28

Silke og Haven

I går, da tiden oprandt for Olines hækleprojekt, skyndte jeg mig at finde lidt rester frem til et lille, nemt projekt, som kunne finde plads i sofaen sammen med de utallige afbrydelser, jeg vidste ville præge eftermiddagen.

Jeg havde på udsalg hos BC Garn købt noget isblåt silke, som endnu lå og kiggede på mig, uden at være blevet forvandlet til noget som helst, fordi jeg faktisk slet ikke bryder mig om at strikke i det materiale. Farven er til gengæld smuk og også årsagen til indkøbet, så nu skulle det være…

Jeg snuppede mønstret på Haven med op i sofaen, besluttede mig for, at der ikke var frygteligt meget garn, men formentlig lige præcis nok til en kort udgave af halskluden og gik i gang.

Det endte med små halvanden meter isblåt silke lige til at sno om halsen. Tyngen i silke kan ikke eftergøres og jeg elsker den, men jeg synes garnet er frygteligt at strikke med. Usmidigt, trægt og en smule stift er de ord, der falder for, når jeg skal beskrive silke. Det var farven, jeg faldt for. Nu er den forvandlet til en dejlig klud til halsen og Oline er næsten færdig med sin kanin, så der er ingen ko på vores is.

I eftermiddag kommer Susanne, min kusine, og igen står dagen i håndarbejdets tegn, for hun kommer for at få hjælp til montering af en trøje, vi sammen har designet til hende og Oline skal videre med sin hæklede kanin. Jeg tror snart, at jeg vil nedsætte mig som håndarbejdselskende med åbent hus om søndagen, for jeg elsker, når vi er mange om spisebordet i gang med hvert vores lille projekt. Te, snak og masser af grin gør en god søndag – og det bliver der masser af i dag. Jeg glæder mig.

Du vil sikkert også kunne lide