Pistoia – Aalborg på mindre end et døgn

Vi er landet på Tjørnevang efter et lille døgn på vejene gennem et lille stykke af verden. Vi forlod Pistoia i går formiddags ved 10-tiden og landede hjemme på gårdspladsen klokken 2 i nat, så det er gået godt op gennem Europa. Vi har kørt gennem skiftende vejr, skiftende trafikintensitet og skiftende udsigter, men det er bare gået godt hele vejen, bortset fra da Kenneth vist blev blitzet på broen over Kielerkanalen, men sådan er der jo så meget.

FOTO: De bløde bakker bag Pistoia dækket af et tyndt lag sne. Noget der kun sker 2-3 gange i løbet af 10 år, så det var lidt af en sensation for de lokale. Vi er sværere at imponere.

En insisterende og irriterende virus

Med mig hjem fra Italien har jeg taget en sejlivet og insisterende virus, som afstedkommer variable grader af døvhed, lysfølsomhed, der ind imellem tangerer det hysteriske og en lammende træthed.

Inden vi lagde fra land i går morges, kom en af vores leverandører forbi for lige at ønske god tur. Han var vist lidt rystet over at se, hvor sølle jeg var og værst af alt, så sagde jeg ingenting og han er vist vant til, at jeg larmer noget så frygteligt, så lidt bekymret var han da og han tilbød at køre på apoteket og hente noget til at gøre en forskel med, men eftersom jeg kender hans apoteks-forbindelser og ved, at han på sit glatte ansigt får udleveret antibiotika (jo, vi har været gennem dette en gang tidligere i hans selskab. Dengang var det bare Kenneth, der var rigtig hårdt ramt af blandt andet bihulebetændelse), takkede jeg høfligt nej tak.

Jeg indtager ikke medicin, jeg ikke ved, hvad er. Måske gør jeg, men det kræver, at jeg er meget dårligere, end jeg var i går morges og jeg kom fint igennem turen hjem. Jeg skulle bare have lov til at sidde lige så stille med mine ømme ører og klage mig, når vi endnu en gang skiftede højde gennem Alperne.

Vi kunne blive nogle rigtigt gode listetyve

Vi listede ind i nat. Ingen opdagede, at vi kom hjem. Mor sov fra det. Oskar sov fra det. Det var fint, for så syntes ingen af dem, at de skulle op og gøre os selskab ved ankomsten og vi kunne liste stille ind og direkte under dynerne, hvilket vi trængte til.

Nu har jeg pakket ud. Jeg har vasket to (ud af tre) færdige sjaler fra turen ud og hjem. Jeg har drukket kaffe, te, cola, vand og Panodil Zapp, så jeg er i den grad tanket op på alt det, der måske gør en god forskel sammen med lidt søvn, mad og egenomsorg med respekt for, at jeg er helt igennem træt og slatten.

I morgen er der atter en dag. Sikke et held.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.