Lørdag i oktober

Lørdag i oktober er langsom og dejlig. Den indeholder alt det, jeg holder af. Langsomt glider tiden forbi, mens jeg strikker, rydder lidt op, går i haven og henter efterår indenfor, tænder stearinlys, brygger kaffe, strikker og ind imellem assisterer Kenneth, som hænger skabe op.

Det er akkurat, som det skal være, hvis du spørger mig.

Jeg har samlet grene med smukke efterårsblade og sat dem i vaser. Jeg har samlet kvæder. Jeg har arrangeret efteråret også indenfor, så vi kan nyde denne skønne, smukke årstid. Oktober og det tidlige efterår holder jeg meget af. Farverne er smukke og den friske, skarpe luft elsker jeg.

Vokslys til husbehov

Jeg har støbt vokslys. Jeg holder meget af tændte stearinlys og jeg køber masser af dem vinteren igennem, men jeg elsker allermest dem, jeg selv støber.

Det tager ingen tid. Voksen har jeg købt som små “piller” og dem hælder jeg i en metalkande, jeg har. Den sætter jeg i et vandbad på blusset og så går jeg i gang med andre ting.

Når voksen er smeltet, finder jeg vægerne frem. Jeg køber dem i “løs vægt” og klipper bare et passende stykke, som bindes på en lille blomsterpind, som bagefter lægges over kanten på glasset. Nu hænger vægen ned i glasset, som den skal og jeg kan forsigtigt hælde voksen i.

Efter et døgn har vokslyset sat sig. Voksen er størknet og lyset er klar til brug og bedst af alt, brænder det virkelig længe.

Når lysene er brændt ned, starter jeg forfra. Jeg renser glassene, smelter voksen, klipper væger og støber igen og sådan går tiden så fint.

Kastanjen får efterårsfarver

Udenfor på gårdspladsen står kastanjen. Jeg har udsigt til den fra min plads ved computeren. Det er en skøn udsigt at have, for træet fortæller mig hver dag lidt om vejret. Kastanjens løv fortæller, om det blæser. Farven på bladene fortæller noget om årstiden og himlen over den fortæller sammen med kastanjen meget om forhold, som er afgørende for påklædningen. Oktober er lunefuld.

Indenfor får farverne og lyset min lyst til simreretter til at vokse. Jeg drømmer om rosenkål. Jeg elsker rosenkål og jeg forbinder dem med denne årstid, så jeg tænker, at de snart må på menuen.

Måske vi i morgen skal lave en kylling med masser af grønt – inklusive rosenkål. Jeg gider godt, men i dag skal vi spise skønne rester. En vildtgryde fra den anden dag skal nydes. Kommer vi på andre tanker, er der plads til, at den gemmes og vi i stedet finder på andre kulinariske eventyr, men først skal der hænges lamper op over spisebordet, som jo er flyttet.

Mens jeg venter

Mens jeg venter på Kenneth og hans kroge, finder jeg en kurv fyldt med merino. Jeg havde glemt, at jeg havde taget det med hjem fra sommerhuset, da vi tog deroppe fra.

Der er mange, mange fed

Det er ikke et lille supplement til samlingen herhjemme og jeg opdager, at jeg nu kan fylde 3 rum i reolen til randen med smukke, håndfarvede fed.

Måske jeg snart skal til at kigge i mine bøger af Stephen West, for han forstår da at få den slags sat i spil. Han bruger gerne mange farver og jeg er måske ikke til de meget farverige sjaler, men på den anden side, har jeg lovet mig selv, at jeg ikke skal være det mindste farveforskrækket i 2020.

Der er mulighed for de smukkeste kombinationer

Jeg ser en uendelig række muligheder og jeg tænker faktisk, at der er potentiale for sjalsstrik til resten af mit liv, hvis jeg skal være helt ærlig.

Det er den smukkeste samling, hvis du spørger mig. Det er ikke hoarding. Det er en samling.

Jeg ved ikke helt, om Kenneth vil være enig, men han kunne aldrig drømme om at brokke sig over min trang til forråd. Han er bare glad, når han ser, hvor glad jeg bliver af at nyde mine små samlinger af dit og dat. Han har jo selv en rem af huden, så ingen har noget, at lade den anden høre. Alt er godt. Også denne skønne lørdag i oktober.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.