Og hold da så lige op, som jeg fik energi og brugte den igen. Nu er her til gengæld nydeligt. Over det hele vel at mærke. Støvsuget, støvrenset og udvalgte vinduer pudset. Ikke et øje er tørt og jeg kan tillade mig at forskanse mig i sofaen med de sidste 15 rækker på Olines sengetæppe.
Jeg havde håbet, at det kunne være færdigt til hun kom hjem, men jeg nåede det ikke. Der mangler kun 15 rækker, men der til kommer hæftning af en halv million tråde og siden sikkert en kant, som også skal hækles.
Jeg var lige inde på det ryddelige og rene værelse for at måle. Utroligt, men sandt. Der mangler kun en ganske lille indsats og så er det klar. Hun bliver glad.
Der kommer kulør på værelset, men det er fint og passer godt derinde. Det har været utrolig sjovt at lave, så jeg lurer på endnu et, men måske i nogle andre farver. Jeg er slet ikke færdig med den slags projekter.
Farveforløbene er blevet fine, selvom der absolut intet system er i skidtet. De er vokset frem med impulsivitet og lyst til at hækle med en bestemt farve. Der kunne sikkert være lavet systemer, men jeg har det skidt med den slags, når der ligger en så massiv stak farver til fri afbenyttelse.
Kaffen er varm, solen kigger ind imellem ind ad vinduerne selvom skyerne trækker sammen over Aalborg og jeg lader Kenneth om at hente i lufthavnen, så mon ikke jeg skulle finde sofaen. Jeg tror det.
21 kommentarer
Liselotte
6. april 2007 at 22:40Donald – regler kan vi sagtens finde. Jeg havde to. Der måtte være striber af henholdvist én og to rækker. Slut. ;-)
Karen – det ender godt… men de sidste rækker trækker tænder ud nu ;-)
Gitte – bomuld kryber ikke det mindste, medmindre man koger det. Det gør vi ikke! ;-)
Heidi – jeg ved endnu ikke hvad det ender med, men forslaget med en stofkant er fint, synes jeg – tak for idéen :-)
Heidi
6. april 2007 at 22:26Jamen det ser jo misundelsesværdigt pænt ud. Med hensyn til kanten, så har jeg en veninde som har et strikket tæppe lavet til hende af mormoderen. På dette tæppe er der istedet for en strikket kant, blevet syet en ca. 10 cm satinagtigt stofkant på. Det ser faktisk rigtig godt ud, og giver det en god finish.
Blot et lille forslag i fald det for datteren, og måske også for moderen, ikke kan gå hurtigt nok med at få det færdigt. Men så igen – det kan jo også være hyggen i at hækle kanten som gør, at der bliver hæklet frem for at blive syet. :)
Gitte
6. april 2007 at 22:00Jeg synes det tæppe er SÅ flot – og du er en sand inspirator – tænk på alle de gæve kvinder, der nu sidder rundt om i landet og kigger på deres lagre af bomuldsrester… hvis ikke jeg havde smidt mine ud, så…!!
Men Liselotte, er der ikke noget med at bomuld krymper en 15 – 20 procent i vask? Så måske sku’ du lige give den nogle ekstra rækker? ;-)
Karen S
6. april 2007 at 21:56Skønne glade farver, der lyser op i ethvert rum (og sind)… også noget at kunne kigge på og tænke på den kærlighed, der er lagt i det og den glæde der er ved gaven… smukt!
Donald
6. april 2007 at 21:04Nej er det rigtigt at farveforløbet kan laves efter “nu skal det være den” princippet – uden stor planlægning? Det kan jeg godt lide. Man kan finde de første 17 interessante “regler” ved et enkelt øjekast, og rytmen er der også:-)!
Liselotte
6. april 2007 at 19:32kokken, det er bare dejligt at kunne inspirere. Oldemorsfirkanterne er lidt nemmere at sidde med – måske jeg skulle overveje dem som næste projekt… :-)
yt, det er dejlige, glade farver – hun elsker det :-)
Irene, jeg ved ikke om det er fortjent, men det er sådan, det er ;-)
Irene
6. april 2007 at 19:26(Fortjent) “kjelle” tøs og sød og dygtig mor!
yt
6. april 2007 at 18:33Hvor er det fint,skønne farver.
Oline må da blive glad for det.
Det er ligefør det smitter.
kokkenpaablokken.blogspot.com
6. april 2007 at 18:29Ja tæppet er rigtig flot og som vanlig er du mand for at inspirere så efter nok en pause på ca. 20 år er jeg skam også gået igang men det er nu oldemorsfirkanter det handler om. Det tror jeg min fantastiske svigerdatter godt kunne tænke sig (har jeg lyttet mig til) og det er så nemt at sidde med… men tak for god inspiration endnu engang og god aften til jer herfra
Liselotte
6. april 2007 at 17:09Det er der, Gitte – så det er bare med at komme i gang ;-)
Gitte J.
6. april 2007 at 16:59Fantastisk flot tæppe du har hæklet. Jeg kan rigtig godt lide dine farveforløb der afslører fuldt flow. Du har inspireret igen, og når jeg så kommer over til Ella og ser hendes version i helt andre og skønne farveforløb, får jeg endnu mere lyst til at komme op med min egen version. Der er så uendelig mange muligheder for at hyggehækle med det tæppe.
Liselotte
6. april 2007 at 16:43Oline er endelig hjemme igen. Hun er vist ganske tilfreds med, at det snart er klart, men allerbedst var det at komme hjem til et rent og ryddeligt værelse, som allerede er indtaget :-)
Marianne
6. april 2007 at 16:13Hvor er det blevet flot, tæppet. Fine farveovergange.
Jeg ligge og slapper af. Har selv gjort rent og ryddet op i køkkenskabet. Det trængte kraftigt til det. Nu er det så fint :-)
Ella
6. april 2007 at 15:46Det er et vidunderligt smukt tæppe . det er så frisk og glad i farverne :-)
Liselotte
6. april 2007 at 15:03Udvalgte vinduer… det er lig med et mindretal, men dem må vi heller ikke glemme, Hanne ;-)
Tæppet vejer, når det er færdigt, cirka 1600 gram og er så 140 x 200 cm, så der skal lidt til, Sifka, men man kan jo starte i det små :-)
Sifka
6. april 2007 at 15:00Jeg har besluttet at bestille garn til et tæppe til stuen, på trods af et i forvejen meget stort lager af bomuldsgarn, meeeen farverne er ikke lige dem jeg skal bruge.
Kan jeg lokke dig til at veje tæppet så jeg ved nogenlunde, hvor meget der skal bestilles?
Det er godt nok et flot stykke håndarbejde!
Hanne 2
6. april 2007 at 14:56Hahahaha…. som du kan udtrykke dig “udvalgte vinduer”!
Hvor blir’ det bare skoent taeppet :-)
Skoent at hoere om al den energi du har … der gaar traade direkte
herned til Frankrig ! :-)
Liselotte
6. april 2007 at 14:53Sylvia, jeg forærer jo Oline tæppet, så jeg håber da, at det følger hende mere end bare et halvt års tid ;-)
Det er morsomt, at se Ellas og mit tæppe sammen, for de er både meget lig og alligevel så forskellige. Mine farver er nærmest sådan halvanarkistiske mens Ellas er smukt afstemte. Jeg kan lide dem begge og jeg er helt og aldeles forelsket i Ellas nuancer, som er så smukke sammen.
Efter en dag med rengøring, er det skønt at kunne læne sig tilbage :-)
Lene
6. april 2007 at 14:53Det ser bare godt ud, der er godt nok lagt nogle timer i det tæppe, Liselotte, og senere hen bliver netop den faktor en af mange grunde til, at Oline vil vedblive med at elske det tæppe.
Tussilago
6. april 2007 at 14:50Sengeteppet ble nydelig! Det ble ekstra glade farger fordi du hadde valgt å ikke lage et bestemt mønster!! Tenker at jeg kanskje også må forsøke meg på et slikt av mine rester med bomullsgarn! Oline blir helt sikkert glad!!
Sylvia
6. april 2007 at 14:48Det teppet blir bare helt fantastisk!!!!! Og så passer det jo til alle slags farger. Hun vil sikkert ha det med seg den dagen hun flytter ut.
Har du veid det?
Det var fint å se ditt og Ellas teppe sammen. Hennes var mere dust i fargene enn ditt, men alikevel så det ut som om dere hadde brukt de samme fargene.
Jeg hadde også flere timers husarbeid i går, og da kan man virkelig slappe av og nyte etterpå!