Mitered Mittens, jeg ku’

Afhentning af pigerne foregår over nogle  halve timer, for der skal kaffe på bordet og en snak om alt og ingenting. Det er rigtigt hyggeligt og jeg tænkte, at jeg kunne forsøge mig med en forsigtig pind på vanterne. Det er gået okay…

Jeg håber, at arme og skuldre gider samarbejde til de er færdige. Det tager ikke lang tid, så der er håb forude. De bliver skønne og farverige i Noro Kureyon og det er uld, så varmeeffekten fejler ingenting.

Tommelfingrene venter til sidst. De er strikket på et øjeblik og jeg strikker dem over en fjerdedel af maskerne, så de ligger smukt langs sidesømmen. Jeg tror vanterne ender med at blive rigtigt gode og mønstret er nemt at udvide til alle andre pindestørrelser, så sidder de godt, kan der sagtens laves flere par, som kan foræres væk, hvis jeg gider.

Allerhelst ville jeg videre med de mønstrede vanter, men det er armene ikke indstillet på, så de får vente lidt endnu og jeg er helt sikker på, at de ikke render nogen steder.