For pokker, hvor vi kan snakke. Det var hyggeligt, at møde endnu en blogger, som viser sig , at være helt, som jeg havde forestillet mig. Jeg håber vi ses igen, for hun er frisk og frejdig, fin og fantastisk.
Stakkels Liselotte er på vej hjem ad den mørke motorvej nu, hvor jeg kan læne mig tilbage og lave ingenting. Jeg skal ikke køre bil, men jeg skal til gengæld plante høstanemone i morgen. Det glæder jeg mig til :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
3 kommentarer
Liselotte
11. september 2006 at 10:35Ja, det er ikke sådan, når man snakker så meget, som vi gjorde, Liselotte. Så skal der tid til fordøjelse ;-)
Ja, det er dejligt at finde ud af, at man ikke har taget helt fejl, når man har haft en fornemmelse af en person alene gennem hendes skriverier. Det var hyggeligt og dejligt, Donald :-)
Donald
11. september 2006 at 07:29Ah, oh dejligt at finde ud af der er ligesindede. Blogospheren er et lille vitamintilskud, en kanal til de ord og tanker, som er bedre end end tændt bilradio:-))
Hilsener/Donald
Lizelotte
11. september 2006 at 07:12Tak for sidst — det var godt nok hyggeligt :o)
Normalt hører jeg altid musik når jeg kører bil, men i går aftes var der så meget jeg sku’ have fordøjet, at jeg slukkede for musikken… det var hyggeligt, og sikke noget dejlig mad ham Kenneth laver!
Det var sjovt at møde dig – og vi ses helt sikkert igen! Det er en dejlig familie du har – og sjovt at møde dig irl og finde ud af, at kemien var fin…