Det er debilt kun at investere i pensionsordninger…

Hos mormor kan man putte sig så længe man har lyst og det endda lige i smørhullet. Hos mormor er der is, så snart man spørger efter det. Hos mormor skal man bare nævne svømmehallen, så er man der næsten. Her er ingen voksne, som siger “måske lidt senere” for så altid at have tusinde undskyldninger for hvorfor det ikke blev til noget.

Hos mormor er der lange gåture op på Golfmarken, hvor man må lege på legepladsen så længe man har lyst. Mormor synes det er okay at man har brug for mindst 50 ture på rutsjebanen. Mormor forstår også godt, at man er NØDT til at se tegnefilmen færdig, før man kan komme ud at spise.
Hos mormor er der tid til at snakke. Tid til at læse eller lege. Tid til at spille. Hos mormor er der bare masser af tid.

Hos mormor vanker der kærlighed og kys og kram. Ikke skældud. Hos mormor er der historier om hvordan det var dengang mor var lille. Hos mormor er der mulighed for at være lige præcis så stor eller lille som man har brug for. Hos mormor er der ikke nogen som forlanger at man skal bære ud af bordet. Hos mormor skal man bare nævne ordet is, så får man det. Hos mormor får man endda ofte hjemmelavet vanilleis.

Hos mormor er der altid forståelse for hvorfor det er så vigtigt at blive omsluttet af kærlig omsorg når man er skidt og hun er rigtig god til at give det. Mormor forstår, at en del af det at være barn også er at have mellemørebetændelse og dårlig mave. At have det skidt og alligevel have brug for, at der er en voksen, som gider læse historier og orker at være en del af det også.

Måske vil nogen mene, at jeg overdriver og romantiserer, men faktum er at vi her i familien er så heldige at have sådan en mormor. En mormor som ubevidst ved, at en tidsinvestering af denne art udmønter sig i et livslangt kærlighedsfyldt forhold, som ikke kan erhverves senere. Det skal bygges op fra grunden.

Mange af mine veninder har mødre og fædre som samstemmende siger, at de hjertens gerne tager børnene senere, når de er blevet lidt ældre. Når det er nemmere at snakke med dem “og de vil jo også helst være sammen med jer når de har det skidt…”, siger de så mens de løber i modsat retning. “Vi skal rigtigt nyde dem senere, når de er gamle nok til at vi kan tage dem med på…”.

De glemmer bare, at der skal investeres når man gerne vil have et godt forhold og det er uanset om det er til voksne eller børn. Man kan ikke “gemme” sine gode kort, for så først at spille dem senere, når det handler om at få et dybt og tæt forhold til sine børnebørn. Det er fedtspilleri og her snakker vi, efter min overbevisning, om en her og nu investering…

Naturligvis kan de få et fint forhold til deres børnebørn selvom de vælger først at have tæt samvær med dem på et senere tidspunkt i deres fælles liv, men min påstand er nu, at de aldrig får et forhold som helt kan sammenlignes med det mine børn har til deres mormor, som aktivt har taget del i deres liv HELE livet. De elsker hende betingelsesløst og det samme gælder den anden vej.

Hjertet er med og at det er ikke altid er sjovt, rent, pænt eller i det hele taget særligt spændende at være mormor med syge børnebørn, men det er altid ubetinget kærlighed og ikke langsigtet investering, som får mormor til at passe, nusse og læse.

Investeringen ser hun ikke, men afkastet er jeg sikker på. Og der gives gode renter på den konto…