Jeg overvejer om jeg kan betragtes som et meget dårligt menneske, fordi jeg kun én gang i det forgangne år har været ude ved min fars grav.
Det var sådan set lige efter de havde sat sten på den og kun fordi Sanne gerne ville have, at jeg tog en stavekontrol på skidtet. Et gravsted siger mig intet – det er ikke der jeg mindes de døde. De lever videre i mit hjerte…
Forargelsen synes ingen ende at ville tage, når jeg ind imellem giver udtryk for min holdning til det her. Mange synes jeg er forpligtet til at tage mig af den grav. I det mindste bør jeg besøge den.
Det holder overhovedet ikke. Umiddelbart efter fars død, gjorde jeg meget klart overfor Sanne, at jeg ikke var interesseret i et gravsted. Skulle hun vælge at få et, måtte hun påregne selv at skulle passe det. Nu passer hun det, men stadig slås jeg med fordommene om, at jeg da naturligvis skal besøge det, for det er trods alt min far.
I dag overvejer jeg at tage en smut forbi, men kun fordi det er regnvejr og der er mulighed for at få smukke billeder derinde. Jeg har – i barnlig trods – ikke tænkt mig at fortælle de forargede, at jeg har været derinde…
14 kommentarer
Liselotte
5. april 2004 at 13:13Tjaaa… Omkring det med sl?gstforskning, s? er det ogs? en af mine interesser, men jeg forbinder det overhovedet ikke med gravsted, som du g?r Robert.
Jeg ER ligeglad med hvad andre mener og m?ske ser de mig som et skidt menneske – s? er de nok hverken de f?rste eller de sidste, men jeg undrer mig over, at man per automatik skal f? d?rlig samvittighed over ikke at have brug for at bes?ge et gravsted…
Min far kendte min holdning til det her. Han vidste, at selvom han fik et gravsted, s? ville jeg ikke komme der. Han vidste ogs?, at jeg til geng?ld ville mindes ham p? s? mange andre m?der.
Nogen gange undrer det mig, at han ville have et gravsted. Hans egne for?ldres gravsted var en plage for ham. Han bebrejdede ind imellem mig, at jeg ikke tog derind og lagde friske blomster – bes?gte det og s?dan, men i den forbindelse fik jeg gjort ganske klart, at den slags ikke siger mig en pind, s? det vidste han.
Nu har han s? en kone, som gerne vil have det gravsted og det er v?ldig fint med mig. Hun f?r bare lov til at have det i fred – og det ved hun, s? hun har aldrig haft forventninger til mig i forbindelse med det…
P? min fars d?dsdag t?ndte vi stearinlys herhjemme. Det br?ndte hele dagen og aftenen med, som symbol p? at vi i dag mindedes vores morfar/far, men det fyldte da ikke mere end det var hverdag og vi gjorde som vi plejede. Til geng?ld mindes vi ham gennem vores f?lles projekt – dukkehuset, som vi pr?ver at f? f?rdigt nu…
erlando
5. april 2004 at 08:29Jeg bes?ger n?sten aldrig min fars grav. For det f?rste fordi jeg ikke har noget k?ret?j, s? det vil tage mig 3 timer med offentlig transport frem og tilbage. For det andet fordi det ikke siger mig noget at st? og kigge p? en flise med hans navn p?.
Jeg har ogs? fortr?ngt den dato, han d?de.
Yrsa
5. april 2004 at 06:44Du plejer da at v?re ligeglad med hvad andre mener du SKAL g?re !
Jeg er helt enig med dig. Hvis man har det bedst med IKKE at bes?ge et gravsted skal man da ikke g?re det. Jeg er s? heldig at jeg ikke har haft nogle d?dsfald i den t?tte familie, s? jeg har ikke nogen erfaring, men umiddelbart kan jeg heller ikke forestille mig at skulle passe et gravsted.
Find p? en bem?rkning du kan stikke den n?ste der har en kommentar til dit manglede bes?g p? kirkeg?rden.
Robert Piil
4. april 2004 at 19:50Jeg har ingen problemer med dit syspunkt, men synes nu alligevel jeg vil pr?ve at bidrage med en anden vinkel.
Min farmor og farfar bestemte sig begge for at blive br?ndt og begravet anonymt, fordi de ikke ville have at deres efterladte skulle have besv?r eller udgifter ud af dem, n?r de ikke var her l?ngere, men l?ngere tilbage i familien (min tip-oldefar) er der nogen der har s?rget for at vedligeholde gravsted og sten. I det lys synes jeg det har en v?rdi, m?ske fordi jeg synes sl?gtsforskning er interessant, og der ikke er nogen jeg har kendt i live, der nogensinde har kendt ham og hans kone. Derfor giver et gravsted et holdepunkt for fantasien, og en vished om at de har eksisteret og v?ret savnet.
Jeg synes det er en god skik at begrave folk, og mindes dem med en gravsten. Det betyder ikke at jeg mener man har pligt til at bes?ge et gravsted, for at vise at man holdt af vedkommende.
Liselotte
4. april 2004 at 18:03Note taken mojo ;-)
mojo
4. april 2004 at 17:29kan godt forst? du er tr?t af bem?rkningerne. tror m?ske jeg ville g?re som dig, hvis jeg stod i samme situation. – men er ikke sikker.
hvordan ser en empati-udvisende smiley ud?
Grith
4. april 2004 at 14:05Du skal ikke tage andre mennesker fordomme til dig no matter what! Du har jo meldt ud at du ikke var interesseret i oprettelsen af gravstedet, og hvordan man s?rger og mindes er alts? dybt individuelt….og hvis du gerne vil mindes ham i dit hjerte og i dit sind, s? kommer det ikke de andre ved. Jeg bliver faktisk forarget p? dine vegne….
Liselotte
4. april 2004 at 13:45Jeg er meget enig med dig Zarina. Det m? v?re vigtigst at g?re det der f?les rigtigt for en selv…
Zarina
4. april 2004 at 13:14Folk s?rger og mindes p? mange m?der. Nogen har behov for et sted at forbinde personen med mens andre mindes i de ting de g?r normalt. Jeg kan ikke se at det skal v?re en n?dvendighed at bes?ge et gravsted, hvis man ikke f?ler relation til stedet. S? er det da bedre at bygge et dukkehus og p? den m?de komme i tanke om personen som han var, eller oplevelser man har haft. Tror det er vigtigt at accepterer at folk har forskellige behov n?r det kommer til en afd?d, og derfor ikke blive forarget over nogen ikke mener det samme som en selv. N?r alt kommer til alt er det jo kun en selv der ved hvad der f?les rigtigt for en selv.
Du har hermed min fulde st?tte ikke at h?re efter hvad de foragede mennesker siger ;-)
Pernille
4. april 2004 at 11:18*suk* vend det d?ve ?re til ;-)
Liselotte
4. april 2004 at 10:41Hun er ikke efter mig – hun vidste det jo…
Det er s?m?nd alle de andre som i virkeligheden kan v?re meget, meget ligeglade…
Pernille
4. april 2004 at 09:50Du havde jo ligesom sagt det p? forh?nd, s? jeg ser ingen grund til at de/hun er efter dig nu!
Liselotte
4. april 2004 at 09:26Her er et gravsted – med sten og hvad der ellers h?rer til – men jeg f?ler absolut intet ved at v?re ved et gravsted. Det har for mig ingen forbindelse til det menneske jeg engang elskede.
Jeg respekterer andres ?nske om at have s?dan et sted at g? hen, men jeg ville s?dan ?nske, at de respekterede mig for ikke at have det behov…
Pernille
4. april 2004 at 09:23Jeg har i de to ?r, min far har v?ret d?d heller ikke bes?gt “graven” – han ligger p? de ukendtes og for mig at se kunne jeg liges? godt bes?ge gr?spl?nen i F?lledparken. Jeg forst?r s? udm?rket at du i stedet bes?ger ham i tankerne og minderne ;-)