Oline mangler ikke tekstiler. Der er rigeligt med udvalg på hendes dertil indrettede hylder, men vi er inde i en periode, hvor jeg end ikke når at tage tingene ned af snoren, før hun har hentet dem. Der er kun cirka tre ting, som duer!
Jeg kan godt huske, hvordan det var dengang. Jeg kan godt huske, at mine Sloopy Jeans var det absolut eneste, jeg ville vise mig i. Når de var til vask, var jeg allerede i gang med at fake et alvorligt tilfælde af Gul Feber, inden mor nåede ind for at vække mig.
Godt jeg kender mine lus på travet…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
10 kommentarer
Inge - bernercairn
9. september 2008 at 13:33Det er ikke kun piger der har det sådan….jeg er begavet med en dejlig knægt på 13 år og det er da overhovedet ikke ligemeget hvordan han ser ud. Og det er lige fra bælte til underbukser og det rigtige hårvoks….Sjove er de…..men altså sommetider også lidt besværlige..
karen
9. september 2008 at 10:54Jeg kjenner meg veldig igjen – både når jeg tenker tilbake og ser på mine egne barn. Alt er så absolutt og overveldende i den alderen. Også antrekket (hm.. av og til har jeg det sånn fortsatt..) Jeg er vannvittig takknemlig for å kunne være med på det en gang til – denne gangen fra sidelinjen med mer eller mindre kloke heiarop og formaninger. Jeg må stadig vekk minne meg om at de skal oppleve ting for første gang – ting som vi gamlinger tar som en selvfølge om som slett ikke er det når du er 13. Det er godt å bli minnet på og gir et rikt perspektiv på livet. Jeg røres og opprøres daglig, og det er fantastisk!
Anne Dyrholm Stange
9. september 2008 at 09:56Jeg kan sgi stadig få akut maveonde, hvis jeg ikke kan finde det helt rigtige outfit ;-)
Pigerne har deres HELT egen mening om, hvad der er hot og klædeligt, det styrer de selv, ja altså til den grænse, hvor pengene i mors pung er sluppet op eller hvor vejret vil anderledes end de, og så tager vi den derfra – med høje og store ord fra teenager munde…
Yrsa
9. september 2008 at 09:20Hvor er det sjovt – vi har det nøjagtig samme med vores snart 10-årige :-) sådan har hun været et års tid.
Pludselig skiftede hun stil og blev uhyre modebevidst og så er det hele tiden KUN det nyeste der duer :-))
Min kære mor forstår OVERHOVEDET ikke at hun SELV må bestemme hvad tøj hun tager på – generationskløften er ENORM her !
Liselotte
9. september 2008 at 08:58Jeg gad nu godt… om føje år, at tage turen én gang til, men lige nu er jeg svært tilfreds med at være, hvor jeg er, Tora :-)
Tora
9. september 2008 at 08:34Ja, vanskelig er vel bare fornavnet. Jeg er utrolig glad for at jeg slipper å gjøre det igjen selv..
Liselotte
9. september 2008 at 08:31Ja, det er altså en skøn alder :-)
Jeg kan så godt lide, at de netop er gennemsigtige og derfor sårbare. Man skal omgås dem med omtanke, for det er vigtigt ikke at tromle dem, synes jeg. Det er svært at være teenager :-)
Tora
9. september 2008 at 08:29Jeg husker det jeg og. De er gjennomsiktige og herlige i den alderen. Jeg har begynt som lærer (igjen) i høst, og det er deilige mennesker å være sammen med!
Liselotte
9. september 2008 at 08:24Hun er så sjov, Tora… og jeg kan jo godt huske, at det var frygteligt, når mine yndlingsjeans var til vask og jeg måtte tage et par af de mindre smarte på. Suk, hvor var det trist ;-)
Tora
9. september 2008 at 08:22Jeg tror jeg skal bokmerke dette til jeg om en ti års tid selv har barn som er der din Oline er nå. Du er god og klok, Liselotte, jeg håper jeg vil ha noe av det samme i meg når jeg selv blir tenåringsmor..