Dagen i dag har været lang, men hyggelig. Først skifteretten, så arbejde og siden ind forbi kontoret, for at ønske god jul til dem alle. Jeg nåede at hilse på både vores assistenter og et par kolleger og det var dejligt og rart, men også følelsesmæssigt udmattende, måtte jeg sande, da jeg nåede hjem.
Jeg var træt og orkede ikke ret meget, men fik dog stablet lidt frokost på bordet til familien og mor, som var på besøg. Det var hyggeligt og bagefter var der pakker fra posten, som skulle åbnes.
Først et julebrev fra Alexanders skole med vedlagt billede, som trak tårer og bagefter den smukkeste samling hjemmefiltede julesager fra hende her. Det allerbedste i pakken var en juleremse med hjerter og nederst en indisk klokke, som sender smukke bimlelyde til ham, som hun og hendes familie heldigvis nåede at dele lidt af sommeren med.
Bagefter var Olines plagerier blevet nok for faderen, som forbarmede sig og hentede deres nyindkøbte juletræ indenfor, efter han i maskulin desperation havde fægtet længe og inderligt med motorsaven ude på terrassen.
Nu står Oline i stuen, omgivet af alskens julepynt og med et saligt smil om munden. Hun pynter træet, mens hun højlydt synger med på “Santa Claus is coming to town”. Ind imellem skal vi ind forbi, for lige at give vores besyv med, men det er hende, som suverænt er juletræspyntemester, så vi blander os ikke.
Om et øjeblik kommer hun for at hente gaverne, for de skal under træet, så forventningens glæde kan nydes i store, mundrette slurke.
Om to øjeblikke, skal vi op i stuen for at beundre…
5 kommentarer
Liselotte
22. december 2006 at 17:04Hun har hygget sig, Ella. Hun nød, at hun fik lov til at bestemme og det var hende vel undt :-)
Ella
22. december 2006 at 13:31Hvor ser det dejligt ud, Oline stråler ligeså meget som træet, den dejlige unge :-)
Liselotte
21. december 2006 at 18:11Jeg fik ikke lavet appelsinsirup, Therese, men jeg opdagede, at jeg havde noget stående i skabet, så det går vist an og jeg tror, at jeg skal prøve det på risalamanden i år, i stedet for den søde kirsebærsovs.
Juletræspyntningen er blevet meget vellykket, så datteren harfået masser af ros :-)
Mette
21. december 2006 at 17:37Den juletræspyntning er Oline vel undt. Mon ikke at den gør hende godt….og hendes mor…og hendes far….?!
Therese
21. december 2006 at 17:26Jeg er helt sikker på at det bliver et fantastisk smukt træ ! Vi skal ud at fælde et i morgen. Jo, rigtig jul er det ved at være – og vi er på landet ved siden af gadekæret og de rappende ænder. Det er helt rigtigt! (et lille ønske ville dog være en lille smule sne, men når de ikke engang kan klare det i Østrig, så kan vi nok heller ikke…)
Fik du lavet lidt appelsinsirup??