Tynd hud

Mine notesbøger ligger gerne spredt over hele huset. I tasker, på støvede hylder, mellem garn og andet lagermateriale og naturligvis meget sjældent der, hvor jeg egentlig har brug for, at de ligger.

I dag besluttede jeg mig for, at jeg ville finde dem. De fleste i hvert fald.

Det lykkedes med omtrent dem alle og i forbindelse med lokalisering af diverse skriblerier, benyttede jeg mig af en berømt overspringshandling, nemlig at kigge i de mange små bøger.

Det har været sjovt, inspirerende, oplysende, tankevækkende… og så pludselig fik jeg hjertet slidt i tusinde stykker…

I en af mine notesbøger er nogle hastigt nedskrevne ord, dateret den 28. november 2006. Ordene var skrevet til Alexander, min søn.

Jeg husker endnu det svindende lys den eftermiddag. Jeg husker maskinens konstante og angstfremkaldene lyd, når den mekanisk skød ilt ned i Alexanders overbelastede lunger og jeg husker den pludselige erkendelse, som fulgte med, da jeg sad ved Alexanders side.

Nogle gange skal det ikke være. Nogle gange skal det ende.

Det var der vi var, Alexander og jeg. Vi var alene, kun os to. I tiden inden havde jeg snakket med ham. Jeg havde sunget alle de sange, som var en del af vores fælles fortid. Jeg havde rørt ham overalt. Jeg havde kysset hans læber, mærket de bløde dun på hans øreflipper og jeg vidste, at vi tog hul på den sidste aften sammen. I morgen formiddag ville vi, hvis ikke der var en bedring at spore, være tvunget til at slukke for respiratoren. Jeg vidste det var sådan, det ville gå. Kun Kenneth havde håbet tilbage.

Det sled mit hjerte i stykker. Det skrev jeg til Alexander. Jeg sagde aldrig til ham, at det var sådan. Jeg fortalte ham, at jeg elskede ham og altid ville gøre det. Resten af mit liv, ville jeg elske ham, for den han var, for det han havde lært mig og for det jeg ville blive, fordi jeg havde fået lov til at kende ham.

Det jeg skrev til ham dengang, sled mit hjerte i stykker for et øjeblik siden. Jeg var der jo igen, selvom det kun var for et kort sekund.

Det er nemt at kradse hul på mig.