slip af bladhang og grene og faldt til jorden med lyden af et regnskyl. Man skal ikke lade sig snyde. Det var dug. Sol og dug. En fin kombination.

Jeg anstrenger mig for at være til stede i nu’et. Ikke lade mig glide med tankerne ind i fremtiden, for den er spændende og jeg glæder mig til den, men jeg er på ferie lige nu og her.

For det meste er jeg god til det. Ind imellem løber tanker og idéer af med mig, men det samme sker for Kenneth og eftersom vi skal dele hverdag lige om lidt, føles det faktisk okay ind imellem at fortabe sig i en idé eller to. Vi skal dele hverdag. Lige om lidt. Jeg skal ikke tolke mere. Jeg skal noget helt andet. Noget, jeg er meget passioneret omkring. At dele ud af min glæde ved håndarbejde. Det kan kun blive godt og måske lidt svært. Det sidste må komme an på en prøve, men sådan en mandag morgen i Dordogne, kan jeg godt sidde her – helt for mig selv – og glæde mig til alle de hverdage, jeg skal dele med Lisette, Steen og Kenneth og alle de aftener og eftermiddage, jeg skal dele med skønne kvinder med passion for garn og håndarbejde. Sikke inspiration og glæde, der venter forude :-)

Måske jeg skulle gribe hækletøjet? Jeg tror det næsten :-)

Du vil sikkert også kunne lide