Søndag eftermiddag er stille konstatering af, at intet bliver som man planlægger.
Søndag eftermiddag er at vinke til hele Jeffs amerikanske familie. Søndag eftermiddag er at skrive engelsk i hjælpeløs eufori.
Snuble over ordene, når bedstemor står og vinker helt ovre i Greenville, Butler County, Alabama, mens hun spørger om jeg ikke snart sender nye forsyninger af brombærmarmelade derover.
Sende fingerkys i retning af de unger jeg ikke har set i 2 år, fordi familien har været så fattig, at der ikke var råd til at tage billeder. De er vokset og dejlige.
Søndag eftermiddag er tællen på knapper fordi jeg så inderligt gerne vil sende flybilletter til hele banden. Måske en dag…
2 kommentarer
Liselotte
29. august 2004 at 18:07Tja, m?ske var brasiliansk fest vejen frem, men lad os nu se om ikke jeg alligevel engang f?r mit ?nske opfyldt… uden armb?nd men med masser af h?rdt arbejde ;-)
Anja
29. august 2004 at 17:52Du skulle tage til Brasiliansk fest. Der f?r man et armb?nd, som man skal g? med indtil det falder af. Med armb?ndet f?lger tre ?nsker. Jeg sagde Lotto, Lotto og Lotto ;P N?r armb?ndet falder af, skulle ?nskerne s? v?re g?et i opfyldelse. Okay, s? lad det v?re s?dan, i s? fald ville jeg da have rigelig r?d til at tage til den kirke i Rio de Janeiro, der har udstedt armb?ndene og takke for ?nskerne *LOL* S? kunne du f? r?d til at se familien mere ;)