Tag Archive: Efterår

Grey eller hvordan man kan forberede sig på, at regn og rusk venter om hjørnet

Forude venter nogle dage i Skotland og jeg kan næsten ikke vente, men der er altså nogle uger endnu, inden jeg sætter kursen mod The Highlands i Kenneths og mors gode selskab.

Derfor kan man nu godt begynde de små forberedelser allerede, tænkte jeg i går, da jeg alligevel sad og planlagde turen. Jeg har irriterende sarte ører, som gør ondt, så snart det blæser. Derfor bruger jeg i efteråret og vinteren hue, hvis jeg skal være udenfor i længere tid og jeg har efterhånden et bredt udvalg, men dem kan man nu aldrig have for mange af. Det vigtigste er, at de er tætte omkring mine ører og ellers kan de være meget forskellige.

Huen er strikket af lige i omegnen af 100 gram Blackhill Højlandsuld Chunky, som er ideelt til sådan en sag.

Denne blev grå. Grå som efterårshimlen ofte er. Grå som jeg kan lide den. Grå, varm og vamset og hæklet sådan lidt med løse håndled og egne ideer, men med instruktion fra denne her video, så du kan sagtens gøre mig kunsten efter, hvis du har lyst. Se bare her…

Rigtig god fornøjelse, hvis du giver dig i kast med projektet. Det er ikke spor vanskeligt, som du snart vil se :-)

Sprød

Jeg er sprød som den tyndeste is. Jeg er hudløs. Alle nerveender flagrer overfølsomme og sarte i efterskælvet af stormen for fem år siden. Ingenting og alting vælter, river og flår. Uden varsel.

Jeg er i virkeligheden så utrolig glad for livet lige nu. Alle mine nærmeste er sunde, friske og glade. Så er jeg også. Altså når kroppens erindringer om november for fem år siden ikke forråder mig. Det gør de med mellemrum.

Øjeblikket hvor jeg holder udenfor Hasseris Gymnasium og venter, mens jeg ser himlen blive rød og smukkere for hvert sekund der går, får øjne til at løbe over. Jeg tørrer stjålent tårerne bort, inden Oline sætter sig ind på bagsædet med ham, som gør hende så dejligt glad lige nu. Der er nok at være taknemmelig for og jeg er det.

Når kroppens erindringer om november for fem år siden ikke forråder mig…

Om en uge er endnu et år gået.

November er for altid forandret. Ligesom mig.

Hvad i går også gik med…

I dag er arbejdsdag. Jeg skal lave speak hele dagen og er altså engageret ud af huset. Jeg sidder i en mørk, men hyggelig kælder et sted oppe omkring Grønlandstorv med mikrofon og lyttebøffer om et øjeblik, mens jeg græmmes over at lytte til mig selv, men sådan er det. Egen stemme er noget anderledes, end man selv synes og jeg har aldrig oplevet, at jeg har tænkt til den gode side. Heldigvis er der andre, der gør det ;-)

Når dagens stemme er brugt op, fortsætter jeg ufortrødent ind på kontoret, hvor vi holder tolkemøde. Man skulle nødig ende med at kede sig, siger jeg bare, men måske du gider se de dejligheder, der gemte sig ude i min have i går sidst på eftermiddagen, da solen var på nippet til at gå ned?

Jeg hørte en dump lyd udefra, da jeg stod inde og holdt øje med Oskar på jagt efter en nabokat. Det var en af kvæderne, som lagde sig til rette på græsset. Når kvæden er blevet gul og omtrent hårløs, er den moden. Det er den af indlysende grunde også, når den frivilligt slipper grene og lader sig dumpe ned på niveau med muld og regnorme, så jeg fandt gummistøvlerne og et par kurve frem.

Det blev til en fantastisk høst i år. Jeg har ikke vejet kvæderne, men der skal nok være mange kilo, som skal forvandles om nogle dage. Lige nu skal de bare ligge og pynte og sende velduft ud i huset.

Efteråret er her. Bladene drysser af træerne og farverne udenfor er smukke. Blæsten var også kold i går, så der blev ikke fedtet med tiden. Målrettet gik jeg i gang med at samle frugter og det tog ikke lang tid at tømme de to, små træer, jeg har i hver sin ende af haven, men det krævede plads, for frugterne er store i år. Imponerende store faktisk.

Nu står alle frugterne og dufter på køkkenbordet. Sukker og tålmodighed skal forvandle dem. Marmelade og måske også en omgang Cotognata eller kvædebrød, som kan løfte vinterens ost til nye højder.

Man kan aldrig få for mange kvæder. Kun for få…

God onsdag til dig. Må den bringe velduft og kærlighed :-)

Efterårsplaner eller hvordan jeg gerne ville købe mere tid…

Det er tydeligt begyndende efterår derude. Jeg nåede lige at vende tre gange rundt om mig selv i den sprøde luft.

Når tid engang bliver mere end en luksus, vil jeg høste krydderurter, plukke æbler og koge lyserød mos til sprøde, italienske makroner og iskold flødeskum. Jeg vil skære kvæder i småstykker og håbe på en smuk, gylden marmelade. Jeg vil hente en mirabelle, en skålfuld brombær og de smukke, gule blomster, som bare står og venter. Jeg vil spise pærer. Med velbehag.

Når tid engang bliver mere end en luksus…

Søndagslykke i oktober

Umiskendeligt

Umiskendeligt...

Der er ingen vej udenom. På plænen bliver antallet af faldne, trætte blade forøget dag for dag. Modne bær lokker fuglene til haven igen og denne gang er det ikke for at forøge familien, men måske mere for at proviantere, inden de stikker af til syden. Jeg skal også snart proviantere. Tunge klaser af modne brombær lokker nederst i haven. Hasselnødderne er klar om et øjeblik. Æblerne ligeså. Peberroden frister med sine strunke, saftige blade og jeg ved jo, at lige under overfladen gemmer sig en smagseksplosion, som nok kan kalde en tåre eller to frem i øjenkrogen.

Friskrevet peberrod til en pariserbøf… Fik jeg lige en idé der? Jeg tror det næsten.

Morgenen er blevet fugtig. Kontrasten er slående. For ikke længe siden kunne man træde ud i tørt græs og nyde, at sommeren var her. Nu er der fare for rynkede, kolde tæer, hvis man vover sig derud, men vejret er nu stadig smukt et øjeblik endnu. Jeg kan se skyerne komme fra vest, men endnu er der blå himmel og den nydes.

Barometer på smukt...

Søndagen er helt uden planer. Sådan holder jeg af ugens sidste dag. Der er plads til spontanitet eller ingenting.

Snart er det tid til likør

Brombær

Morgenens havevandring er fugtig, for der er dugvådt overalt og i skyggen er der koldt, men solen er venlig og varm. Kontrasten er stor, men sådan skal det være, når det er sensommeren. Efterårets spæde dufte sniger sig ind og fornemmelsen af et årstidsskift er til stede.

Hasselnødder, mirabeller og røde æbler tynger grene omtrent til jorden, for alting bærer rigt i år. På buskene langs hegnet sidder tætte formationer af brombær og venter på solens varme, så de kan modne og være klar til julens likør. Det er lige om et øjeblik, den skal startes op.

Søndagen ligger og venter. Måske jeg skal snuppe en ventrehåndsoprydning. Eller plage livet af familien.

Loading...
X