Glidende tackling eller sådan er et tolkeskift…

Er man procesorienteret, kommer det sikkert ikke som en overraskelse, at det kan være praktisk med aftaler, inden man eksempelvis skal foretage et tolkeskift. Der er så mange situationer, som kan være praktiske at følge på vej med en aftale, når man beskæftiger sig med mit fag, men det er i grunden alt for sjældent, at jeg er opmærksom på de processer og aftaler, fordi de bare fungerer i dagligdagen.

I dag opdagede jeg, at det ind imellem ikke er tilstrækkeligt, at mine kolleger og jeg er dygtige. Det rækker simpelthen ikke. Der er to kulturer, som kolliderer og så kan vi være nok så skrappe i skiftene. Det rækker simpelthen ikke.

Under normale omstændigheder afstedkommer det ikke de store armbevægelser at skifte tolk undervejs i en længerevarende tolkning, som involverer to tolke, som på skift tolker i noget der ligner 15 minutter ad gangen. Skiftene sker uden deltagerne bemærker det. Kun den døve bruger skal være opmærksom og der har vi små tegn, som gør det synligt for vores bruger, at et tolkeskift venter lige om hjørnet.

Tolken der sidder i venteposition, klar til at overtage tolkningen, giver signal til kollegaen om, at det er nu, der skal skiftes. Dette gøres efter aftale tolkene imellem med forskellige tegn. Normalt vil vi sidde ved siden af hinanden i tolkeskift og bruger derfor ofte, at den passive tolk lægger en hånd på kollegaens knæ. “Nu er jeg klar til at overtage, så du slipper, når der kommer en passende pause”, betyder dette lille klap og så sidder man altså bare klar, i venteposition, og overtager glidende tolkningen i samme øjeblik, som kollegaen slipper og lægger hænderne i skødet. Det opleves oftest ikke som den store operation for den døve bruger og er de heldige, at deres to tolke har nogenlunde samme sprogkode, kan det blive næsten smertefrit.

Ja, tolke er også forskellige. Tolke taler tegnsprog akkurat lige så forskelligt, som de taler dansk. Tolke har også et visuelt meget forskelligt tegnsprog så det kan være lidt af en udfordring, at skulle skifte tolk midt i det hele. Vi er opmærksomme på dette og prøver i videst muligt omfang, at tage hensyn, når vi planlægger to-tolkeopgaverne. Det foretrukne er to tolke, som i sprogkode ligner hinanden. Tegnsproget må gerne ligge tæt op af hinanden, så kontrasten ikke bliver for stor, for vores døve bruger. Det trætter med mange skift, hvis man også skal skifte mellem noget der vel tåler sammenligning med københavnsk og sønderjysk.

Ovenfor var et eksempel på tolkeskift. Det ukomplicerede skift, fordi vi sidder tæt på hinanden og på den måde kan skifte, uden at fylde det mindste i rummet. Andre dage er det anderledes. Sådan en dag var i dag.

Vi havde arrangeret os sådan, at tolkeskiftene skulle ske i en lille gruppe af mennesker, som sad rundt om et bord og for ikke at fylde for meget, havde vi aftalt, at vi kun ville være én tolk tilstede ad gangen. Den anden ville forlade rummet og komme og afløse efter aftalte 40 minutter.

Det er intet problem for to tolke, som kender hinanden godt. Man lister ind i rummet, stiller sig bag sin kollega, lægger en hånd på hendes skulder for at signalere, at man er klar til at overtage tolkningen og afventer, at hun rejser sig. Mens hun gør det, overtager man tolkningen samtidig med, at man sætter sig ned. Tolkningen forløber glat og helt uden afbrydelser, men teknikker og aftaler er bare ikke altid nok…

Hørende, som ikke er erfarne tolkebrugere og sidder i sådan en gruppe, vil automatisk stoppe al kommunikation, kigge op og nikke anerkendende til den tolk, som ankommer – så at sige, byde hende velkommen i gruppen – og dermed afbrydes hele dynamikken, som var i gruppen. Det er ikke ønskværdigt og i dag endte det med, at jeg måtte på banen og forklare dem, at de skal “glemme os”, for at få det optimale udbytte af os.

Jeg ved det er en underlig fornemmelse at skulle ignorere et menneske, som ankommer, men det er faktisk det jeg er trænet til og jeg elsker fornemmelsen af at lykkes med sådan en glidende tackling eller med andre ord, et vellykket tolkeskift. Jeg skal vist bare huske at sige til deltagerne, at jeg sagtens tåler at blive ignoreret – men altså kun når jeg er på arbejde ;-)