75

Blandet landhandel

Så er første kursusdag i land og jeg skal love for, at den morgentur er lang, men det er intet at regne mod turen hjem, her sidst på eftermiddagen. Normalt gør det mig ikke det mindste at tage lange ture bag rattet, men i disse dage er det ikke godt, for der er alt for god tid til at sidde alene og blive grundigt ked af det.

Sikke tårer jeg har grædt i dag. Jeg snuppede en tur indenom en rasteplads ved Randers, for lige at tørre de sidste af, inden jeg landede i Århus og så gik det jo også, men en sjov kursusdag var det ikke. Jeg ville meget hellere have været i vante omgivelser.

Jeg er stærk som bare pokker, men lige nu tyndhudet i en grad, så det havde været meget rarere, at være sammen med kendte ansigter i disse dage. Alle vores kunder kender historien og alle ville de have vidst, at jeg er en smule skrøbelig lige nu. Jeg har ikke brug for at skulle være selskabelig og social.

Morgenflag

Der er en første gang for alting. Dette er min første fødselsdag uden Alexander. Morgenen startede skønt med flag, nylavet kaffe og en mand, som var stået op for at gøre det hele klar.

Inden længe stod Oline der også. Hun var blevet vækket i dagens anledning og der var gave fra hende. Noget jeg så inderligt havde ønsket mig. En medaljon, som kan rumme billeder af begge børnene. Jeg troede aldrig, at jeg skulle have sådan en. Nu føles det bare helt rigtigt.

Medaljon fra Oline

Jeg knuselsker den allerede. Jeg knuselsker forøvrigt også hende.

Bagefter var der den varme kaffe, god tid til at sidde og snakke lidt, inden jeg skulle ud af døren og så forøvrigt gaven fra Kenneth, som var en forlænget weekend i Europa. “Bestem selv hvor”, sagde han og jeg er sådan set helt ligeglad, bare han lover, at han og Oline tager med. Den glæder jeg mig til :-)

I går blev jeg også begavet. Ella og Ole kom forbi og mindsandten om ikke de havde gaver med. Jeg fik den lækreste shampoo til bløde krøller (den er forbudt for andre i familien) og så en sidegevinst i form af bogen “Endelig ikke-ryger!”. Ella ved, at jeg så frygteligt gerne vil stoppe, så det var en kærkommen gave. Nu skal jeg bare have gjort noget ved det, men kommer tid, kommer råd.

Svigermor har sendt et abonnement på Isabellas, så det er slet ikke så ringe endda. Hun kender min hang til glittede magasiner, så det er rigtigt godt ramt og jeg er meget glad for det og lige da jeg åbnede brevet fra hende, bankede det på døren. Det var et blomsterbud…

Blomster fra søster og svigerinde

Det var den smukkeste buket fra Annemette og Heidi på trods af, at jeg allerede har fået fødselsdagsgave, så nu bliver det vist ikke meget bedre.

Min humoristiske sans er ikke helt gået fløjten, for da Kenneth for et øjeblik siden spurgte mig, hvad jeg gerne vil spise til aften, var mit svar risengrød. Jeg griner endnu. Det gør han ikke.