Ferie Sensommer Sommerhusliv

Sensommerstrandvejr i september

18. september 2018

Det viste sig, at der blev sensommerstrandvejr og det skal man benytte sig af, når man holder sommerferie i september. Vi var allerede taget i sommerhuset, for nogle helt andre ting, men vejret var jo fantastisk, så der var ikke langt fra tanke til handling, da vi kørte ned på stranden.

Egentlig skulle vi have været retur til Aalborg, men vi blev enige om, at den tur måtte udsættes nogle timer. Hvornår får man ellers chancen for en strandtur midt i september? Nej, det skulle altså udnyttes, så vi skyndte os afsted.

Sensommerstrandvejr i september

Det mest vidunderlige sensommervejr

Der var helt vidunderligt vejr. I bagagerummet lå strandtæppet fra sidste gang, vi sneg os derned, så det var nemt at hente det op af dybet og eftersom vi alligevel ikke er dem, der slider mest på badetøj her i Danmark, var vi hurtigt etableret i skøn tosomhed lige midt i ingenting, men ikke alene. Faktisk var vi mange i vores ende af stranden.

På den del af stranden, der helt traditionelt er den mest besøgte, var der stort set ingen mennesker, mens der ude i vores ende var adskillige biler ud over os. Vi lå ikke i lag, men vi lå da så tæt, at vi hilste pænt på hinanden. Da ISS kom for at bede os flytte ud af militærområdet på grund af en nært forestående øvelse, tog det dem ikke mange minutter at få advaret os alle. Vi endte i nogenlunde samme formation små hundrede meter længere inde ad stranden få øjeblikke senere, da vi alle havde flyttet os.

FOTO: Strikketasken har Anne syet specielt til mig. Hun er så dygtig :-)

Strandstrik og så endda på en smuk tirsdag med sensommerstrandvejr

Jeg havde strikketøjet med, så jeg strikkede lidt videre på borten på et Camomille Sjal, jeg har været i gang med nogle uger. Det sidste her trækker tænder ud, men jeg skal nok nå i mål.

Det bliver utrolig lækkert strikket i Kenneths håndfarvede merino og vores nye Blackhill Kid Silk Mohair. Let som en sky og så er jeg altså helt vild med farven på det. Den bliver god til efterår og vinter.

At huske, hvad man har glemt

Jeg samlede sten og arrangerede dem i smukke mønstre, jeg strikkede, jeg drak rabarber af den bedste slags og bandt tørklæde, så håret ikke kildede mig i ansigtet hele tiden. Jeg nussede Kenneth i nakken, mens vi lod tiden gå. Vi nød, at solen varmede vores rygstykker og faktisk var det eneste, der fik os til at forlade stranden, at vi pludselig huskede, at vi havde glemt.

Vi havde glemt at tømme postkassen. Altså postkassen ved sommerhuset. Det fik vi gjort og vi fandt de papirer, vi har ledt forgæves efter et stykke tid. Bagefter gik turen hjemad i rask galop. Vi skulle hjem, så jeg kunne få rettet en opskrift i en fart. Det er gjort nu og tilbage står bare at få skruet en god portion Chili con Carne sammen. Det er ingen sag, når vi er to om det.

Jeg kan lide at holde sommerferie i dag ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Mere at fordybe dig i

9 kommentarer

  • Svar conny 20. september 2018 at 09:28

    Hvis I havde det lige så lunt som ovre hos os, så kan jeg godt forstå, I tog til stranden. Det Vesterhav gør noget ved hjernen – fantastisk.
    Og så kan jeg da godt lide at se produkter fra min dejlige hjemby, Ribe, hvor Brdr. Adelhardt huserer. De er en slags aflægger af mineralvandsfabrikken FREM, der ligger lige over for min gamle folkeskole, så jeg ser høje tårne af sodavandskasser for mig, når jeg ser produkterne fra FREM og Brdr. Adelhardt ;)

    • Liselotte
      Svar Liselotte 20. september 2018 at 18:51

      Der var skønt vejr og vi nød den dejligste dag :-) Ja, de sodavand smager altså bare fantastisk :-)

  • Svar Kaja 20. september 2018 at 00:00

    Tusind tak Liselotte :)

  • Svar Kaja 18. september 2018 at 22:59

    Kan godt forstå at i har nydt den dejlige dag, det har været fantastisk. Spændende strik du har gang i, men må sige din strikketaske fanger mit blik, hvad er navnet på dette vidunder?
    Mon i har den i Garnudsalget?

    • Liselotte
      Svar Liselotte 19. september 2018 at 09:27

      Strikketasken er en ganske særlig taske syet specielt til mig. Jeg har fundet syersken på Instagram, men du finder hendes blog lige her http://annekakadu.dk/

  • Svar diana grønsted 18. september 2018 at 20:57

    Uhm, chili con carne – min ynglings, og selv om klokken er næsten 21., skal den første portion aftenmad indtages nu.
    Folk vender det ude ud af øjnene – når jeg igen, igen skal have den ret, men jeg elsker den og den er nem at lave.
    Man bestemmer heldigvis selv. Stort tillykke med jeres sommerhus, som I allerede har haft gode timer i.
    Gode aftenhilsner fra Diana

    • Liselotte
      Svar Liselotte 19. september 2018 at 09:03

      Det smager altså skønt og herhjemme skærer Kenneth skært kød i passende stykker og laver det på den måde. Jeg er vild med det :-)

  • Svar Marianne 18. september 2018 at 20:53

    Jamen det har været en fantastik sen sommer dag idag. Dejligt I har kydt den.

    • Liselotte
      Svar Liselotte 19. september 2018 at 08:53

      Det gjorde vi i den grad. Sikke en skøn dag :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)