Frostbid pynter verden i hvidt og jeg trænger til at røre mig. Ude i verden. Ude, hvor der er frisk luft og tykke solsorte, som puster sig op, mens de sidder stille i trækronerne. Derude hvor man skal have vanter og hue på. Derude hvor støvler kan glide, ånde kan ses og jeg bliver i godt humør, men først et bad og så…
Jeg er garanteret den eneste, der gider, men hvem ved… nogle kan måske lokkes…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
13 kommentarer
Liselotte
26. december 2008 at 23:48Tusinde tak for en skøn historie, Else. Ja, jeg elsker en god historie og det er skønt at få en mere serveret. Min farfar og farmor ejede en ejendom i Grønnegangen for mange år siden :-)
else bloch larsen
26. december 2008 at 22:43Hej Liselotte.
Ved noget af et tilfælde stødte jeg på dine billeder og kommentarer vedr. Sankelmarksgade 13.
Vil blot fortælle dig, at der har min fars familie boet og haft smedie siden omkring århundredskiftet (mellem 1800 og 1900 tallet)
Efter at ha’ gået på valsen i Europa og fundet sin tyske hustru, slog han/de sig ned i Husum i Sønderj. Da deres 6 børn var halvstore og store, tog de til Aalborg og startede virksomhed i et hus , der kaldtes strygejernet i Grønnegangen der lå op til det oprindelige Vesterbro.
Alle drenge i familien i tre generationer, og dermed også 4 af mine fætre, var beslagsmede og meget stolte af deres fag . Vi far overtog forr. s.m. en ældre bror.De endnu ældre bror købte en gl hæderkronet smede og vognmagerforr. i Nørresundby, hvor han blev til sin død.
På et tidspunkt, mens jeg var barn i 1940’erne var der barbersalon til venstre for porten og skomager til højre. Hele familier boede bagved i de små lejligheder. Dengang boede min fars søstre m. fam. på 1.sal. Kvistene øverst var værelser m. et lillebitte køkken
opr. brugt til de ugifte “drenge”.
Da min far døde i 1976 (yngste barn og senest død) solgte vi, fæt ejendommen + den gl. smedie til en ingeniør, som, ret nænsomt, restaurerede huset og bevarede + brugte smedien.
Alt dette til dig, fordi jeg kan læse, at du er facineret af det gamle hus og det bragte minder frem hos mig.
M.v.h.
Else Bloch Larsen
Liselotte
26. december 2008 at 19:12De var hverken til at hugge eller stikke i, så jeg gjorde turen alene og det var nu også helt rart :-)
Deborah
26. december 2008 at 15:56Jeg ligger godt og lunt her på sofaen – af nød, da jeg stadig er syg. Men jeg kan jo ligeså godt nyde det. Og det gør jeg så med den bærbare på lårene og især nød jeg dit foto her. Dejligt! Det er alt rigeligt ;-)
Irene
26. december 2008 at 15:13Hej Liselotte.
Nej du er ikke den eneste som har været ude at gå her til morgen, det var en skøn tur i det frost beklædte Danmark og jeg nød min tur selvom det var koldt i kinderne.
Men dejligt forfriskende og fuld af energi vendte jeg glad hjem.
Så du er ikke alene :-))
Tak for din dejlige Blog, jeg nyder at følge dit liv og din færden.
Knus Irene
Ella
26. december 2008 at 12:54Jeg vil nyde at lade andre gøre turen derud, når bare jeg slipper – gys, det gør helt ondt at trække vejret ;-)
God tur til dig og den du får likket med :-)
Andrea
26. december 2008 at 12:32Jeg gad også godt, hvis ikke jeg skulle på arbejde. I nat så jeg rimfrosten gro og det er et betagende omend køligt syn. Til morgen hørte jeg spætten spætte. Tonen i et rimfrossent fyrretræ er anderledes end i et sommervarmt.
Catarina
26. december 2008 at 12:01De får meget bedre varmen af selv at lave cacaoen. *gg*
fisker & fernández
26. december 2008 at 11:55Glædelig jul, Liselotte :-)
Jeg har været ude og gå en lang tur, og der er rigtigt lækkert. Mon ikke der er nogen, som kan lokkes…
Yrsa
26. december 2008 at 11:45Det er SÅ skønt. Jeg har en som er SUPER glad for en tur i kørestolen sådan en dvask dag som i dag, så det var på med hele svineriet og så afsted. Men det var godt nok lidt koldt om næsen :-) Og så fik vi lige afleveret den store lillesøster hos en veninde så det var ganske hyggeligt.
Håber du får lokket en med – det er nu hyggeligst at være to eller flere ude at gå.
Liselotte
26. december 2008 at 11:40Catarina, det der kakao, kommer du og laver det? ;-)
Næ, der er kun et par stykker, som er friske. Resten er helt og aldeles uimodtagelige for bestikkelse og så må det være sådan :-)
Catarina
26. december 2008 at 11:32var = varm
Catarina
26. december 2008 at 11:32Der er dejligt derude i dag.
Fortæl dem at der ingen vind er og at der vanker var cacao når de retunere, så gider de. :-)