Mens jeg arrangerer mig ud af teenageudfordringer og arrangerer selskab til yngste, som absolut ikke gider deltage, falder det hele på plads og alting ender med, at der er udsigt til en herlig, sjov og underholdende aften i et af de bedste selskaber, jeg kan forestille mig.
Vi skal ud at spise ved gode venner. Helle og Jesper har inviteret. Vi var ikke sene til at sige ja tak.
Helle og jeg har kendt hinanden altid. Det er ikke helt sandt, men næsten, for faktisk var Helle bedste veninde med Susanne, som residerede i huset overfor Ella, indtil vi fandt hinanden. Siden har vi været sammen med skiftende intensitet, for livet er sådan indrettet, at der er udefra kommende ting, som ind imellem tager over og bestemmer, men vi holder fast.
Sommeren 1982, vi er lige blevet studenter. Helle sidder i midten og det er ikke mig til højre.
Efter endt studentereksamen tog vi job i Bilka, for vi ville ud at rejse og resten er historie. På rejsen mødte jeg Kenneth og siden mødte Helle sin livsledsager. Vi er begge endt med skønne familier, der inkluderer børn, som hver især har krævet deres og derfor har det ind imellem været vanskeligt at mødes, men vi gør det fortsat, for vi holder så frygteligt af hinanden.
Ind imellem skal der samles op, men vi har altid fundet melodien hver eneste gang og jeg tror det hænger sammen med, at vi er så lig og alligevel så forskellige. Helle er et meget struktureret menneske, som med sin sans for planlægning har været en konstant inspiration i mit liv. Vi lever to meget forskellige liv. Hvor mit har været med høj søgang, har Helle sejlet i smult vand, men grundlæggende deler vi de samme livsværdier og allerbedst er vi så forbandet gode til at grine sammen, at jeg sjældent kommer fra hende, uden at have ondt i muskler, jeg slet ikke vidste, at jeg havde.
Jeg glæder mig. Meget. Det er lykke, at have en ven for livet.
4 kommentarer
Liselotte
2. februar 2008 at 13:38Det er dejligt :-)
Anne
2. februar 2008 at 13:37ja det er lykken…måtte alle have en sådan ven. :-)
Liselotte
2. februar 2008 at 13:17Tak skal du have, Ella – jeg vil gøre mit allerbedste :-)
Ella
2. februar 2008 at 13:03Det er lykken, Liselotte – hav en vidunderlig aften :-)