Det er bare ikke størrelsen det kommer an på her…
Det er det ved risengrød ikke, for den er jo i virkeligheden lillebitte, men kan vække et voksent – træt på en nærmest udmattet måde – menneske bare ved sin blotte tilstedeværelse… Man må undre sig…
Det gør så uforskammet ondt i den, at den kan vække mig fra de næsten – døde og jeg sætter mig forvirret op i sengen og undrer mig over hvad der skete, men det tager kun splitsekunder at blive klar over, at det er lilletåen… Smerterne hamrer igennem den og er fuldstændigt immune overfor det faktum, at det ikke er ret mange timer siden jeg gik i seng. Nu skal jeg op, skal jeg! Jeg står op. Der er ikke andet at gøre…
4 kommentarer
Liselotte
6. december 2003 at 10:46ER skam god ved dem… Ungerne fik lov til at se deres nyerhvervede tegnefilm, s? det er kun manden der m? sendes afsted… NU ;-)
Ole L.
6. december 2003 at 10:43N? n? Liselotte… man skal v?re god ved hinanden her i december… eller noget ;O)
Liselotte
6. december 2003 at 09:28Hmmm… Godt forslag med gaflen – m?ske jeg skulle pr?ve det…
Lige nu er det tid for en opsang til familien, som skal se at komme ud af starthullerne. De tror d?lme der er tid til at slappe af – og s? i weekenden…
mojo
6. december 2003 at 09:12I det hele taget en smule underligt hvad vi mennesker skal med t?er, hvis ikke det havde noget med balancen at g?re. De fleste af dem er jo grimme, i hvert fald flertallet af mine egne. Og jeg vil ikke mene at tilh?re et mindretal indenfor denne gruppering.
N? men, det til trods, s? god weekend, hvis du kan holde smerten ud. Du kan selvf?lgelig bare stikke en gaffel i armen – s? glemmer du garanteret smerten i lillet?en. Tror jeg.