Oskar sidder ved siden af sengen og nidstirrer mig

Lørdag morgen vågner jeg ved, at Oskar sidder ved siden af sengen og nidstirrer mig, mens han stille piber. Så snart jeg viser tegn på at være vågen, rejser han sig og begynder at danse rundt om sig selv af glæde. Han springer op og kigger på mig, løber hen for enden af sengen og kommer tilbage og gentager det hele en gang til. Han er overstadig af glæde, men det handler ikke så meget om mig, som det handler om det faktum, at jeg kan betjene dørhåndtag.

Det er blevet forår. Oskar deler sine timer ligeligt mellem ude- og indeliv. Han kan gå i timevis og bare nyde haven. Han ligger på måtten i døråbningen og lader solen varme og han graver gamle ben frem fra hjørner af haven, jeg slet ikke vidste, han havde været i.

Han har genoptaget sin trang til at vogte kongeriget og holder derfor et vågent øje med enhver fugl, der lander i haven. Han har set sig specielt sur på duerne, som er de eneste fugle, han for alvor gider jage, når de går rundt på græsset.

Oskar sidder ved siden af sengen og nidstirrer mig

Jeg drikker kaffe. Jeg nyder den friske luft. Det er stadig ikke temperaturer til langsomme ude-morgener, men en frisk tur ud i morgenhår og nattøj har ingen vist taget skade af, så dem er jeg endelig kommet i gang med igen.

Inde igen brygger jeg endnu en kop kaffe og kigger fortvivlet på det spaghetti, der skulle forestille et ny-opvundet garnnøgle, men endte helt galt og derfor nu er fordelt på et lille nøgle, en stor og lidt rodet kerne af et nøgle og så den fortvivlende bunke af garn, der har viklet sig ind i hinanden, så det sagtens kan sidestilles med den italienske spise.

Jeg ved, hvad den næste times tid skal gå med.

Rigtig god lørdag til dig derude ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Mere

15 kommentarer

  • Svar
    Catarina
    20. maj 2017 at 19:13

    Hi hi, hvad pokker laver de dovne dure også på Oscars græsplæne. Nu er det ved at været varme nok til ture i haven, eller det har det været de sidste par morgener og det er SÅ dejligt. Håber resten af den lørdag var lige så behagelig som den startede. :-D

  • Svar
    Eva
    7. maj 2017 at 07:25

    Morgener med kaffe i hånden og gåtur i haven er de bedste. Ærgerligt for Oskar, at han ikke drikker kaffe, – men han nyder det vist alligevel.

  • Svar
    henriette hald
    6. maj 2017 at 19:49

    Han er så kær ham Oskar :-) Her er det jo Herman der har helt stress fordi han ikke kan nå at spise alle de dejlige saftige insekter der svirrer rundt over hans hoved. Hehe. Rigtig god weekend og kh Henriette

    • Svar
      Liselotte
      7. maj 2017 at 10:17

      De elsker det der forår, dyrene og det er de ikke alene om at elske :-)

  • Svar
    Anne Nørgaard
    6. maj 2017 at 12:37

    Hej Liselotte
    Bliver så glad når du skriver om Oscar og sætter billeder op af ham.
    Hans bror Valde som min søster har efter vores mor døde, er ved at blive en gammel herre. Men dog stadig hurtig på benene hvis der er gåtur i vente.
    Ha en god weekend
    Hilsen Anne

    • Svar
      Liselotte
      7. maj 2017 at 10:16

      Oskar er også ved at blive gammel, Anne, men han holder sig forbavsende godt og er frisk og glad altid, så vi har været utroligt heldige med ham og meget glade for, at det var ham, I ikke ville have dengang ;-)

  • Svar
    Lene
    6. maj 2017 at 12:13

    Håber solen skinner på jer og at I kan sidde ude. Det vil Oskar nyde :-)

    • Svar
      Liselotte
      6. maj 2017 at 17:40

      Vi har siddet lidt på trappen udenfor, men det er alt for varmt for mig :-)

  • Svar
    Mette L
    6. maj 2017 at 10:07

    Hvor er han altså sød, ham Oskar :) Her må man vist godt sige fortsat go’ lørdag.

    • Svar
      Liselotte
      6. maj 2017 at 10:53

      Han er rigtig sød og selvfølgelig ude i haven endnu :-)

  • Svar
    Karin
    6. maj 2017 at 09:14

    Hvor er det en dejlig hund I har …. Min barndoms hund …

    Jeg har en kat der miaver insisterende i weekenden, hvis vi er for længe om at lukke ham op, så han kan sidde i vindueskarmen og se på fugle om morgenen.

    God lørdag.

    • Svar
      Liselotte
      6. maj 2017 at 10:52

      Jeg er også vokset op med en dansk/svensk gårdhund, så selvfølgelig måtte vi have en Oskar, da vi selv skulle have hund :-)

  • Svar
    www.randiglensbo.dk
    6. maj 2017 at 08:48

    Rigtig god lørdag til dig – man fornemmer, den er begyndt godt :-)

    • Svar
      Liselotte
      6. maj 2017 at 10:51

      Den begyndte dejligt, Randi :-)

    Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)