Jeg hentede Kenneth i lufthavnen

Jeg hentede Kenneth i lufthavnen i går 18.15. Han var mellemlandet i København nogle timer efter at være fløjet fra Milano, men endelig var han hjemme igen.

Oskar og jeg nåede lige hjem fra arbejde og ud at gå en tur, inden jeg måtte efterlade ham hjemme (jeg var usikker på, om hunde måtte komme med ind i lufthavnsbygningen) for at køre på tværs af det, vi vel godt kan betegne som Stor-Aalborg. Nogle vil måske tage det fortrydeligt op, fordi jeg f.eks. også var på nordsiden af Limfjorden og derfor også var gennem både Nørresundby og Lindholm på vejen.

Jeg personligt synes, at Stor-Aalborg omfatter en del både i nord, syd, øst og vest og det er ikke fordi jeg underkender bydele eller satellit-byer til Aalborg, men der er kun ganske få huse fra, at det hele er groet sammen til en stor by; Aalborg eller Nordens Paris, som byen også kaldes.

Det var dejligt at få ham hjem

Det var dejligt at se Kenneth igen. Virkelig dejligt. Jeg har nydt at være alene. Jeg elsker at være i mit eget selskab, så det er på ingen måde en pinsel at være alene, men det er ensomt mange gange i løbet af dagen, når jeg lige vil dele et eller andet og husker, at Kenneth ikke er hjemme, så at se ham træde ud i hallen i lufthavnen gjorde mig altså rigtig glad.

I dag skulle jeg så gøre rent, men …

I dag var dagen, hvor jeg havde planlagt, at jeg skulle gøre rent. Jeg startede med at tage alt sengetøjet af og give det en kogevask. Da det var sat i gang, mente jeg sagtens, at jeg kunne nå at smide en dej sammen, inden jeg skulle i gang med at finde støvsugeren frem. Jeg var godt i gang, da jeg opdagede, at min økologiske mel indeholdt små tobaksbiller. Ikke noget jeg havde lyst til at finde nogen som helst steder herhjemme, men slet ikke i en mel, der var placeret i vores fadebur.

Nu er der kasseret i sækkevis, ekstrem-støvsuget og gjort ved. Der er indkøbt og siden arrangeret plastbokse med alt hermetisk lukket inde. Der er en orden af den anden verden i fadeburet, men mind mig ikke om, hvorfor det er sådan.

Jeg er dog stadig varm fortaler for økologisk mel. Jeg skal bare huske at bruge det hurtigere, end det var lykkedes mig denne gang …

Man skal benytte enhver chance for en pause til at strikke

Efter rengøring og inden oprydning – Kenneth hentede plastbeholdere – nåede jeg at starte på et sjal. Jeg fatter altså ikke, hvordan det sker gang på gang. Jeg ved jo godt, at jeg elsker at strikke sjaler, men jeg behøver vel ikke at starte to nye, så snart jeg har afsluttet Olines? Sådan blev det altså alligevel. Sidste skud på den stamme er Joji Locatellis Hipster Shawl.

Den absolut fineste blå

Jeg strikker det i den fineste blå farve. Jeg har gemt denne højlandsuld i adskillige år, fordi jeg ikke har nænnet at bruge den, men jeg strikker fra lager, hvor det er muligt – og sandt at sige er det jo for det meste – og derfor kom det blå uld i spil tidligere i dag.

Jeg er helt vild med farven. Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang med at bruge sjalet. Der er tid endnu, siger de vejr-kloge. Om lidt kommer vinteren. Jeg skal sørge for at være klar.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.