Jeg laver ikke mere, end jeg skal. Hellere mindre …

Jeg vegeterer. Jeg laver ikke mere, end jeg skal. Hellere mindre, for jeg er tummelumsk af den virus, der har bidt sig fast. Det ærgrer mig.

I aften er der strikkecafé nede i GARNUDSALG.DK og jeg havde sådan glædet mig til at strikke sammen med en masse, dejlige kvinder, men sådan skal det ikke være. Jeg er ikke rask, så jeg må blive hjemme og i stedet strikke lidt alene eller i godt selskab med nogle af alle de podcasts, jeg mangler at se. Der lå heldigvis en guldgrube af gode, hyggelige og dygtige strikkere og bare ventede på mig, da jeg vendte hjem fra Italien i går.

En strikkepodcast eller to er godt selskab, når man har ondt af sig selv

Mens jeg har set lidt podcast, har jeg strikket lidt på en sweater. Herlig Herresweater er det. Strikket i dobbelt Blackhill Højlandsuld bliver den helt igennem skøn og jeg bliver aldrig træt af den model. Jeg kalder den for Alfreds far, for det er voksenudgaven af den skønne Alfred’s Raglansweater, som efterhånden er gledet gennem mine hænder rigtigt mange gange.

Jeg modificerer den en smule. Jeg strikker en ribkant i halsen og jeg strikker den lidt strammere, end opskriften angiver, for min erfaring er, at den ellers er lidt åben i halsen. Jeg strikker ribben på en pind 3½, så jeg er sikker på, at den sidder pænt til. Jeg elsker at strikke den sweater. Den passer mit temperament på forunderlig vis. Den giver mig ro indeni.

Mens mørket sniger sig ind på mig, tænder jeg et ekstra stearinlys

Den blå time er her om et øjeblik. Mørket kommer snigende, men jeg nyder nu alligevel, at dagen allerede er tiltaget betydeligt. Jeg mærker det sagtens. Klokken er jo næsten 18, før jeg må kapitulere og sige, at nu er der ikke mere lys tilbage. Alligevel kan jeg sagtens strække lyset og jeg sidder gerne i det tiltagende mørke blot med et stearinlys eller to som selskab, indtil jeg ikke kommer udenom det elektriske lys længere, hvis jeg vil foretage mig noget fornuftigt.

Jeg laver ikke mere, end jeg skal. Hellere mindre ...

At være privilegeret

Jeg nyder, at jeg er så privilegeret, at jeg delvist kan holde fri og har muligheden for at arbejde hjemmefra. Jeg er ikke til pænt brug og derfor har jeg det meget rarere med at sidde og arbejde lidt her på mit hjemmekontor, når der er brug for det, men det meste af tiden er der simpelthen ikke overskud til det og jeg bruger i stedet tiden på varm te, sagte musik eller lidt podcast.

Jeg elsker de to grise

I vinduet står to grise. Jeg elsker dem. De har kostet ingenting, men det er ikke prisen, der gør, at jeg værdsætter dem. De er bare skønne at skue og så elsker jeg deres tyngde, som fortæller historien om to tunge, tykke og trivelige grise, jeg engang delte med min søster, Annemette. Vi passede godt på dem. De boede på gården hos farmor og farfar. En dag var de væk. Vi kunne ikke rigtig få en forklaring på, hvor de var henne.

Under aftensmaden fik vi forklaringen. Vi var vilde med maden, men kun indtil farfar syntes, at det var på tide at indvie os i livets realiteter og meddelte, at vi sørme havde os selv at takke, for det var jo os, der havde opfostret aftenens gris på menuen. Så var vi færdige med at spise!

Den episode minder grisene mig om og hver gang mit blik falder på dem, kommer jeg til at smile ved mindet om de to, små børn, der forfærdede kiggede først på farfar og bagefter hen på farmor, for at se, om han talte sandt. Hendes ansigt afslørede, at det gjorde han. Tak skæbne, det blev en trist aften for både farmor og børnebørn, som græd som piskede. Farfar? Han rystede på hovedet, spyede et par eder og gik udenfor, hvor der var ro ;-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

12 kommentarer

  • Svar
    Kristine Kjær Schmeling
    8. februar 2018 at 06:49

    Rigtigt god bedring kære du! Her er vi også nede måned et eller andet halskriller. Træls! Enig omkring halsudskæringen på sweateren. Jeg har netop fået strikket en til Nicolas, men den passer ham slet ikke. Øv!
    Må jeg spørge, hvor meget højere du strikker den op og om du laver ribben dobbelt (altså med ombuk)?
    Kh
    Kristine

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      9. februar 2018 at 16:07

      Jeg strikker den faktisk slet ikke højere op. Jeg starter bare op på en pind 3½ og strikker så 10 pinde alm. rib, inden jeg placerer markører og begynder mønster og raglanudtagninger – helt efter opskriften – og det virker. Jeg har gjort det adskillige gange og i forskellige størrelser, så jeg tror godt, jeg tør sige, at det er løsningen, Kristine :-)

  • Svar
    Sole
    7. februar 2018 at 21:41

    Rigtig god bedring, Liselotte!! Den sweater har jeg også i min samling… altså på to-do listen!! Måske jeg skulle gøre alvor af det, måske jeg har lidt garn, der kunne passe

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      8. februar 2018 at 18:45

      Den er virkelig hyggelig at strikke, så kast dig ud i det og begge dine mænd vil se lækre ud i den, så det er bare i gang :-)

  • Svar
    Lene
    7. februar 2018 at 19:33

    Jeg kan lige se jer to kigge på farmor, hvilket drama der foregik i jeres hoveder :-)
    Hvor er den smuk, din taske til garn med det smukke får udenpå.
    God bedring til dig :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      8. februar 2018 at 16:34

      Ja for pokker, som vi kiggede, Lene ;)

  • Svar
    venterpaavin
    7. februar 2018 at 18:37

    Mægtig god bedring, jeg har været oppe siden 05.30, hvor min kæreste vågnede til opkast og maveonde, og jeg måtte arrangere brækspand, sofahygge, snacks, vand, rent sengetøj mv. Ih, jeg misunder jer ikke – hvor er det bare ærgeligt! Håber det snart vender hos jer, min søde herre er tilgengæld meget mere frisk nu, end i morges hvor hans søde, røde kinder var hvide som sne :)

    A

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      8. februar 2018 at 16:31

      Åh stakkels mand! Godt du var der til at tilbyde assistance :-)

  • Svar
    Randi
    7. februar 2018 at 18:25

    Jeg er forkølet på 3. uge og de sidste dage har set forværret min astma, så vi er vist lidt i samme båd, jeg ligner, jeg ved ikke hvad og er ikke til pæn brug og må blive hjemme fra hæklegruppe i aften
    Historien om grisene fik lige smilet frem og minderne om en gris, som vi fik med i en sæk fra mine morfar, den kom i bagagerummet og med hjem filminstruktør farfar og farmor, hvor den fik et hjørne i en garage ov blev fodret og nusset – den forsvandt også på forunderlig vis

    Rigtig god bedring til dig

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      8. februar 2018 at 16:23

      Jeg tror de vira er sejlivede i år, Randi og så er det sjovt, som de grise har det med at forsvinde ;-)

  • Svar
    Therese
    7. februar 2018 at 17:55

    Rigtig rigtig god bedring!

    Strikker du mon stadig med pind 4,5 på trøjen?

    Oscar er ikke tosset med strik. Men en eller anden dag, skal jeg få ham overbevist. Det skal være noget der er blødt som en barnenumse. Men den model dér, den er i hvertfald skrevet bag øret. Den er rigtig pæn.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      7. februar 2018 at 18:18

      Jeg strikker med pind 4½ og selvfølgelig ville den klæde Oscar helt fænomenalt :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)