Hver morgen starter med, at jeg finder vej ind på Olines værelse. Allerede når jeg nærmer mig den ende af huset, kan jeg høre Ryan begynde at pippe vedholdende og ivrigt.
Jeg starter med at kigge til skildpadden. Jeg sikrer mig lige, at han er tilpas. Han bliver stor. Snart skal vi finde på alternativer til akvariet, for det varer ikke særligt længe, før han ikke længere har plads nok. Oline er allerede i gang med planerne, som indbefatter en større skovsø i bunden af haven. Jeg siger ingenting.
Så bliver det endelig Ryans tur. Han er ikke nogen tålmodig fugl. Han har skræppet i al den tid, jeg har været på værelset. Han vil underholdes. Han vil have frisk frugt eller grønt, som han plejer at få, for det er nemlig sådan, at jeg altid har et eller andet med derind. Han ved det. I dag får han et par skiver agurk og lidt underholdning i form af en pind med bark og en snak med mig. Bagefter må han altså klare sig selv, for som om jeg ikke har andre og vigtigere ting at foretage mig, end at holde en fugl med selskab. Som om…
14 kommentarer
Xanita
22. september 2009 at 18:06Dejligt billede af smuksakken :-) Vi burde vist have været lidt mere alsidige da vi valgte farver på vores ;-) Men de er jo dejlige alligevel :-)
Liselotte
16. september 2009 at 21:10Ege… Ryan snakker da helt vildt og lader sig ikke sådan lige overdøve. Heller ikke af mig, selvom jeg anstrenger mig ind imellem ;-)
Ege
16. september 2009 at 20:10jeg har osse haft en nymfe som var grå …………..han fløjtede “dengang vi drog afsted…………” og kunne sige “goda goda “. Var så tam ,at den kom flyvende hvis man knipsede med fingerne , gik selv ud og ind af buret .
Men han kunne osse skrige :-/
Men Ryan ,kan måske ikke få et ord indført hos jer ;-)))))))
Liselotte
16. september 2009 at 19:04Alice, jeg havde også en undulat som barn. Jeg var meget glad for den :-)
Kari, han er da så fin :-)
Tante T, du er ikke den eneste, der er bekymret. Jeg er også! ;-)
Tante T
16. september 2009 at 18:17Som om! Du snakker med en fugl!! Bliver alligevel helt bekymret for om ikke du har gået for længe hjemme nu…
Neeej… Havde selv sådan en engang, – han hed Palle ;-)
Kari
16. september 2009 at 17:00Et vakkert eksemplar av arten!
Han kommer nok til å bli ett flott “familiemedlem” i fremtiden :o)
Alice
16. september 2009 at 15:17Ryan er kær. Jeg havde en undulat engang – den elskede lyden af vand og den elskede når den fik lov til at bade i håndvasken:) Den var også vild med grønt, som du er så sød at give Ryan. Jeg gav min mælkebøtter fra haven – det var et hit.
Liselotte
16. september 2009 at 14:16Bente, det er da bestemt ikke nogen dum idé. Bare en lidt omfattende én af slagsen ;-)
Du har ret i ensomheden og det med at sidde alene på værelset, men vi er blevet instrueret i, at han de første uger ikke må flyttes, fordi det kan stresse ham. Han skal blive på værelset lidt tid endnu, men lige om lidt, så skal han flyttes ud, hvor der er selskab – og så skal han for øvrigt også have en kammerat med tiden :-)
Charlotte, jeg elsker skildpadder – og jeg ville gerne, at Oline havde fået en landskildpadde i stedet for, men det er jo ikke mine dyr, så jeg nyder bare at måtte låne dem i ny og næ :-)
Charlotte
16. september 2009 at 14:00Du har ret i, at man er forpligtet til at sørge for de dyr man anskaffer, ellers skal man ikke anskaffe dem:-) Og så glæder jeg mig til skildpadden:-) Jeg kan rigtig godt lide skildpadder, særligt dem fra Toms med creme inden i:-) De levende synes jeg er sjove, vi overvejer selv at anskaffe os et par stykker for manden vil gerne have lavet en havedam til næste år, så kunne de passende gå der. Men indtil videre klarer vi os med vores lille nye hundehvalp.
Bente
16. september 2009 at 13:17Tror slet ikke skovsøen er nogen dårlig ide, i Botanisk Have vrimler det med velnærede skildpadder ;-) Fuglen burde flytte ud i køkkenet eller have en ven, det er frygteligt for en fugl at sidde helt ensom på et tomt værelse.
Liselotte
16. september 2009 at 12:20Charlotte, han er da sød… men jeg er altså ikke specielt begejstret for fugle. Til gengæld synes jeg, at man er forpligtet til at sørge godt for, når man har dyr, så det er vist det, jeg forsøger – og skildpadden, ham snupper vi da lige et billede af senere :-)
Maria, han er sød… og jeg aer ham aldeles ikke ;-)
Helle K, vel har jeg da så :-)
Helle K.
16. september 2009 at 12:02men du har da altid en at snakke med ;)
Maria Jensen
16. september 2009 at 11:46Nårh hvor er han sød!
Vær sød og ae ham lidt fra mig.
hvis han ellers bryder sig om den slags.
god dag til jer alle de to benende fire benede og dem med skjold og fjer :)
Charlotte
16. september 2009 at 11:15Det lyder nu lidt som om du hygger dig med den fugl. Må vi ikke snart se billeder af skildpadden også? Jeg er ikke sikker på den er fotograferet siden I fik den, i så fald har jeg i hvert tilfælde ikke været opmærksom. Ha’ en go’ dag, med eller uden fugleselskab:-)