Den indre varme

I går aftes fik jeg fyldt hjerte og sjæl til randen. Der var allerede tanket godt og vel alene ved muligheden for at være en del af Annemette og Heidis liv nogle dage og et visit hos farmor, men de sidste dråber blev klemt i tanken med det sidste familiebesøg for denne gang.

Jeg var hos min svoger og svigerinde. Når vi ind imellem sætter os til bords sammen, bliver mit hjerte helt varmt og blødt, for jeg elsker de mennesker og ved de vil mig, ligesom jeg vil dem.

Snakken flyder let og ubesværet tværs over bordet og ungerne hygger sig. Maden er tilberedt med kærlighed. Omsorg og oprigtig interesse for hinanden, er essensen af vores samvær.

Denne gang var der så meget nyt at berette. Der sker store ting i flere af livene omkring bordet og det er altsammen spændende at være en del af. Vi lytter, kommenterer, griner os til mavepine og hygger os i det hele taget storartet i hinandens selskab.

I går enedes vi om, at det kunne være helt igennem dejligt, hvis de kom her til jul. Vi elsker at samle familien og i år ser det ud til at lykkes med en stor del af os, så der bliver masser af mennesker her i juledagene – helt som Kenneth og jeg elsker. Jeg glæder mig allerede.

Bagefter skulle jeg endelig smage Gittes hjemmelavede jordbærlikør, som smagte så englene sang. Den havde en bror og en søster og en bror mere… og til sidst havde jeg smagt jordbær-, blandede bær-, solbær-, brombær- og hyldebærlikør og jeg havde fået den indre varme, men sjældent har jeg smagt noget så godt.

Jeg fik opskriften med hjem. I morgen må jeg i gang. Der skal være rigelige forsyninger til julen. Den slags er godt at varme sig ved…