8

En forsvunden tirsdag

Udsigten er den samme, som denne morgen. Mørk himmel med regntunge skyer. Hvis ikke jeg vidste, at jeg har været en tur forbi Kattegat i dag, kunne jeg forledes til at tro, at jeg ikke havde rørt mig ud af flækken hele dagen. Vejret har i hvert fald været det samme og jeg har helt glemt, hvordan det føles at tage afsted i mørke, for at vende hjem i mørke. Ydrkk…

Til gengæld har jeg spist dejlig frokost med udsigt til havet. Jeg har grinet og hygget mig gevaldigt med en god kollega. Jeg har været på en opgave, som viste sig at være en af dem, med indbygget luksus og gode, lange pauser. Jeg klager ikke.

Om lidt er der and på programmet. Hvad vi ikke nåede i går, når vi i dag. Jeg glæder mig og satser på, at jeg formår at holde mig vågen gennem hele skroget. Gør jeg ikke, er jeg i selskab, som ikke er blegt for at vække mig.

Du vil sikkert også kunne lide