Så er det godt, at andre gør det for os

Januar er godt i gang. Tiden løber af sted med os og vi glemmer ind imellem at stoppe op og orientere os meget længere frem end de nærmeste minutter, men så er det godt, at andre gør det for os. Vi har lige modtaget en email fra en af vores italienske leverandører, som spørger, om vi har mulighed for at kigge ned. Han har lidt forskelligt, han mener, vi kunne være interesseret i og eftersom han plejer at have ret, er vi på nippet til at arrangere årets første forretningsrejse.

Der er alt for mange arrangementer

Skal jeg være ærlig, kan jeg slet ikke overskue det lige nu. Der er alt for mange arrangementer i min/vores kalender, men udsigten til måske at kunne hente nogle rigtigt gode luksusgarner til Danmark er så fristende, at vi nok ender med at tage afsted og kender jeg mig selv ret, så ender jeg med at nyde timerne med Kenneth, for vi har travlt og skal nå meget, når vi er afsted, men vi formår alligevel at kombinere arbejdet med timer til bare at være sammen og sludre om løst og fast.

så er det godt, at andre gør det for os

Vi endte midt i Alperne på et lille skihotel

Sidste år i januar var vi også afsted. Vi endte i en skøn, lille by; Splügen, i Alperne, da vi skulle have en af turens overnatninger og på grund af vejarbejde var blevet gelejdet ind i Schweiz. Højt oppe i Alperne begyndte mørket at falde på og vi måtte finde et sted at gøre holdt for natten. Det endte med at blive Splügen og vi landede på Hotel Piz Tambo lige indenfor bygrænsen.

En snitzel på størrelse med et møllehjul

Vi gik aftentur med udsigt til sne-klædte bjergtoppe. Sneen knirkede for hvert skridt vi tog og hurtigt var vores kinder røde af frost og frisk luft. Mørket faldt på, mens vi gik gennem byen og hjemme igen spiste vi en snitzel på størrelse med et møllehjul nede i restauranten, som lå i stueetagen og var tæt besat af lokale, som hyggede, grinede og skullede den ene store øl efter den anden ned med et imponerende tempo. Vi drak en kop kaffe, inden vi kravlede under dynen helt oppe under taget, hvor vores værelse var placeret.

Vi har fundet det perfekte sted at bo i Toscana

Næste morgen fortsatte vi sydpå. Vejen over Splügen Passet var nem at følge og inden længe gled vi ned langs Lago di Lugano i retning af Toscana, vores slutdestination.

Vi har fundet et skønt hotel i Pistoia, vi benytter os af. Byen ligger godt i forhold til de leverandører, vi skal besøge dernede. Vi skal i både nord, syd, øst og vest og midt i alt det ligger Pistoia, så det giver rigtig god mening af indlogere os lige der.

Sådan bliver det sikkert også denne gang og jeg elsker at lande på hotellet, hvor vi nu bliver genkendt. Det føles næsten som at komme hjem. Det giver mig ekstra overskud at kende hotellet. Jeg ved hvor alting er. Jeg kender faciliteterne, ringer glad og gerne efter roomservice, hvis vi er trætte og ugidelige efter en lang dag på farten.

En toscansk frokost er ikke det værste, jeg ved

Overfor og i forbindelse med hotellet ligger den bedste restaurant. Man spiser forrygende derovre, så der er slet ikke brug for at bevæge sig langt væk for at stille sin kulinariske eventyrlyst. Det sker sagtens lige over gården.

Nok synes jeg ikke, at tiden er til en tur ud, men eventyrlysten er intakt og udsigten til måske endelig at se lidt sne – i turen over Alperne – frister. Det ender nok med, at jeg melder klar, når Kenneth lige om lidt spørger, om vi skal tage afsted. Jeg gider jo godt.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

6 kommentarer

  • Svar
    Helle
    17. januar 2018 at 14:11

    Jeg spurgte bare ang. dækkene, da det ikke er ukendt, at folk kommer herned med sommerdæk om vinteren. Den “daglige” krone hun bærer til parlamentsåbning vejer 1 kg., den der blev brugt til kroningen 3.3 – så der er brug for en god nakke.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      17. januar 2018 at 15:21

      Er du tosset, der er brug for en god nakke :-) og nej, vi ville aldrig drømme om ikke at køre med vinterdæk, men både vi og de lokale fik nu alligevel en overraskelse i april; læs bare her :-)

  • Svar
    Signe
    16. januar 2018 at 15:28

    Afsted med jer! Send en pose sne hjem, ikke? Husker jeres tur, hvor sneen kom bag på jer :) Denne gang er I forberedt, og hvor dejligt med en afstikker, også selvom det er arbejde ;) Lyder dejligt med hotel og restaurant i Pistoia!

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      16. januar 2018 at 16:15

      Ja, den forårstur var fuld af overraskelser, skal jeg love for ;-) Jeg tror, det bliver godt :-)

  • Svar
    Helle
    16. januar 2018 at 11:44

    Sjovt, at du har dette ord på din side: Knejs med nakken, prinsesse. Ellers taber du kronen … – jeg har lige set et program med Dronning Elizabeth fra Storbritannien, hvor hun siger, at hun pga. dens vækgt ikke kan se ned med krone på hovedet, for enten knækker hun nakken, eller også falder den af ;-)
    I kører med vinterdæk, ik´?

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      16. januar 2018 at 16:10

      Selvfølgelig kører vi med vinterdæk – og Elisabeths krone vejer adskillige kilo, hvis jeg husker korrekt :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)