Du kigger i

Livsglæde

På søndagstur til Centrum & Sallingsund Færgekro

15. juni 2015

Vi trængte til familietid i går. De bedste tidspunkter er, når vi sidder samlet i bilen. Det er derfor vi elsker vores ferier, hvor vi altid vælger at køre selv. Det er dejlige, tætte timer, hvor vi snakker og er stille sammen, mens vi flytter os ned gennem Europa.

I går valgte vi også bilen, da vi skulle have lidt tid sammen. Vi hentede mor og inviterede hende med på en længere søndagstur. Hun blev på forhånd advaret om, at vi ikke havde noget slut-tidspunkt klar. Vi måtte vente og se, hvad dagen bragte. Det var i orden med hende.

Først kørte vi lidt nordpå, men vi drejede af ved Aabybro. Stik vest gik det et stykke tid og så snuppede vi et kækt venstresving. Lige lukt ned til den lille, solide færge gik det. På tre minutter bragte den os over Feggesund. Vi var på Mors, en af Danmarks smukke øer.

Søndagstur

Vi havde ikke noget bestemt mål for øje, men ville egentlig bare ud og nyde det smukke Danmark. Det blæste dog temmelig meget, så alle de idéer vi fik undervejs blev skudt i sænk, da vi første gang var ude at strække ben. Luften var kold og blæsten hysterisk insisterende. Det var ikke særlig fristende med hverken skovture, vandreture langs den ellers så smukke kyst eller andre udendørs sysler, så vi nød i stedet den langsomme biltur tværs ned over øen.

Søndagstur på Mors

Søndagstur på Mors

Søndagstur på Mors

Det er svært at klage over udsigten, når den inkluderer så smukke landskaber, som dem ovenfor.

Langs landevejene falbød lokale jordbær, æg og nye kartofler. Overalt bølgede kornmarkerne og vi valgte, når det gav mening, Margueritruten og sikke smukke steder, vi passerede.

Søndagstur på Mors

Søndagstur på Mors

Vi var gennem Centrum. Det tog ikke lang tid og nu nærmede vi os alligevel Sallingsund Færgekro, så vi besluttede, at det var der, vi skulle have lidt at spise og en kop kaffe. GPS’en gelejdede os i retning af kroen og undervejs grinte vi en del af, at vi nu modtager noget, som ligner vrede, jyske kommandoer, når vi skal dreje, ud af en rundkørsel eller gennem et blødt sving. Ny GPS er altid en udfordring og ikke mindst en kilde til spas.

Sallingsund Færgekro

Sallingsund Færgekro ligger smukt med udsigt til Salling Sund og Glyngøre. Stedet er smukt og sommerligt omkranset af blomstrende margueritter. Indenfor hersker den helt klassiske kro-stemning. Der er noget kendt og trygt over sådan et sted og nok specielt som tolk, der har tolket til utallige, skønne fester i det meste af Nordjylland – dog undtaget Sallingsund Færgekro.

Sallingsund Færgekro

Sallingsund Færgekro

Sallingsund Færgekro

Sallingsund Færgekro

Alle døre stod åbne, men det krævede lidt snilde og opfindsomhed at finde personale. De sad i møde, var forklaringen, men vi fik henvist et bord og vi var tydeligvis ikke de første, der skulle sidde ved det…

Sallingsund Færgekro

Der var tydelige spor efter gæsterne tidligere på dagen, men de værste krummer blev da lige børstet af, inden vi fik anvist plads. Ingen ny dug og intet nyt stearinlys. Vi bestilte kaffe. En ville spise lagkage, en anden en ostemad og de sidste to manglede frokosten endnu, så vi bestilte en osteanretning. Jo tak…

Sallingsund Færgekro

Det var da alligevel den sørgeligste og mest beskedne osteanretning jeg endnu er blevet præsenteret for.

Ovenfor på billedet har jeg indtaget ca. 1½ x 1½ cm gorgonzola og én tørret abrikos. Vi snakker en desserttallerken med tre oste-gnallinger på cirka 2 x 2 cm, to tørrede abrikoser, seks vindruer og en lille håndfuld røgede valnødder, som på en spøjs måde slet ikke ville i selskab med ostene. Sådan en tallerken kostede næsten halvfems kroner. Det er da godt hentet hjem på en beskidt dug, et næsten nedbrændt stearinlys og en generel mangel på personale.

For øvrigt var mors brød under osten vindtørt og Olines lagkages flødeskum i hvert fald ikke friskt fra fad. Vi var ikke imponerede, da vi gik ud i juni-eftermiddagen igen og det skal jeg lige love for, at de tre andre kaffegæster, vi delte rum med, heller ikke var.

Sallingsund Færgekro

Sallingsund Færgekro

Sallingsund Færgekro

Sallingsund Færgekro

Vi forlod kroen i god ro og orden, men temmelig skuffede, for at sige det mildt.

Heldigvis ventede en is forude. Den skulle kompensere for den ringe forplejning Sallingsund Færgekro var i stand til at opbyde på en søndag eftermiddag midt i juni, men først skulle vi ned til færgen og det krævede en tur over Sallingsundbroen og en smuk, langsom køretur over Salling, inden vi endte ved Sundsøre, for at tage færgen over til Hvalpsund.

Sundsøre

Sundsøre

Sundsøre

Sundsøre

Hvalpsund

Hvalpsund

Færgekiosken fik lov til at holde for, da vi skulle have den Gammeldags Isvaffel, vi havde fablet om, siden vi tog hjemmefra, men her havde vi heller ikke just heldet med os. Det var altså en gastronomisk ørkenvandring, vi var på i går. Her var den unge kioskbestyrer tydeligvis ved at udgå for Guf, så vi fik hver noget, der ligner en teskefuld, flydende lyserødt på toppen.

Oline frøs med anstand, men sådan går det, når man vil lege sommer på en sommerdag, der mest af alt minder om efterår. Vi andre frøs bare.

Resten af turen hjem var akkurat lige så smuk, som det du allerede har set billeder af. Hvor har jeg dog savnet at være en del af landskabet og årstidernes skiften, som når jeg lå på landevejene og kørte fra tolke-opgave til tolke-opgave. Dengang vidste jeg altid, hvordan mit elskede Nordjylland tog sig ud. Nu ved jeg det igen.

Fredag er fridag

5. juni 2015

Hverdag

Min mand er ikke håndværker. Var han det, lå disse ting ikke udenfor og græd …

Jeg har flyttet dem. De er under tag nu. Jeg græder med dem, når jeg finder dem. Jeg har opgivet troen på, at det bliver anderledes. Nu tager jeg dem indenfor og tænker, at så gjorde jeg da en lille forskel.

I baggrunden hænger vasketøjet. Der er sol i dag. Sol og næsten ingen vind. Det gør godt. Jeg trives ikke i blæsevejr. Det er nok det eneste vejr, jeg ikke bryder mig om. Jeg snuser sommeren ind. Duften af syrener er nærværende omkring tørrestativet. Der skal en buket indenfor i dag. En kæmpestor én, for det er lige nu, muligheden er der.

Fredag

Oline og jeg skal på Feddet i dag. Vi skal dække op til fest. Sommerfest. Det bliver skønt og vi glæder os. Det ser ud til, at vi er heldige med vejret. Den sommerdag, meteorologerne annoncerede allerede i sidste uge, udebliver, men der bliver tørvejr og temperaturer, der levner plads til udeliv og så klager vi ikke.

Fredag

Jeg skal forberede desserten til i morgen. Jeg skal i det hele taget prøve at få styr på de ting, der ellers kan drille eller overraske, så morgendagen bliver en lang, afslappet og sjov dag for alle, der deltager. Fredag er nemlig fridag :-)

Vrads Station tur/retur

1. juni 2015

Vi savnede Anne og pigerne. Åh, som vi savnede. Så pakkede vi bilen og kørte. Af sted fra solen og haven, for i stedet at bytte det hele ud med gråvejr efterhånden som vi nærmede os Vrads Station. Det gjorde ingenting, for vi kom for det gode selskab og ikke for udelivet.

Det viste sig nu at være fint vejr til også at være udenfor. En enkelt, lille byge eller to blev det til, men det var alt.

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vi spiste frokost i privaten. Vi sad oppe under himlen og i det allerbedste selskab eftersom både pigerne og moderen ind imellem kiggede forbi. Det var så dejligt og rigtig hyggeligt at blive opdateret på deres liv og vi var bare afsindigt heldige, at alle tre var kaldt ind som forstærkning lige netop i går.

Selvfølgelig spiste vi godt. Selvfølgelig spiste jeg med stor glæde og entusiasme og uden tanke for, at der kunne være blevet smukke billeder ud af det. Det handlede jo om selskabet, som var så godt og pigerne har det godt. Det er det allerbedste.

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Der er en helt særlig stemning derude i skoven og at få lov til at se drengedrømme levet ud, når veterantoget ankommer og efter en tid tager af sted igen, er en helt særlig fornøjelse. De er dejligt autentiske i deres udtryk, når de bugserer toget frem og tilbage, sporskifter og i det hele taget hygger sig med at drive et lille stykke forlængst glemt Danmarkshistorie.

Der er små og store, som hygger sig både ude og inde og stemningen er skøn dernede. Vi lod os – nemt – overtale til aftensmad. Efter den måtte vi skynde os hjem til lille Oskar, som havde ventet længe på en lufte-tur, men det gik. Han var bare glad for at se os og knapt så glad for at skulle ud, for regnen var nået til Aalborg, mens vi sad på stationen og hyggede os. I dag er den heldigvis blæst væk :-)

Tænk at det skulle lykkes

24. december 2014

Tænk at det skulle lykkes, at jeg stod op julemorgen til et juletræ. Jeg troede det ikke, da jeg tog afsted på arbejde i går. Vi havde ikke handlet endnu, juletræet stod stadig udenfor med minus pynt og jule-stemningen indenfor var det så som så med, men der kan ske mirakler på øjeblikke, hvis man virkelig vil dem.

Da vi var hjemme var job ved fire-tiden, gik Oline og jeg i krig, men først efter Kenneth og jeg havde lavet en alenlang indkøbs-seddel, som Kenneth tog med ud i den jule-travle by, så vi kunne få handlet ind til julen.

Juletræet pynter Oline. Det er hendes jule-job og ingen – og jeg siger INGEN – skal forsøge sig med at foreslå det anderledes. Hun spiller julemusik, traller lystigt og hygger sig, mens hun pynter op til julen.

Hvert år, siden Alexander blev født, har jeg købt en særlig julekugle til mine børn. Jeg køber en til Oline, som kan følge hende i det hjem, der skal være hendes engang i fremtiden, når det ikke længere er her, hun bor og en til Alexander. De sidste julekugler vil for altid være en del af vores pynt her i huset og på den måde, deltager Alexandet stadig på fineste vis i vores jul.

Oline har videreført traditionen i år, hvor jeg ikke havde nået at finde de helt rigtige stykker pynt. En dag efter en tur i byen kom hun hjem med de smukkeste glas-kogler. En til hende og en til Alexander. Det er nok banalt, men det betyder alverden for mig, at hun forstår, at det fortsat er vigtigt, at også Alexander er repræsenteret med et nyt stykke pynt hvert år.

Også i år lykkedes det hende at pynte et smukt og fint træ, som repræsenterer hele hendes liv. Jeg elsker, at hun elsker, at det er sådan.

Efter nogle timer kom Kenneth hjem med mad i posevis. Vi kommer ikke til at sulte. Vi landede i sofaen ved 21-tiden og der blev vi siddende, til vi gik i seng lidt efter midnat. Mætte, tilfredse med dagens indsats og med den sikre forvisning, at det atter i år ville blive den dejligste jul.

Juleaften 2014

Julemorgen er akkurat, som den plejer at være. Det kan jeg faktisk temmelig godt lide.

Må jeg ønske dig og alle dine kære en vidunderlig og fredfyldt jul med tid til alt det, I holder af at lave sammen. Må jeres dage blive fyldt med latter, kærlighed og tid til nærvær og må jeres nætter forsødes af portvin, nødder, nattens gode snakke og timer under bløde, lette og lune dyner i fredfyldt søvn.

♥ Rigtig glædelig jul fra mig til dig! ♥