Ups

Jeg har et Ups-barn. De er upraktiske og irriterende. De er obstruerende og belastende. De skulle skydes ved daggry, hvis det alts? ikke var fordi min hun heldigvis rummer s? meget andet, som er lige til at elske…

I morges sidder hun p? bags?det og udbreder sig om hvor sk?nt det er, at bilen endelig er ved at blive varm “for der er jo frygteligt koldt udenfor s? f? nu varmen skruet helt op…” og jeg opgiver modent den sure bem?rkning jeg har p? tungen, nemlig “N? ja, men jeg har lige st?et udenfor i kulden og skrabt is af samtlige ruder, fordi du endnu en morgen ikke kunne komme op i tide til at tage bussen… m?gunge”, men s? s?tter hun trumf p?…

Oline: “N? ja, det er forresten i aften vi holder Halloween-fest p? skolen. Med overnatning…”
Mor (c’est moi en tid endnu): “Jamen for d?len Oline – hvorn?r l?rer du at give varsel med mere end 12 timer til at planl?gge? Hvad med udkl?dning? Hvad med at f? pakket alle tingene? Ved du overhovedet, hvor din sovepose er henne? Hvad med dit liggeunderlag og… nej, du giver mig fandeme stress! Det var alts? rart at f? mere end en halv dags varsel!”
Oline: “Ups! N?… men s? tror jeg det er nu, at jeg skal fort?lle, at der er biografklub i morgen eftermiddag.
Jeg skal v?re derinde klokken 4!”

Hun m? leve i en parallelverden. Det m? hun alts?… det er nok derfor…