10

Jeg går i sort

Det er jo så langt fra min yndlingsbeskæftigelse, men med mellemrum må jeg bøje mig og stille mig ud i bryggerset med radioen tændt og varme på jernet, for der er ingen vej udenom. Strygetøj venter tålmodigt, men skal i hænderne…

At stryge

I dag er en af de dage. Jeg stryger med rolige bevægelser og ender med at have strøget mere end 20 skjorter, da jeg endelig stopper. Det gør godt. Bagefter.

Jeg skal på arbejde i aften. Jeg skal tolke til en fest. Jeg er i det evige dilemma, for der er ingen oplysninger på opgaven, som kan give mig en fornemmelse for, hvilke forventninger der er til gæsternes påklædning. Sister Bonde skriver om det. Det evige dilemma, som kan udløse uheldige situationer. Privat gør det ikke så meget. Professionelt kan det være et element, som pludselig fylder så meget, at resten af min funktion blegner.

Diskretion er nøgleordet…

At stryge

Nej, jeg skal hverken i hvidt eller pink. Jeg skal i den evindelige sorte, som er diskret og er jeg rigtigt heldig, kan jeg gemme mig og ikke vække mere opsigt end nødvendigt.

Jeg ville ønske, at der med en bestilling på en festtolkning fulgte en dress-code til almindelig oplysning. Jeg nedtoner Liselotte, når jeg går på arbejde. Jeg vil gerne falde ind og ikke stikke ud.

I aften går jeg sort…

Du vil sikkert også kunne lide